Profile
Blog
Photos
Videos
Sov lidt længere end ellers i dag (helt til kl. 7 :-)). Kørte en tur op og ned af The Strip i bus. Var på Heart Attack Grill ved Fremont Street. Man skal veje over 160 kilo for at spise gratis, så....ja ja vi betalte selv. Men vi så en, der blev vejet og fundet tung nok, og flere som klart var kandidater. Der var også et par stykker, der blev spanket for ikke at spise op. Det var vist godt, at vi bare nøjedes med en milkshake. Vi valgte dog at undlade at spise den smørklump, der var lagt på toppen. Tja hvad skal vi sige, sådanne oplevelser er der overalt i Vegas. Var på The Venetian for at se kanalerne mv. Fuldkommen det samme som Dorte så i Macau sidste år. Vi blev lokket ind i en beauty salon, og uha det ser skidt ud for os. Poser og sorte rende under øjnene. Uha og det er faktisk værre med Morten end Dorte ;-). Men NU ser vi bare rasende godt ud begge to. Var et smut i poolen, og selvfølgelig kan man spille blackjack der og naturligvis i skyggen. Vegas er både "for meget", fantastisk og larmende, og samtidig er der rigtig mange hjemløse, der sidder og tigger. Så måske sætter vi alligevel ikke alt på rød. Vi prøvede at spille tyveknægt-maskine og roulette, og ja vi skal stadigvæk arbejde nogle år endnu. I morgen går turen videre til næste stat Arizona og en ny tidszone.
- comments
Dorrit Tak for nogle dejlige historier og fortsat rigtig god tur :-)
Dorrit Larsen En tur på beauty salon. Ja, det er da vild luksus, men efter al den kørsel på støvede veje, er der vel kommet lidt skidt i porerne. Godt der er en løsning på dette :-)
Lilian Johannessen blev Morten ikke ked af det (; de kunne da godt have vurderet jer hver for sig så ingen blev såret
Dorte Lilian - nu er det jo ikke rigtig hans stil at blive sådan stødt