Profile
Blog
Photos
Videos
Kære alle
Hvor er det dejligt at høre nyt derhjemme fra på vores væg. Bliv ved med det :-)
Vi er nu kommet tilbage til Hotel Utse i Kathmandu og vi blev meget vel modtaget. Turen tog kun 6½ time for de 200 km incl. en dal-bhat pause. Det gik rigtigt fint. Der var megen trafik mod Kathmandu, fordi nepalesernes Dasain-højtid er ved at være slut og folk skal tilbage til arbejdet i Kathmandu. Til gengæld var der ikke så meget modkørende trafik og det gik godt med at køre op af bakken til Kathmandu-dalen, hvor der ellers kan være trafik-kaos.
Vi havde valgt at leje vores egen minibus. Det er kun lidt dyrere end at købe 5 billetter til en turistbus og så bliver vi hentet på hotellet - og kan selv bestemme starttidspunktet. Turen kostede os 8.000 rupees, altså ca. 650 kr! Chaufføren kendte vi fra turen til Baglung. Han havde arbejdet som chauffør for Nato i Afghanistan og var en meget dygtig og tillidsvækkende chauffør, som vi var glade for.
Generelt er taxier utroligt billige og vi kører meget i taxa - ikke mindst i Kathmandu. Man kan komme til de fleste steder i byen for omkring 400 rupees - altså 30-35 kr.
På Hotel Utse kan vi se, at turistsæsonen er ved at kulminere. Der er flere gæster på hotellet nu end da vi kom i slutningen af september. De fleste værelser er udlejet og også gadebilledet i Thamel er endnu mere livligt end tidligere.
Og minsandten om ikke vi mødte vores spøjse, cyklende koreaner-ven, Okhwan Yoon, her i Kathmandu. Han var - naturligvis - på cykel og i morgen ville han nok cykle til Indien. Han regnede med en tur på 200 km. Vi undrede os over, at han ingen saddel havde på cyklen. Men han kunne fortælle, at det ikke var nødvendigt, for han stod alligevel op hele vejen. Virkelig en pudsig personlighed. Kristian er ven med ham på Facebook.
De næste dage har vi plantlagt at besøge vores gamle sproglærer, Umesh og tage til udsigtspunktet Nagarkot for at se om vi kan få øje på Mt. Everest
De bedste hilsner fra os alle.
- comments
hannep Kære alle. Fint at komme hjem efter efterårsferie og læse nyt på jeres blog. Det er nok for sent at bede jer hilse Umesh, men pyt, så kan jeg sige til lykke til Morten til på mandag og ellers glæde mig til I er på dansk jord igen efter SÅ mange oplevelser. Det ville være hyggeligt at ses, så jeg kan høre meget meget mere. God tur hjem og på gensyn. HanneP.