Profile
Blog
Photos
Videos
For at fortsaette hvor jeg slap;
Midt ude i havet stod en hytte paa fire paele, hvor familiens fiskermand bor. Der har han boet i vind og vejr i naesten ni aar. Vi prajede ham, og han sejlede hen og moedte os ved den inderste ruse. Joanna snorklede med nogle af familiemedlemmerne hen og saa, da fiskene blev sorteret. Aftalen er, at fiskermanden og familien deler lige over. I rusen var forskellige fisk og Joanna synes det var meget spaendende at se. Der var bl.a. disse pudsige ballonfisk med pigge, der puster sig op, naar de bliver bange. Der var ogsaa en blaeksprutte, en af dem der hedder squid paa engelsk. der var ikke saerligt dybt der, og der var mange forskellige soestjerner. Nogle var kraftigt lilla og saa ud som var de lavet af plastik.
Naeste stop var Virgin Island, som er en lille hesteskoformet oe. Paa midten vokser der palmer, men benene bestaar kun af sand. For enden af benene bliver det meget pludseligt dybt, saa man kan staa toerskoet paa sandstrand og springe paa hovedet ud paa dybt vand. Meget specielt og fascinerende sted.
Vi sejlede hjem derefter, efter en skoen dag. Ingen af os kunne taale mere sol heller. Joanna blev lidt roed, men ellers klarede vi det uden forbraendinger. Jeg troede philippinerne kunne taale solen, men de fik vist alle mere end godt var, de var helt roedsorte og klagede naeste dag over at det havde vaeret svaert at sove pga. forbraendinger. Denne aften fik Joanna massage af en af de utallige udbydere og hun noed det. Denne aften hoerte jeg ikke en lyd om, at hun savnede alt derhjemme og at hun ikke kunne vente med at komme hjem!
Naeste dag, onsdag, fik vi vores barnepige, Johna. Hun er niece til Virgie, 40 aar og single. Jeg haaber meget det bliver en succes at have hende. Indtil videre er hun noget genert og boernene er noget reserverede over for hende, men hun virker soed og mild og hun er ekstrem arbejdsvillig. Hvis jeg tager en t-shirt af Johs, staar hun parat og griber den foer den naar gulvet og suser ud og vasker den og haenger den til toerre. Om morgenen fejer hun, reder senge og ordner i det hele taget alting. Saa det bliver nok en succes. hun skal have kost og logi og 400 kr om maaneden. Det er ogsaa lidt spaendende at se mig selv i rollen som arbejdsgiver over for min egen "tjenestepige". Jeg tror godt jeg kan blive afhaengig af situationen!
Jeg benyttede mig af situationen og gik paa nettet, det var det sidste indlaeg jeg skrev. Men eftersom boernene ikke kendte Johna saa godt endnu, holdt Johs kun ud i en begraenset periode. Derfor den bratte afslutning.
Min veninde Lone, fortalte foer vi tog afsted, at en faelles ven fra Langaa nu boede paa Philippinerne. Hun lovede at kontakte ham og fortaelle vi ogsaa skulle derned. Han havde kontaktet mig da jeg sidst var paa nettet, og saa viste det sig oven i koebet at han bor lige i omraadet! Jeg havde planer om, at vi ville tage til Siquijor dagen efter og saa viser det sig, at faergen sejler over Dumaguete, for at komme dertil. Dumaguete ligger paa oen Negros og der bor Stephan. Jeg spurgte om det var ok vi kom i morgen og han boed os velkommen. Vi sejlede i 2 timer og han hentede os paa havnen. Saa i aftes sad vi i hans baghave, hvor der er svalt og roligt, drak koelige oel, talte om gamle dage i Langaa og kiggede paa skrubtudser. Sidst jeg saa ham var i Loekken for 4 eller 5 aar siden i hans foraeldres sommerhus. Hvem skulle have troet, at naeste gang vi saaes, ville det vaere paa Philippinerne?
Og jeg synes det er ret sjovt, at foelelsen af at vaere velkommen her i landet bliver mere og mere udpraeget. Hvis det ikke er nogen, der kender nogen som jeg kender, der byder os velkommen, er det soerme nogen jeg selv kender! Det er altsaa helt fantastisk.
- comments