Kære alle

Det er mandag morgen og om nogle få timer vender vi igen næsen hjemad.

Vi oplever, at ringen ved at være sluttet. Vi har nået de ting vi ville. Vi har nået at se god del af vores gamle venner og vi er ved at være klar til at vende hjem - mætte af oplevelser.

Vi var søndag aften ude at spise for sidste gang, denne gang på Restaurant Third Eye - det tredje øje. Og det var hyggeligt. Ungerne var glade og forventningsfulde over, at de skulle hjem. Kirsten og Morten tog endog en cykelrickshaw hjem.

Senere i dag tager vi flyet fra Kathmandu kl 16.15, så vi har en god lang formiddag til at pakke og måske også købe de sidste souvenirs inden vi tager i lufthavnen omkring kl 12. Vi har nu allerede købt så mange souvenirs, at det er svært at forestille sig, at vi skulle mangle noget.

Så har vi en kort flyvetid til New Delhi inden vi skal vente i laaaaang tid - og så pludselig - bliver det Mortens fødselsdag, mens vi venter.

De seneste par dage har vi dels været på udsigtspunktet Nagarkot, hvorfra der er en forrygende udsigt, både mod øst til Mt. Everest og mod vest til Kathmandu og videre mod flere bjerge. Lørdag aften kunne vi nyde fuldmånen stå op og lyse på Himalaya-bjergene og søndag morgen kunne vi se solen stå op og gradvist belyse bjergtoppene en efter en.

Og søndag var vi besøgt hos vores anden gamle sproglærer, Sudha, der bor lidt i udkanten af Kathmandu. Hun har valgt at bosætte sig der sammen med sin mand efter at han for nogle år tilbage var alvorligt syg med en nyresygdom.

Både Umesh og Sudha har begge været arbejdsløse - eller freelance-undervisere - siden december efter at Mellemfolkeligt Samvirke indgik samarbejde med (fusionerede med) organisationen Action Aid. Sudha er dog fortrøstningsfuld og mener, at hun sammen med Umesh kan lave deres eget undervisningsinstitut og at der er behov for deres ydelser.

Med disse linier tror jeg, at vi vil slutte vores beretninger fra Nepal. Tak for alle jeres gode kommentarer på vores blog - vi ses lige straks.