Profile
Blog
Photos
Videos
Hej alle.
Her er så mit første blogindlæg om min tur til USA. Jeg landede i New York efter en lang flyvetur, så jeg var ret træt, da jeg endelig nåede Tobias' lejlighed ved 23-tiden. Min plan var at gå i seng med det samme, men Tobias og hans venner havde helt andre planer - vi skulle ud og fejre Tubs pre-birthday. Så på med lidt deo og shorts og så var jeg good to go.
Vi skulle først ud og spise (de spiser mega sent i NY! gerne ved 22-23-tiden) og så videre på en club. Da vi kom hen på clubben, joinede vi en af Tobias' venner, som havde et bord der, og så var der ellers bare masser af gratis sprut på bordet. Kort efter kom Tyson Beckford (model og skuespiller) hen til Tub - de er åbenbart gode venner. Så ham blev jeg også introduceret for med kindkys og det hele. Senere på aftenen var der en, som gik ind i mig, og det viste sig så at være Justin Bieber (STORT teenageidol). Hvis der ikke havde været 7 bodyguards omkring ham, havde Tobias nok givet ham et par på hovedet, for Bieber gik hen og tog hans kæreste Jasmin på røven. Det var virkelig underligt at være på samme club, som de kendte man ser på tv, men sjovt var det ;)
Da vi vågnede næste dag, bestilte vi noget morgenmad (ikke engang det laver de selv). Derefter gik vi ned på gaden, for vi skulle til Soho og shoppe. Jeg tænkte, at de nok ville tage en taxi og ikke bus/metro, men næ nej. Der kom en kæmpe luksus bil og hentede os. De har en app på mobilen, hvor de kan bestille dem fra. Fint skal det squ være :b
Dagen efter var vi til Angela Simmons' website launch party (kendt designer). Det var ret sjovt at opleve. Der var vildt mange mennesker og journalister, og der kom hele tiden nogen hen og ville have taget billeder sammen med Jas og Tobias (mig ville de ikke have billeder af - jeg forstår det virkelig ikke?). Vi blev også lukket ind i VIP afdelingen - folk blev mega sure over, at vi blev lukket ind, da vi derved var nogle af de eneste, som fik lov til at snakke med Angela Simmons og få taget billeder med hende.
De følgende dage blev brugt på at lege turist. Jeg tog en sightseeing bus i Down Town, hvor jeg så Macy's (verdens største butik), Empire State Building, Ground Zero, det nye World Trade Center, Soho, Flatiron Building (som er med i Spiderman), Times Square osv. Vi var også i biffen og se Grown Ups 2, men den var lidt skuffende, og så var vi på bådtur, hvor vi bl.a. så Frihedsgudinden og Manhattan Bridge.
Der var også en enkelt dag, hvor det regnede, og Tobias og Jas skulle til møde med en bank, så jeg blev hjemme og hyggede med en film og Lucy (det er Tobias super søde hund). Mens jeg var der, var Jas' mor Carry og lillesøster Cloe på 3 år også på besøg. Cloe og jeg blev hurtigt gode venner, så hun skulle hele tiden op og sidde på skødet af mig.
Om fredagen havde Tobias fødselsdag, så den skulle vi selvfølgelig ud og fejre torsdag aften kl. 00.00 og igen fredag. Torsdag var vi på noget, der hed Sugar Factory, hvor alle de kendte kommer. Vi fik noget god mad og drinks med vingummier i. Meget mærkeligt, men de smagte godt ;) Fredag var vi på en fancy restaurant med store runde borde, hvor der kom 7 af Tobias' venner og spiste med. Bagefter tog vi i byen, hvor vi igen fik et bord og gratis sprut hele natten. Så vi havde en sjov aften :)
Mandag morgen tog jeg afsked med New York og tog en taxi til lufthavnen. Det var dejligt at se Tobias og få snakket en masse ting igennem (han har jo ingen i NY, som kender til alt det med hans far), så det tror jeg, han havde godt af. Det var en rigtig sjov oplevelse at se og opleve Tobias' liv. Det er et helt andet liv, end det vi andre har, men det var sjovt at opleve.
Efter 5 timer og 10 min med flyet nåede jeg frem til i Arizona og mødtes med Eva, som er en af de danske piger, som også skal studere her. Vi tog ud til det hus, vi havde lejet og kom frem til et mega skummelt sted. Det så fuldstændig forladt ud, døren var ulåst, alt var faldefærdigt, og der var møgbeskidt over alt. Så efter halvanden time sad vi igen i en taxi og tog hen på et hotel i stedet.
Dagen efter fandt vi et andet hotel, som lå helt inde i byen, og hvor vi alle fire kunne være (Sofie og Pernille kom senere på aftenen, som også er to danskere, som skal studere her). Både i dag og i går har vi været praktiske. Vi var henne på skolen og blive checket ind, få lavet studiekort, få lavet mastercard, få set stedet hvor vi skal bo permanent (det så så godt ud!!) og få lavet amerikanske numre, og så har der også været tid til en tur i poolen - her er mega varmt!
Arizona er en stor kontrast til NY. NY er en meget høj og tætpakket by, hvor Arizona er helt flad og udspændt, så jeg skal helt sikkert have købt en cykel eller lignende for at komme rundt. Jeg glæder mig til at få min lejlighed, så jeg ikke længere skal bo i en kuffert og spise ude hele tiden. Og så er jeg super spændt på at møde dem, jeg skal bo med og starte på skolen. Vi har lige fået en mail i dag om alle de arrangementer, vi skal til her i starten. Der er noget næsten hver dag fra d. 13.-23., så vi får nok at se til :)
Jeg har lagt en masse billeder ud, så dem kan I tjekke ud, hvis I lyster :)
Jeg håber, I alle har det godt :)
Masser af knus
Jo
- comments
Lou Heeeeeei Jo.... Dejligt at høre fra dig. Ej hvor lyder det bare vildt fedt alt det du oplever, jeg er slet ikke misundelig ;-) Skønt med en fed tur til NY og godt at hører at jeres lejlighed i Arizona er fed, det betyder meget. Jeg glæder mig til at læse om din næste blog. Take care :-) Knus fra Lou