Profile
Blog
Photos
Videos
I dag er det USA's Uafhængighedsdag. Der er flag overalt. Vi fik en morgensmøg sammen med en ældre flink herre fra Alabama. Vi talte sådan lidt løst og fast om Sydstaterne og Danmark, og han var noget forbløffet over, at man ikke må have våben i Danmark. Hos dem har alle mindst et våben. Han var på tur med hans kone og to børnebørn, og dagen før havde de været ude og ride efter et stort ønske fra hans kones side, så han havde ondt i dele, han slet ikke vidste, han havde. Efter 45 minutters ridning fik konen ondt i ryggen, og måtte stige af hesten, som så stak af, så hun måtte gå tilbage. Uha det morede han sig godt over, og det gjorde vi sådan set også. Kørte fra Albuquerque kl 8.30 i 23 grader og fuld solskin. Efter et lille stykke på Interstate 40, drejede vi igen ind på den gamle Route66. Kort efter kom der to vejskilte, der fortalte, at hvis man satte farten ned til 45 mph, så kunne man høre musikken. Og ja søreme om ikke der var musik i asfalten. Vi vendte om og prøvede engang til. Det var klart bedre end de der rumleriller vi kender hjemmefra. Sjov ide. Efter en times tid kom vi til Moriarty. Og her troede vi, at det var en skurke-professor i Sherlock Holmes, men næ nej en fin lille by med et kæmpe optog af alt, hvad der kunne køre og sige lyde. Vi gik hen til politiet, der havde afspærret vejen for at høre om der var en vej uden om. Det var der, og derudover tog de billeder af os, vi tog af dem og deres fede biler, og så fik vi også en håndfuld candy at køre videre på. Two nice cops, og vi så ikke nogen bad. Videre ud over prærien, som nu er blevet lidt grønnere, og vi ser nu også de første kornmarker. Ved frokosttid stoppede vi helt tilfældigt ved Russells Truck & Travel Center. Ude foran holdt der en stor amerikanerbil med danske plader. Det var et dansk par, der var på Route 66 90 års jubilæumstur sammen med nogle svenskere og nordmænd. De var startet i New York, og skulle flyve hjem den 18. juni fra LA. Glemte at spørge, hvad de så gjorde med bilen, men den bliver vel sendt med båd. Så gik vi inden for, og hold nu kæft et fedt sted. En true diner, og et kæmpe Route 66 museum inde bagved. Der var alt i gamle skilte, plakater, biler, dukker - you name it. Marilyn toilet til damerne, og Elvis til herrerne. Så kom vi ind i en ny stat Texas og en ny tidszone (central time), så nu er vi kun 7 timer bagud. Kom til Adrian, hvor Route 66 Midtpoint er. Herfra er der lige så langt til Chicago som til LA 1139 miles (1833 km), så vi har da en bid tilbage endnu. Var inde i den ene af byens to butikker (den anden var lukket), og fik en hyggelig sludder med indehaveren, som også gav os hjemmebagt kage med til turen. Videre ud over stepperne. Og så kom der bare vindmølle efter vindmølle lige så langt øjet rakte. Det strakte sig over de næste ca 30 miles. Måske er nogle af dem Vestas møller (og nu smiler aktionæren). Som om vi troede, at vi lige havde set mange af samme slags, så kom vi forbi en ranch med et skilt "Quality beef", og aldrig nogen sinde har vi set så mange køer samlet et sted, og føj for en stank. Godt man ikke kører i åben vogn, eller..... Området hedder faktisk Wildorado. Så ankom vi vores planlagte hotel i Amarillo, og puha der skulle vi ikke bo. Værelset var sådan set fint nok, bortset fra at toilettet ikke kunne trække, vandhanerne sad løs, og tv'et virkede ikke. Området uden for virkede også ret misligholdt, og da vi tjekkede ud igen, hørte vi en anden (så var der alligevel andre end os, hvilket vi faktisk ikke troede) klage over, at vandet løb ned af væggene på hans værelse. Vi kørte over på den anden side af vejen, og tjekkede ind på Holiday Inn, og det duer bare. Ved 22 tiden blev der skudt fyrværkeri af flere stede. Vi ville egentlig have været i parken, men fik af vide, at der ville i tusindevis af mennesker, så det droppede vi. Vi kan dog se noget fyrværkeri fra værelset. Og ja naturligvis i amerikansk størrelse. Sidste oplevelse i dag var et kort møde med den lokale dame Pam, der var stangvissen, havde nul-huller (i undermunden), men bare var glad. Born and bred in Amarillo Texas :-). En lang, begivenhedsrig og fantastisk dag (igen).
- comments
Dorrit Larsen Endnu en dags spændende læsning. Har dyb respekt for, at I (Dorte?) har overskud til at skrive hver dag, efter en lang dag fuld af oplevelser, men fantastisk for os, der får lov til at følge med, og helt sikkert noget I vil blive glade for, når I en gang vender hjem til Danmark. Fortsat god tur.
Morten og Dorte Hej Dorrit. Det er nu mest for vores egen skyld og fungerer godt istedet for en almindelig dagbog, så win-win