Profile
Blog
Photos
Videos
Kære alle
I mandags ankom vi til santiago efter en 8 timers lang bustur. Klokken var seks om morgenen da vi rullede ind på busstationen, og vi var godt smadrede. Vi tog metroen ind til centrum, for at finde et sted at bo. Vi travede rundt i storbyen i 2 timer med fuld oppakning, før vi endelig fandt et sted det var ledigt og til at betale. Her har vi boet alle 4 dage.
Efter at have logeret os, sov vi et par timer, for derefter at tage til nogle af de malls som lå tæt på. Vi havde fået adressen på en butik, hvor Jasmin skulle hente en oplader til sit kamera. Vi bredte vores store bykort ud (det har ingen steder været muligt at få et typisk turistkort med seværdigheder og attraktioner over byen, og vi har derfor været nædsaget til at købe et kæmpe kort på boghandelen). I det vi står og studeret kortet, tilbyder en ung mand at hjælpe os ved vise vej til butikken, som burde ligge tæt på. Vi takker over hjælpsomheden og følger efter ham. Vi stormer rundt i en time både inde i og udenfor centeret, da han tydeligvis ikke er helt sikker på hvor butikken ligger. Vi følger efter som to små hunde.
Det er gået op for os at han ikke kan hjælpe os, og vi prøver ihærdigt at skilles og stoppe søgen på butikken. Vi vil begge gerne bare hjem nu. Han siger at vi lige skal ind i en sidste butik, og beder os om at vente mens han undersøger det. Mens vi venter overvejer vi stærkt at stikke af inden han kommer tilbage. Men samvittigheden får os til at blive. Afskeden foregår (meget i mod vores vilje) med kindkys, og væk er han.
Om tirsdagen var vi endnu på vej til en ny kamerabutik, og i det vi igen breder kortet ud, kommer endnu en rotte i fælden. Denne gang en pensionist ved navn Peter. Han tilbyder ligeså at vise os vej.
Efter at havde overstået købet i butikken, insisterer han på at vise os regeringsbygningen samt et museum. Vi finder det en anelse påtrængende, men følger stadig med. Da museet pt ikke havde nogen udstilling ender vi med at spise morgenmad alle tre på en cafe. Vi prøver herefter at sige farvel, men Peter har lagt planer for hele dagen, og han var målløs over at to ikke-spansktalende piger er i Santiago uden tur-guide. Han er ikke sådan at ryste af sig, og vi tages med til Plaza de armas, hvor han mener vi trænger til et lille hvil på bænken...
Vi er hurtigt videre denne gang mod cerro San christobal- et højdepunkt midt i byen, med udsigt over denne. På toppen falder peter straks i snak med tom, en ung britisk rejsende, hvilket morer ham meget, da han selv oprindeligt er derfra. Vi bliver præsenteret som Peters to danske venner. Vi beslutter ligeledes på toppen, at sige farvel og tak for idag til Peter, når vi er nede igen. Han har dog andre planer, og inviterer os hjem til middag. Her stopper festen og vi takker pænt nej samt takker for hans venlighed og hjælpsomhed. Farvel til Peter.
Resten af tirsdag samt onsdag og torsdag har vi brugt på at suge solen til os i parkerne, da vejret i quito er væsentligt dårligere end her, (18 grader og regn mod 34 grader og fuld sol) så det er om at nyde det, mens vi kan.
Vi har været på arkæologisk museum, et mindre et af slagsen, og på historisk museum, hvor alt stod på spansk. Derudover nyder vi friskpressede, eksotiske juices som papaya, ananas og passionsfrugt, og lytter til sangen i gaderne. I dag var det en superdygtig dame som sang opera, og flere tilskuere blev helt rørte.
Det er lykkedes os at få bestilt en taxi i morgen tidlig fra hotellet til lufthavnen, hvor vi tager til quito, Ecuador. Her har vi 2 dage inden resten af gruppen støder til. Det skal nok blive sjovt og spændende! :-)
Dette er alt for nu, og vi håber at i alle har det bare halvt så godt som os!
Kærlige hilsener fra os begge
Ps. Ting vi ikke fik nævnt:
* emilie er to gange blevet skubbet af vrede hjemløse. vi ved endnu ikke, hvad det er ved hende, som tænder dem fuldstændig af.
- comments
niels.josephsen hvornår kommer nye opdateringer - sidder hver dag og venter