Profile
Blog
Photos
Videos
Den sidste uges tid har været alt for fed!!!
Fra fredag til lørdag var jeg på Routeburn track... det er en 32 km lang vandretur i frodig skov, og fantastisk bjerglandskab... Vi var rigtigt heldige med vejret den første dag, da der bare var fuld solskind, og det var den del af skoven der var aller flottest at se... desværre nåede der så at komme en kæmpe regnsky over vores rute på anden-dagen... det betød at vi i en højde af omkring 1300 meter, blev våde, og var ved at blive blæst ned af bjergene... en anelse ubehageligt, men omgivelserne var også rigtig flotte... Det gik til tider rigtig stejlt opad, så jeg havde en god grund til at gå tidligt i seng når jeg kom hjem fra turen....
Dette kom dog ikke til at ske... Så kom der nemlig en bytur ud af det :D Byturen blev en billig fornøjelse... jeg var alt for træt til at drikke, så jeg var bare derinde for at holde nattelivet igang... det new zealandske natteliv har ikke den store forskel fra det danske natteliv, bortset fra at øllen er billigere i byen, og barene lukker tidligere... men jeg nyder det!
Søndag stod den på at vaske tøj, og sove...
Så kom mandag... dagen med det sidste bungy-jump, nevis... Nevis er et 134 meters frit fald, der varer 8,5 sekunder! Det er virkelig et vildt hop!!! når man hænger med hovedet nedad, kigger på den løbende flod nedenunder sig, venter man kun på at elastikken aktiverer sin ydeevne. Det gjorde den så heldigvis også, men det var ikke langt fra floden. Lidt skræmmende, men samtidig mega fedt... alle skulle virkelig prøve det... Det er noget af det mest adrenalinrige jeg har prøvet, bortset fra skydiving, der uden sammenligning ER det fedeste jeg har prøvet. Desværre markerer dette det sidste bungy-jump for mig på denne tur, men frygt ej... jeg skal prøve massere af andre ting... på torsdag skal jeg prøve et såkaldt Canyon Swing... 70 meters frit fald, og så svinger man i den gynge man er fastspændt til... man kan sige det svarer til et halvt bungy-jump, og en halv gyngetur... en LANG gyngetur! :)
Nu er det ved at være en måned siden jeg rejste fra fædrelandet, men jeg føler mig hjemme her i Queenstown. Alle folk, og jeg mener virkelig, ALLE folk, er så mega søde, og altid venlige for en god bemærkning... Det er noget jeg savner derhjemme, og det er helt sikkert noget jeg vil tage med fra denne tur... Det er fantastisk at alle er så søde, uanset hvad det drejer sig om.
Fra d. 8-18 februar har vi vinterferie... der skal jeg på Roadtrip, med mine samboer, og 3 søde piger. vi har bla. planer om at se Dunedin, som er en by, med massere af natteliv, og unge mennesker. desuden er der dejlig natur dernede, med fritgående pingviner, sæler og den mægtige Royal Albatros, albatrosen med det største vingefang. Derudover skal vi også til Moeraki, hvor der er nogle helt runde sten, der bare flyder i vandkanten... midten af stenene er lavet af krystal, og Maori-troen siger at de er fyldt med energi... nogle tror på det, andre tror ikke på det. Og så skal vi også på et krystogt, hvor vi kommer til at lave så meget sjov... vi skal bl.a. ud og kajake om natten, da der om natten er selvlysende fisk, og så sejler vi til en ø, hvor der er mulighed for surfing, vandreture, og andet sjov... alt dette, læsere, for kun 178 dollars...
Der kommer flere detaljer om hvad vi skal foretage os i friugen, op til friugen... indtil da, er der kun at sige, at jeg skriver snart igen. Håber alle har det godt, hvor de end befinder sig henne... Vi snakkes :D
- comments