Profile
Blog
Photos
Videos
Hej alle :-)
Nu er vi kommet til Mendoza, men først lige en beskrivelse af hvad vi fik tiden til at gå med de sidste dage i Córdoba.
Søndag d. 26 feb.
Vi tog bussen fra landsbyen Capilla Del Monte til en by lidt sydligere i bjergene, Cosquin. Vi blev smidt af bussen i regnvejr og efterfulgt af et par herreløse hunde, traskede vi igennem den tomme by. Vi indlogerede os på et hotel, hvor vi meget skuffede endte med at hænge ud hele dagen, fordi byen var helt død. Det skal dog lige siges, at vi fik rigtig god aftensmad med vin til!
Mandag d. 27
Vi kunne ikke komme hurtigt nok væk fra Cosquin og tog endnu en gang bussen til en noget større by, Carlos Paz. Denne dag gik med at se byen, spise is og nyde solen nede ved byens store smukke sø.
Tirsdag d. 28 feb.
Tirsdag aften skulle vi med bussen til Mendoza, og da vi havde set det der var at se i byen, havde vi på forhånd besluttet os for at slikke sol nede ved søen, men vi vågnede op til blæst og en overskyet himmel, så vi fik en virkelig lækker morgenmad på en cafe hvor vi endte med tilbringe hele eftermiddagen ved at læse og bruge cafeens internet. Endelig blev det aften hvor vi skulle med bussen hele natten til Argentinas "vinby", Mendoza.
Onsdag d. 29 feb.
Tidlig morgen ankom vi til Mendoza. Mendoza er fyldt med vinplantager og vingårde men er samtidig også en rigtig stor by med diverse parker, pladser, goder restauranter og med mulighed for shopping. Desuden er der også udsigt til bjergene så alt i alt er det en smuk by!
Den første dag gik med at se byen, tage på kunstmuseum, samt nyde eftermiddagssolen på en cafe, som havde de lækreste desserter. Om aftenen ventede der endnu engang et sprødt måltid; lækre steaks fra den åbne grill med sovs, kartofler, salatbar og vin.
Torsdag d. 1 marts.
Vi tog til San martin park, som er kæmpestor. Her gik vi rundt om søen blandt palmer og blomsterbede. Vi tog en lur i parken et par timer, og var da friske til at gå videre til næste stop: Zoo!
For kun 60 danske kroner fik vi om aftenen en steak hver med kartofler, en sodavand og dessert i form af is. Lækkert!
Fredag d. 2 marts.
I formiddagstimerne slentrede vi hen ad det der må være deres svar på et strøg. Kl halv tre blev vi hentet af en minibus. Nu skulle vi til vinsmagning og rundvisning på hhv en traditionel og moderne vingård. Vi smagte lidt forskellige vine og lærte lidt om dem, og om produktionen af både hvidvin og rødvin. Afslutningsvis tog vi forbi en olivengård, hvor der var masser af lækre smagsprøver! (og info om produktionen af olivenolie, men da det meste af denne foregik på spansk, synes vi ligeså godt at vi kunne nyde det som vi nu forstod os på)
Nu har vi kun 2 dage tilbage i Argentina, inden turen går til Chile søndag aften.
De sidste par dage i Mendoza skal vi bruge på at se den gamle bydel, et akvarium, blive lidt brunere (så i allesammen kan blive rigtg misundelige). ;) Derudover skal vi også i byen i morgen aften og ellers spise en masse lækker mad som vi efterhånden er blevet rigtig gode til.
Ciao
- comments
Birgit Studsgaard Det lyder til i har det fantastisk:) Og så bemærker jeg, Emilie, at du ligner din familie, da du virkelig pointerer den gode mad og vin:)
Emilie Haha ja noget har man da taget med sig hjemmefra :)