Profile
Blog
Photos
Videos
Kørte fra hotellet ved 9 tiden. Skulle heldigvis tilbage samme vej som vi kom i onsdags - mod Flagstaff. I dag skinnede solen, så turen op af The Oak Creek Road var fantastisk smuk og snoet. Stoppede på toppen for at kigge ned og ja tage lidt billeder. Vi er nu på ca 1.500 + ca 100 videoer, så vi har nok et sorteringsarbejde, når vi kommer hjem. Der var nogle indianerboder, så vi købte en Navajo ring til Dorte i sølv, kobber og messing. Tog Interstat 40 med diverse afkørsler ind på Route66. Så Twin Arrows. 2 pile foran en nu nedlagt tradingstation, og det er vist et spørgsmål om tid, før de også er nedlagt. Det var igen prærieland med masser af tilbud om ægte indianer-junk. Lange lige strækninger, hvor man må køre 75 mph (120 km), og vi blev flere gange overhalet af nogle af de mega store trucks. Uha man føler sig lidt klemt, når de både kommer udenom og indenom. Var i Windslow Arizona for at "standing on the corner", som Eagles sang, så endnu en fællessang til bilen (se billede). Ud på landet igen. Der dufter ude på landet af et eller andet krydderi. Vi ved ikke hvad, men det dufter godt. Så var vi forbi Wigwam Motel i Holbrook. Pudsigt sted og noget slidt. Til jer, der har set Cars (Pixar tegnefilm), så er det inspirationen til Sallys motel med keglerne. Skiftede stat til New Mexico og også tid, da vi nu er ude af Arizona, som ikke kører med sommertid. Så nu er vi kun 8 timer bagud i forhold til DK. Tjekkede ind på Comfort Suite i Gallup. Et rigtig motorvejshotel, men super fint værelse - nu også med sofaarrangement. Kørte ned til Gallup by og så indianerdans på torvet. Vi så både en Pottery-dance (så alle de krukker de ikke får solgt, bruger de åbentbart til at danse med på hovedet), og en Turkey-dance med en lettere overvægtig indianermand i bar overkrop. Et sjældent syn. Det var meget sjovt at se, men åh ja der var mange suspekte personer tilstede. Her taler vi vist både om et stort alkoholmisbrug og måske indavl.
- comments