Profile
Blog
Photos
Videos
Efter 6 uger på mexicansk jord er det vist blevet tid til en opdatering fra min side, og lad mig fra start slå fast, at radiatoren er skiftet ud med air condition! For der er virkelig varmt herovre - også selvom om vi befinder os sidst i november.
Nåh men.. hvad har jeg så lavet indtil nu? De to første uger gik med at se familien i Guadalajara, opleve området og ellers lære den mexicanske kultur at kende, så jeg nu på egen hånd kan mænge mig med mexicanerne. Der er simpelthen for meget at fortælle, til at det hele kan stå her på siden, så jeg vil beskrive min rejse hidtil i store træk. For derefter i fremtiden at være bedre til at opdatere jer derhjemme. Men som sagt befinder jeg mig i Mexico, og deres afslappede forhold til tid har haft sin effekt på mig ;)
Okay.. Guadalajara.. det var her jeg besøgte familien, og fra dag 1 blev jeg forkælet. Der blev serveret god mad morgen, middag, aften, og hvis der var noget specielt jeg ville se, skulle jeg bare sig til. Normalt spiser jeg ikke det helt store til morgenmad, men med frisk eksotisk frugt kl. 10 om morgenen, er det straks noget helt andet. Så maden herovre er bestemt mere end godkendt, og jeg har fået en varm velkomst af familien!
Byen er mildest talt enorm og med sine 6 millioner indbyggere (inklusiv forstæderne) er det endda kun den tredje største by i Mexico. Det var først efter en uge, jeg så hjertet af byen - downtown, der bød på flot belyste bygninger / monumenter / kirker. Indtil da havde jeg kun set den massive mexicanske trafik og de tusindvis af amerikanske reklamer langs vejene, når vi kørte for at besøge Angeles eller andre i familien. Så efter en halv times kørsel fra farmors hus var det dejligt at se, at byen havde mere at byde på. Dermed ikke sagt at det er kedeligt udenfor byens centrum. Det er virkelig charmerende, at der ved hvert eneste gadehjørne sælges tacos eller anden mexicansk specialitet, så lige meget hvor du befinder dig, kan du mærke den mexicanske stemning gennem næse og mund.
En af dagene tog Angeles mig med til landsbyen Tequila - som er kendt for sin produktion af... tequila! Og mine forventninger til stedet blev heldigvis indfriet! Det var ikke i selve landsbyen men en "fabrik" lidt udenfor, vi fik en guidet tur, så vi kunne se, lære og smage alt om tequila fra det er en plante i jorden til det kan købes på flaske. Selve området, hvor rundvisningen foregik, var en oplevelse i sig selv - virkelig flot "design", der skabte en landlig mexicansk idyl. Med sin lange liste af ting som tequilaen gavner (billede i fotoalbummet), kan stedet kun anbefale at vi skåler ofte.
Et par dage efter tog de mig med til Chapala, der er et populært sted for mexicanerne at tilbringe deres søndag tæt ved søen. Efter en gåtur langs promenaden, hvor jeg fik smagt chilirejer, fisk og mango-is, fandt vi en resturant på bjergsiden med udsigt over søen. Stedet var et nyåbnet hotel / resturant i indiansk-lignende stil og hele det omkringliggende område var gennemført flot - jeg vil lade billederne tale for sig selv.
Jaeh, det var lidt af hvad jeg fik oplevet i Guadalajara - derudover kan jeg tilføje go-kart race med drengene (Roberto, Rafael, Jorge og hans ven "Barri" / familie), besøg hos den enorme velgørenhedsorganisation Teletón med pigerne (Rosío, Angeles, Farmor, Anahel, Lupita og hendes mor), caballero-show i Guadalajaras gigant-hall og de næsten daglige familiesammenkomster - ja mexicanerne er sociale.
Familien syntes selvfølgelig at to uger var aaalt for kort tid hos dem, men det føltes nu som en tilpas periode til at få set hele familien og vænne sig til Mexico inden turen mod Puerto Vallarta. Desuden kommer jeg tilbage til dem for jul og nytår, så det var ikke det store følelsesmæssige farvel - nok nærmere et på gensyn om to måneder til mere gøgl.
Og nu sidder jeg så her i min 5.uge i Vallarta og forsøger at tænke tilbage på, hvad jeg oplevede inden min ankomst til byen her. For der er ligeledes sket en masse på de lidt over 4 uger ved vestkysten. I kan finde mig på Calle Berlin nr. 121 i lejligheden med den grønne port og to leguaner på taget - her bor jeg med de andre volunteers fra England. Herfra tager vi bussen 5 gange om ugen op ad the tunel-way for at arbejde på børnehjemmet Santa Esperanza. 5 gange om ugen, 5 timer ad gangen er egentlig den oprindelige arbejdsplan. Men da vi er mange frivillige i byen (andre organisationer sender også volunteers) har vi meget frie tøjler. Så hidtil har jeg måske arbejdet 3-4 gange ugentligt 4 timer ad gangen. Den første uge var det nemlig mere fristende at tage til stranden, når du vågnende, og den bagende sol ventede udenfor for at give dig en afslappende dag ved vandet. Men børnehjemmet er skam ligeledes fantastisk. Fra første dag du træder ind er du omringet af børn der krammer, hopper op eller råber til dig for at få din opmærksomhed. De er ivrige og sommetider for ivrige - efter en dag på børnehjemmet kan en størrelse medium t-shirt have udvidet sig til XL. Det er forholdsvist nemt, at være mand på børnehjemmet, da det kun er kvinder, der er tilladt at hjælpe med at bade børnene eller skifte ble på de mindste, og "rygterne" siger, at det til tider kan være meget anstrengende at opholde sig i baderummet. Så jeg føler mig godt tilpas med at skulle underholde og lege med børnene ude i gården. Arbejdet på børnehjemmet lyder nemt - og ja, det er faktisk også. Der er dog lige opvasken og rengøringen efter frokosten, der kan være noget af en mundfuld. Efter en frokost med 39 børn, hvor et par stykker af dem ofte har været i humør til madkrig, kan der være nok at se til.. - og pludselig synes opvasken efter aftensmaden i Danmark som piece-of-cake. Du må være stolt mor! :)
Busturen til børnehjemmet kan også være en oplevelse i sig selv. Buschaufførerne bliver betalt en ekstra bonus alt efter hvor mange passagerer, de har med dagligt.. Og da de ikke kører efter nogen bestemt tidsplan, kan to eller tre busser sommetider ende ved siden af hinanden - og så gælder det om at komme først hen til næste busstop, hvor den ekstra bonus venter. Det er derfor underholdende at følge deres indbyrdes kamp og blikke de sender hinanden når de overhaler.
De første to uger var vi 8 i lejligheden - siden har vi sagt farvel til 5 - Emmeline, Sophia, Stuart, Raheel og Sanjay - der henholdsvis er rejst videre til Peru, Mexico city og hjem til England. Det var specielt trist at sige farvel til London-pigerne Emmeline og Sophia, som jeg havde tilbragt en del tid sammen med de første uger. Men de havde desværre kun planlagt at tilbringe to uger i Vallarta i deres rejse rundt om verden. Udover arbejdet på børnehjemmet, fik vi prøvet kræfter med the Canopy Tour, der består af 13 forskellige zip lines i 100-273 meters højde, så du får den perfekte udsigt over byen og området - det var desværre ikke tilladt at tage billeder under selve turen pga. sikkerheden.. Så det blev kun til billeder fra fast jord. Derudover fik vi arrangeret Boat trip langs kysten med en vandretur til et vandfald i bjergene for derefter at spise god middag ved stranden. Puerto Vallarta har uden tvivl en masse spændende ting at byde på i byen såvel som i området omkring - for ikke at nævne nattelivet, hvor vi har haft vores "vanvittige" byture - så Puerto Vallarta har overrasket, da jeg inden rejsen havde de største forventninger til Yucatan, hvor jeg forhåbentligt kommer til i januar.
Konklusionen efter de første 6 uger, kan derfor kun være tommelfingeren op. Det har været fantastisk hidtil, og jeg har heldigvis lidt over 3 måneder endnu! Men jeg vil samtidig også sende en hilsen hjem til jer alle og sige at I er savnet.
Jeg vil snarest opdatere jer med flere godter - hyg jer!
- Jonas
- comments