Profile
Blog
Photos
Videos
Hi
Så er endnu en dag gået. Idag har vi været i universal studio og universal Island of adventure. Det er 2 kæmpe parker og man kan sagtens få en hel dag til at gå i en park. Vi startede i universal studio med de gode gamle klassikere.
Vi begyndte med Shrek 4D som var rigtigt sjovt. 4D er en slags udvidet 3D, hvor sædet bevæger sig og der er luft og vand som f.eks kommer når en nyser.
Så var vi inde i twister hvor scenen fra drive-in bio'en bliver simuleret. Super godt lavet. Ild, ødelæggelse og vand:)
Så gik vi til mumien, men inden fik vi lige låst vores ejendele inde i et skab som de havde overalt derinde. Mumien var en indendørs rutsjebane med god fart, mumier og ILD!! Den ene gang kom der nogle af mumiens krigere op på begge sider og så kom der ild bagved dem. Den anden gang der kom ild, var det i loftet. HOT.
Disaster Var næste stop og der var en der hæv folk op, som skulle være med i "Disaster". Der blev optaget noget med dem og så rykkede vi videre til et slags metro tog. Det kørte os ind i et kæmpe rum hvor det blev simuleret et jordskælv. Rystelser, ild, vand, en lastbil og et metrotog der blev ødelagt var nogle af de ting vi så. Crazy Dazy. Bagefter blev det de havde optaget vist som en trailer. Vildt grineren.
Så kom turen til dagens første vilde rutsjebane, Hollywood rip ride rockit. Den tager en lodret op og så bare derudaf. Woohoo det var vildt. Dæmonen i Tivoli er vand ved siden af. Selvfølgelig med masser af loop:)
Så var vi en tur i The Simpson Ride. Super sjovt. Inden vi gik til den anden park var vi inde i MIB, Men In Black, og skyde aliens.
Vi startede med at prøve The Incredible Hulk Coaster inde i Island Of Adventure. Der bliver du kørt et godt stykke op af den første rampe. 10-20 meter før du når toppen bliver du skudt afsted. Helt uforberedt. Der er også masse fart, halv loops og loops. Endnu en gang. Crazy Dazy. (Jannicks nye yndlingsord på turen)
Så blev det tid til lidt mad. Men hurtigt videre til Jurassic Park området. Klokken var nu omkring fire-halv fem og det var stegende varmt. Derfor blev vi nødt til at tage i vandrutsjebanen, Jurassic Park River Adventure. Der sidder man i en stor "båd" og bliver taget lidt omkring mens man ser dinosauere. Lidt længere fremme opdager man at de kædædende dinosauere er sluppet løs og helvede er brudt ud. Man køre op, mens man ser ødelæggelse og på toppen står t-rex og siger haps. Men nej nej. Vi suser ned af og KAPOW; vi er driv våde i hovedet og på overkroppen. Lige hvad vi trængte til. Skønt med en skyller.
Så kom vi endelig til Harry Potter verdenen og det var en fantastisk oplevelse. Vi prøvede en lille rutsjebane der minder om den gamle mariehøne i tivoli, dog en anelse vildere. Så gik vi til dragon Challenge som faktisk er 2 rutsjebaner filtret ind i hinanden. Selvfølgelig prøvede vi begge. Super sjovt:) så gik vi ind i Harry Potter and the forbidden journey. Det var rigtig sjovt. Man følger de tre, Harry, hermione og Ron på flyvende kost(man sidder i en 4 personers vogn som kører sidelæns og kan bevæge sig i alle retninger. Undervejs flygter man fra drager, edderkopperne i the forbidden forest og flyver rundt inde i Hogwarts. Da vi ville prøve den første gang var der 60 minutters kø så vi prøvede de andre ting først og så var køen kun på 20 min. Heldigvis!
Vi sluttede af med at spise på Mel's som er en burgerbar tilsvarende den i Grease:)
Da vi sad og ventede på bussen kunne vi se at det ville komme et KÆMPE tordenvejr og det gik amok på turen hjem (- jannick havde allerede set det komme en time før, han er en rigtig vejr ekspert.) Der var vi heldige. Vi er nu på hotel værelset, som er på 7. Sal og kan se tordenvejret. Der er konstant blinken og tordenskrald.
Vi skal tidligt op i morgen og flyve til Canada. Vi glæder os til at få slappet lidt af i benene og fødderne som er godt brugt efter en uge med meget traven:)
Hej Hej.
- comments


