Profile
Blog
Photos
Videos
Vi havde kun 2 dage i Saigon og valgte at bruge en dag i Mekongdeltaet og en formiddag på at se Cu Chi tunnellerne.
For at komme til Mekongdeltaet skulle vi køre i 3 timer, igen på bumlet vej, vi sender en tak til de danske asfaltarbejdere ;-). Vi landede i en lille by, hvorfra vi blev sejlet rundt i Mekongdeltaet, hvor vi så flydende marked - vietnamesiske familier der bor i både, hvorfra de sælger typisk frugt og grønt. Undervejs besøgte vi en lille familievirksomhed, hvor vi så hvordan de fremstillede alt lige fra ris-popcorn og slangesnaps til duge og flot kunst på bogmærker, kort etc. Vi fik forskellige smagsprøver og Frank smagte slangesnapsen ....... Videre på turen i Mekongdeltaet kom vi over i en lille robåd og blev sejlet rundt i deltaets små bifloder. Vi besøgte et sted, hvor vi hørte lokal folkemusik, og vi spiste frokost hos en lokal familie på en ø i deltaet. Alt i alt en rigtig god dag.
Turen til Cu Chi var også spændende. Vi fik en del nyt at vide om Vietnamkrigen, og det var noget af en oplevelse at se og nærmest kravle nogle få meter af de i alt 200 km underjordiske gange, som vietcong benyttede under krigen.
- comments