Profile
Blog
Photos
Videos
Kære venner og Familie
Ja overskriften siger næsten det hele, lad os starte med det gode og slutte med det knap så gode.
Vi har i 4 dage camperet på en campingplads ved Airlie Beach, som hed Seabreeze, disse dage brugte vi på solbadning, afslapning og en tur til Whitsunday Island, som bare var helt igennem fantastisk. Aldrig har vi set noget så smukt.
Firmaet vi var afsted med hed Ocean Rafting, og vi siger jer, der var gang i båden, vi fløj op og ned af bølgerne, og skreg af grin - det var som at være i en af de vilde rutsjebaner i Tivoli, bare i 1 time i stedet for 5 minutter. Første stop med båden var ved et snorkel område, hvor vi snorklede i 1 time. Næste stop var ved et udkigspunkt, hvor vi kunne se ud over det smukke landskab (hvide sandstrande og krystal blå vand) det var bare så smukt. Sidste stop var på en strand kaldet for White haven beach, hvor vi havde 2 timers afslapning, til at dase på stranden og bade i det lækre vand. Herefter gik turen tilbage til Airlie Beach, hvor der igen blev givet den godt gas i båden J så alt i alt havde vi bare en rigtig skøn dag J
De sidste 2 dage har vi brugt på at kører godt 1200 km til Brisbane, og da vi endelig ankom i dag, ville vi ned i byen, finde en parkeringsplads og så gå lidt rundt. Men da vi skulle parkere og kørte ned i en parkeringskælder, hvor der stod at biler på 4,5m kunne køre ned (vores er 2,7) tænkte vi at her parkerer vi da! Men da vi kørte ned i kælderen blev den efterhånden mere og mere lav, og ingen af os lagde mærke til de MEGET små skilte det stod på, fordi vi var så fokuseret på at følge vejen. Dette resulterede i at to ventilations dimser på toppen af taget blev revet af, og vi ødelagde den bum der fortæller, hvor høje bilerne max må være i parkeringskælderen. Vi var begge helt i chok, og er det stadig, vi fatter ikke at vi overså det! Vi ved allerede nu, at Travellers Autobahn (dem vi har lejet bilen af) ikke dækker det, og det gør vores rejseforsikring Gouda heller ikke, så der ryger nok lige lidt penge. For at få styr på det hele, skulle politiet jo selvfølgelig også ned for at se på sagerne, så dem ventede vi på i 2 timer - den tid brugte vi på at være i chok og snakke med Travellers Autobahn og Gouda. Politiet sagde dog at de ikke ville gøre det til en sag, da skaderne var minimale. Så nu skal vi vente helt til d. 28/11 for at finde ud af hvad vi skal betale - ØV ØV OG LORT!!!
Vi har indtil videre bare været så uheldige med bilen:
smadret side spejl, nu det her og sidst men ikke mindst har vi fået stjålet vores elkabel, som kan give os strøm til bilen, så sådan en har vi også måttet købe!
Nu gider vi ikke flere uheld, og vi trænger til en god dag oven på 2 dage med kørsel og denne her ulykke. Så i morgen tager vi i Australia Zoo og håber på at få en god dag ud af det J
Tusinde knus Alexander og Jannie
PS. Kryds fingre og ønsk os held og lykke med resten af vores køretur i denne bil - vi får brug for det!
- comments
Michael Traberg Hej med jer 2. Godt at I ikke selv er kommet til skade, det er det vigtigste. Har I ikke mulighed for at få skaden vurderet inden den 28/11, og kan I køre videre trods skaden? Held og lykke med resten af jeres fantastiske tur, og nyd den nu trods alt :o) Knus fra far / Michael.
Michael Traberg Hej med jer igen. Jeg har lige set billederne af skaderne på bilen, og jeg kom til at tænke på, at I skal være sikre på, at taget stadig er vandtæt, så I ikke får vandskader i bilen. Knus fra fra / Michael.
alexander og jannie hej far :) vi undersøger priser på det i morgen, og kører nok også ind til dem vi har lejet bilen af, for der kan nemlig komme vand ind nu, så tænker at det skal laves snarest :)