Profile
Blog
Photos
Videos
Så kom vi til Halong bugten efter 3 1/2 time med bus. Alle bådene ligger ude i havneområdet, så vi blev sejlet med en mindre båd ud til den båd vi skulle sejle med og bo på. En meget fin båd med super sødt og venligt personale. Vi var i alt 16 gæster på båden + en meget hyggelig, humoristisk og snakkende guide Chuong.
Vi havde opgraderet vores værelser til superior og jeg skal hilse at sige at det var et godt træk, det var luksus værelse vi havde fået med vinduer og udsigt hele vejen rundt og egen "altan". Fantastisk ;-)
Her er en meget flot natur, drengene kalder det ubeskriveligt, storslået og overvældende med alle de bjerge der stikker op af vandet. Vi sejlede lidt rundt, besøgte et perle museum, badede ved en strand på en af øerne og besøgte en imponerende kæmpe grotte, vi har ikke set noget lignende før.
Maden her som alle andre steder smagte skønt, var flot arrangeret, og så var der de her ca. 10 retter pr. måltid.
Tid til at gå til køjs lå vi i vores seng i kahytten og kiggede ud på alle de andre skibe, der havde kastet anker for natten. Det var med at få sovet, næste morgen var der thai chi kl 6 ... tidligt op igen ....
- comments