Til de nysgerrige sjæle...

Dette er skrevet onsdag, dag 2.

Allerførst; vor herre bevares hvor jeg sveder. Og ja, det er heeeeeele tiden! Nej det passer ikke, når jeg går ind i det lunkne bad - så hjælper det. Det er en helt anden verden hernede, og det er ret fantastisk. Ikke sådan; wow hvor er her smukt eller hvor folk skønne. Det er mere bare fascinerende alt sammen. Hvert øjeblik sker der noget der bare er totalt anderledes. Trafikken er elendig, og det ene lyskyds jeg har kørt igennem, der holdt vi i 10 min fordi strømmet var gået - ergo virkede trafiklyset ikke. Vi kan komme rundt vha. DalaDala - Minibusser med plads til, ja 100 mennesker hvis du spørger chaufføren. Så er der bajaji, som er ligesom tuk-tuk i Asien. Taxi bruger vi ikke rigtig.

Jeg bor i et af de bedre nabolag, hos familien Monyo. Mor Martha, Far Robin og sønnen Reuben. Der er også en datter, men hun er på kostskole. Jeg deler værelse med Iris fra Holland, som også arbejder på Amana Hospital. Det er skønt, for så kan vi følges på arbejde. Vi har faktisk været sammen lige siden jeg kom igår. Hun er sød og vi skal nok finde ud af tingene sammen.

Jeg siger bambo, habari, asante, pole osv osv. Vi prøver ihærdigt at tale swahili, men vi mzunguer er jo ret morsomme......

Igår var der social, og vi var ude at spise med de andre volontører. Der var danskere, hollændere, canadiere osv. Det var rart at snakke med nogen der har været her et par dage, og derfor har lidt mere ro på. Da der er ikke bliver spist meget salat her i huset, bestilte jeg en ceasar salat blandt alt det western food de havde på restauranten, men altså så vild er jeg heller ikke med icebergsalat med hvidløgsdressing. Den havde de vist ikke heeeelt styr på. Morgenmaden idag var toastbrød med orange marmelade og nutella og en banan. Og ja, jeg var sulten en time efter.

Idag var jeg på induction på hospitalet og Godwin fra Projects Abroad fulgte os derhen og en sygeplejerske viste mig rundt. Det er allerede tydeligt at det er super uorganiseret og ingen løber særligt stærkt. Jeg glæder mig til at begynde imorgen og håber jeg kan komme ind på livet af sygeplejerskerne og lægerne, så jeg kan få lov at lave noget.

Vi er tilbage i huset og sidder på vores værelse med eget bad og toilet uner vores fan - det er altså virkelig en bonus.

Huset er meget flot og pænt indrettet. Altså der er jo nogle stikkontakter der hænger, men møbler og fjernsyn osv er flotte. Jeg håber ikke jeg skal leve af ris og bønner i to måneder og så håber jeg at vi lærer dala-dala systemet at kende. Men ellers har jeg mod på det hele og synes det er fedt at være her!