Profile
Blog
Photos
Videos
Hej derhjemme :)
Vi sidder lige nu på en Camping plads ved navn Kirra, som ligger ved Gold Coast, her har vi planer om at være indtil på onsdag, og derefter sætter vi kursen mod Sydney.
I dag har vi bare lagt på campingpladsen og slappet af, da Jannie er syg, med feber, ondt i maven og hovedpine. Dog blev vi nødt til at få handlet ind, da vi ikke havde så meget mad i køleskabet, her kørte vi i 10 minutter, og skiftede på turen tidszone. Så da vi handlede i supermarkedet var kl 15.00, og da vi kom hjem, var den 14.30 :)
Nå men nu skal i høre om de dage vi har haft i Brisbane og omegn efter vi havde fået ødelagt taget.
Den første dag efter uheldet tog vi en tur i Australia zoo, hvor vi fik set en masse krokodiller, aet kænguruer og koalaer. Det var en meget hyggelig tur og vi fik lagt tankerne lidt bag os. Om aftenen sov vi på et rest area (gratis campingplads), hvor vi fik lidt at spise og en god nats søvn.
Efter uheldet var vi blevet bange for at bevæge os ind i Brisbane, så vi kørte faktisk lidt nord på igen, til en by ved navn Noosa. Her lagde der en fantastisk strand ved navn Sunshine Beach, som vi dasede på i 2 dage og blev godt brune.
Efter 2 dage med solbadning og afslapning tog vi til Brisbane. Her parkerede vi ved et supermarked udenfor byen, og tog bussen derind :)
Da vi kom ind til byen hoppede vi på en færge og tog et rivercruise, så vi fik set lidt af byen på den måde. Derefter gik vi ind i midt byen og shoppede (eller nærmere brugte penge på gaver til familien derhjemme). Pludselig stødte vi på en biograf, hvor vi tænke at det kunne være fedt at se en film lidt senere på aftenen. så vi bestilte 2 billetter til en film der bestemt kan anbefales "About time".
Inden biograf turen, sad vi på gaden og fik en smoothie, pludselig var der nogle der råbte "hey guys". Det var 3 tyskere vi havde mødt på en campingplads i Cardwell, dem fik vi en god snak med, og planen var at vi skulle mødes med dem dagen efter og have været i byen. Det endte det dog ikke med, for vi skulle have skrevet med dem om aftenen, men da vi havde været i biografen og skulle ud på et rest area, kom vi så langt ud, at der ikke var noget net. Vi skrev derfor til dem dagen efter, men der gik længde inden de svarede - faktisk så længe at vi besluttede os for at køre videre til Gold coast, hvor vi så er nu.
Men for ikke at glemme vores tur ud til Rest area, så var det bare hammer mørkt, og vi kom ud på meget smalle bjergveje, hvor der intet lys var, og vi kørte bare rundt og rundt. Alexander var MEGET glad for ikke at være chauffør (hans toldmodighed havde i hvert fald ikke kunnet klare det). Men efter at have kørt forkert en 3-4 gange i bjergene og kl. var 23.30 fandt vi vores rest area, hvor der ikke var toiletter :)
Efter Alexanders mening var det den værste køretur i hans liv, ikke pga. Jannie som chauffør (tro mig, han roste mig til skyerne, og da vi skulle tilbage til Brisbane dagen efter, sagde han - du køre bare igen ik' ). Det har været hans værste køretur fordi, det var mørkt, vejene var små, der var masser at hårnåle sving, han kunne intet gøre som passager og det var bare skide skræmmende!
Men nu har vi lavet 2 regler:
1: Vi kører ikke når det er mørkt
2: Vi parkerer ikke inde i storbyerne - vi tager Bussen.
Men ellers så har vi det skønt hernede, vi tror vi har fået styr på alt det med at få betalt told, så vi håber ikke på nogen bøder fra Travellers Autobahn, når vi forlader landet.
Håber i alle har det godt derhjemme. Vi vil nyde de sidste 18 dage vi har tilbage, inden vi igen skal sidde i en flyver.
Knus Alexander og Jannie :)
- comments
Ulla og Gert Hej i 2 :-) Håber at Jannie er ved at være fit for fight igen. Det er dejligt at høre at I er ved at komme jer ovenpå jeres trælse uheld. Og at i nyder jeres videre tur gennem Australien. Vi glæder os til at følge jer videre , spændende billeder I lige har sendt. Vi har haft Sparekassecup i denne overståede weekend, så vi har næsten arbejdet i døgndrift. Men godt vi er på den anden side. Vi har snakket med Claus Friss, han følger jer også dernede . Og I er vel nu 10 timer foran os herhjemme. Pas godt på jer selv. Hilsen far og mor
Michael Traberg Hej med jer 2 Dejligt at høre fra jer igen, og at I er kommet jer over jeres lille uheld med bilen. Gode regler I har lavet, og smart at man kan rejse tilbage i tiden. Det kunne I godt haft brug for i parkeringskælderen i Brisbane :o) Jeg savner jer, og begynder at glæde mig til at I kommer hjem. Nyd den sidste del af turen og pas godt på hinanden. Knus fra far / Michael.
Alexander og Jannie Hej med jer alle 3 Ulla, Gert og Michael. Ja det er rart at være ovenpå igen, vi har idag fået lavet ventilationskanalerne det kostede 300 AUD, men vi skal vente til d. 28 med at få prisen på lakeringen, manden vidste ikke helt om det ville ramme 800 AUD, og ja Michael vi ville ønske at det var i Brisbane vi kunne rejse i tiden. Jannie er helt frisk igen, hun har løbet omkring 16 km de sidste 2 dage :) vi er lige nu i Sydney ca. 20 minutter fra byen, hvor vi tager toget ind de næste 5 dage :) - vi savner også jer derhjemme, vi glæder os til at se jer om små 2 uger :) Knus Jannie og Alexander