Profile
Blog
Photos
Videos
Ægteskab og børn:
Jeg er ofte blevet spurgt, om jeg er gift og har børn. Hvortil jeg svarer nej, jeg er kun 22 år. Dog er det ikke så underligt, at jeg ofte bliver stillet det spørgsmål, da det her er meget normalt, at blive gift som 15/16 årige. Men man skal virkelig være sikker på, at man har fundet den eneste ene, da det ulovligt at blive skilt.Det er muligt at blive separerede men det koster flere tusinde pesos hvilke den almindelige filippiner ikke har råd til. Prævention er ikke noget, som man kan finde på Filippinerne, hvilket er en af grundene til, at hver familie ca. har 5 børn. En anden grund er, at filippinerne tror på, at det bringer dem held og lykke at have mange børn, som kan forsørge dem på længere sigt. Det koster dog penge at få sine børn i skole, så derfor ender disse børn alt for ofte på gaden.
Skolesystemet:
Jeg har et par gange besøgt både Elementary og High School. Alle børnene er pålagt at købe en skoleuniform, som skal bæres hver dag i skole. De er forskellige alt efter hvilken skole man går på. Eleverne betaler selv for bøger, hæfter osv. Dagen starter kl. 7.20 med flaghejsning i skolegården hvor børnene er delt op efter klassetrin. Klasselærende har forskellige læreværelser alt efter hvor højt uddannet de er, hvilket vil sige, at kun de højtudannet sidder sammen og de mindre uddannede sidder sammen. Når læreren træder ind i lokalet skal alle rejse sig og sige Good morning Miss/Mr …… derefter er det tilladt at sætte sig igen. Der er håndsoprækning ligesom i de danske skoler, men hver gang man skal sige noget, skal man rejse sig. Der er meget stor respekt overfor lærerne eller generelt for de ældre. Når man hilser på en lærer eller bare en som er ældre end dig selv, tager man hans eller hendes hånd og fører den op til ens pande, det betyder jeg velsigner dig og er et udtryk for stor respekt! En regel som er god at huske, da det forventes især i de fleste skoler.
Smilende og åbnet folkefærd:
Selvom filippinerne er et fattigt land er de altid meget høflige og smilende. De er et gæstfrit folkefærd. Filippinerne er meget åben overfor det at være "anderledes". De fleste familier som får en søn eller datter med downs symdrom, beholder barnet hjemme, da de tror på at Gud vil give igen, når de kommer i himlen.
En anden meget stor del af kulturen er landets homoseksuelle, selvom de fleste er katolikker, så bliver homoseksuelle ikke set ned på og man kan tale meget åbnet om sin seksualitet. Jeg har besøgt forskellige klasser hvor der ca. har været 2-3 stykker i hver klasse, som har fortalt mig at de er homoseksuelle.
Ladyboys ses også en del i Filippinerne og nogle af dem er meget flotte. En stor del er at finde i weekenderne på Mango square, som er filippinernes svar på Gaden, den er bare en del større og vildere. Her leder ladyboysne gerne efter fulde og rige danske drenge, så kig lige en ekstra gang inden du går med en lille fili dame hjem, medmindre du er til den slags ;)
Toiletbesøg:
Som skrevet tidligere i min blog, så er wc papir lidt en sjældenhed. På centeret hvor jeg arbejder og de andre praktik steder er wc papir ikke at finde. Svaret på dette, er at børnene og nogle voksne bruger hånden når de har været på wc og det gælder både nr. 1 og 2. De vasker dog hænder bagefter, men det sker også uden sæbe, så hygiejnen er tiptop ;) . Så det er en god ide at medbringe Anti bakterie gel :) En anden lidt sjov ting er at de ikke sidder på wc'et, de står på det med fødderne på brættet, og så sidder de ellers der på hug. Det er ikke så lækkert at skulle på sådan et toilet når man er så vant til at sidde ned, men det er gået indtil videre. Jeg krydser fingere for jeg ikke laver en Sabine :D (Intern joke i svigerfamilien)
- comments
Jette Hi Hi ja lad være med at lave en Sabine, det kan ende galt :O)
Jytte Håber du slipper fri for den voldsomme blæst, vi hører om rammer Phillipinerne.