Profile
Blog
Photos
Videos
Puha, der er sket en masse de sidste par dage...
Den første uges tid har jeg mest brugt sammen med Iris som jeg bor og arbejder sammen med, men de sidste par dage har hun lidt af mave-syge, og kan derfor ikke rigtig tage hjemmefra. Det er helt vildt ærgeligt, og det synes hun helt sikkert også selv.
På hospitalet har jeg lært en masse på HIV klinikken, som er fuldt sponsoreret af staten. Der tilbydes HIV-smittede gratis medicin, konsultation, lægebesøg og ernæringsvejledning. Jeg har fået lov at spørge en masse ind til HIV og til hvordan de behandler og forebygger her i Tanzania. Jeg har lært en masse, men jeg synes dog ikke at jeg har kunnet give dem så meget igen, da det hele har krævet at jeg kan tale swahili med patienterne. og øhm, så god er jeg altså bare ikke endnu...
Igår var jeg tilbage i minor theatre, hvor de laver mindre indgreb og ofte syr de mindre sår - der er naturligt nok mange trafikuheld, især på motorcykler.
Der foldede jeg gaze til senere brug og observerede at de lapper dem sammen. Rummet er ganske forfærdeligt og ligner ikke noget der er egnet til kliniske indgreb. Væggene er fyldte med blodstænk, som ingen tager sig af fordi ingen skal jo røre væggene, eller??? "operationsbordet" er et bord med et gummiklæde der bliver tørret af med lidt chlorvand engang imellem. De steriliserer da heldigvis udstyret, men hvis det falder på gulvet - ja så samler man det jo bare op igen og lader som ingenting. Bedøvelse bruger man ikke i så høj grad hernede, så patienterne har ret ondt når de bliver syet. men man klager ikke hernede, så får man skældud. Det er lægerne der syer og sygeplejerskene assisterer bare. Jeg overværede også en udskiftning af et kateter på en mand, det var absolut heller ikke en særlig steril eller smertefri proces. Posen bandt han fast om maven med en skosnøre...
Ved 11 tiden kom en sygeplejerske og spurgte mig om noget, jeg fik ikke fat i hele historien, men pludselig var vi afsted med en patient i en ambulance. Patienten måtte selv møve sig fra båren til ambulancen, på trods af en fraktur i lårbensknoglen som var lappet sammen med pap og papir... Han skulle forhåbentlig opereres på det næste hospital. Udtrykning er ikke noget der respekteres hernede, men på trods af det kørte vi som død og helvede igennem den tætte trafik. Hospitalet vi ankom til var meget mere moderne og havde bedre faciliteter, så det kan altså lade sig gøre hernede
Som frivillig her i Tanzania, kan man få lov til at lave det meste, HVIS altså man bare får personalets tillid. og det er virkelig sandt, på ortopæd drak vi te og spiste pandekager før vi overhoved begyndte at arbejde og det er vist derfor jeg fik lov til at lægge gips og kigge på røntgen osv. På minor theatre lærer jeg også folkene at kende og hvis jeg vil, må jeg gerne lære at sy. så ja, hvis de kan lide én, vil de lære én det meste.
Her i Dar hilser alle på mig. Hver anden jeg går forbi siger mambo? altså hvordan går det? eller hello madam. På hospitalet hilser alle - personale og patienter - fordi de tror at jeg er den hvide læge der kan kurere dem alle. respekt det giver dem hvide kittel altså. But no - I'm not a doctor...
De fleste på hospitalet er meget nysgerrige, og vil gerne høre hvordan vi gør tingene i Danmark - men forstår ikke altid hvorfor. Jeg måtte for eksempel forklare en sygeplejerske hvorfor jeg bruger håndsprit og hvordan det lige er med bakterier...
som frivillig er der en balance imellem at jeg vil lære en masse og at jeg vil hjælpe dem der har brug for det. Jeg skal altså både give lidt og tage lidt. På den måde opbygger jeg også en tillid til lægerne, når jeg spørger nysgerrigt og de fortæller om deres job og jeg så til gengæld yder et stykke arbejde.
Nå - men jeg glæder mig i hvert fald til, at lære endnu mere de næste 7 uger...
Nyt emne - de sidste par dage er gået stærkt. Vi har spillet beachvolley, været til karaoke aften og på Mbudya - en ø uden for Dar.
Igår eftermiddag tog jeg og to andre frivillige en bajaj til White sands resort og derfra en båd til Mbudya øen. Der ventede nogle af de andre som ikke havde været på arbejde. Vi badede, solede og snorkelde. Om aftenen var vi godt sultne og vi formåede at få nogen til at lave friskfanget fisk til os og et lejrbål. så vi spiste fisk og pomfritter ved ilden - virkelig lækkert! I nat sov vi på solstole på stranden med håndklæder over os - jeg skulle nok have medbragt en trøje - men det er første gang jeg faktisk har frosset lidt hernde. Rotter og krabber var der nok af i nat, men vi overlevede alle med en tvivlsom mængde søvn. Resten af dagen brugte vi igen på at sole og bade og vi tog til sidst færegen hjem igen. 13 frivillige - ren Robinson-style! Jeg er kun en lille smule solskoldet - ups!
Weekenden står på middag imorgen aften, rengøring og tøjvask. måske en tur på marked, hvis Iris får det bedre. Søndag skal vi vist spise hos vores værtsfars forældre - spændende :)
Tiden går stærkt og der er så meget at fortælle. Men jeg klarer mig godt, hvis jeg selv skal sige det. Ingen sygdom eller kulturchok. Søde mennesker omkring mig, og hvert øjeblik uden for vores dør er en oplevelse!
Jeg håber virkelig at I alle har det rigtig godt derhjemme i kulden, tænker på jer!
- comments
Hans Hej Jose - mor og jeg er altså 21,8% misundelige :) knus far
Vibeke Kære Josefine! Du milde, hvor er det skønt at læse om dine oplevelser! Præcis, som jeg havde forestillet mig... Blot er du vist lidt heldig med stedet, hvor du bor, det er jo dejligt. Du forstår da at leve. Det er også en hjælp for dig at du ikke tager tingene så tungt...hakuna matata og så bare der u' a'. Glæder mig meget til at læse mere! Vi har lige været i Berlin i tre dage. Det var koldt men solrigt og hyggeligt. Rejste derned med tog, det var behageligt og ikke særlig lang rejsetid. Pas godt på dig selv. Kærlig hilsen og kram fra Moster