Profile
Blog
Photos
Videos
Hej til jer, alle vores dejlige venner og familiemedlemmer.
Vi er nu tilbage i Buenos Aires efter et besøg i Mendoza. Mange ting er der sket siden sidst. Bl.a. fandt vi ud af, at der er undtagelsestilstand i vores sidste destination i Sydamerika, Ecuador. Tingene forholder sig sådan, at politiet, via en ny reform, skulle have mindre i løn, hvilket de satte sig imod. Derfor brændte de dæk af i gaderne, og præsidenten er efter egen udsagn blevet forsøgt myrdet. Militæret har endvidere overtaget lufthavnen. Og vi vil bede alle om, lige at lytte efter hvis deres øre falder over en nyhed fra Ecuador. Det er lidt svært altid at holde sig ajour med tingene herfra. På forhånd tak.
Vi tog altså til Mendoza, hvor vi den første dag gik en lang tur i byen. Dens pladser er placerer meget logisk, så derfor gik fra den ene plads til den anden. Efter et jordskælv for en del år siden, byggede de deres pladser i en kvadratisk firkant med en stor plads i midten. Pladserne er en form for redningspunkter i følge af et nyt jordskælv. Mendoza er en stille by, stik imod, hvad vi er vant til fra Buenos Aires, ja sågar Henrik sagde: Den her er på størrelse med Kolding. Så beskeden virker denne by, dog selvom den har en million indbyggere. Den næste dag tog vi på cykeltur lidt uden for Mendoza i en lille by, der hedder Maipu. Derfra cyklede vi rundt til forskellige vingårde og smagte deres vin. Støder I på vine af mærkene Tempus Alba og Trapiche, bare for at nævne nogen, så har vi været på deres gårde, måske med en lille fjer på. Endvidere spiste vi frokost på en lille, hyggelig gourmet- og gårdrestaurant. Det var rigtig lækker mad. Et af de sidste steder var, til vores store overraskelse, en Loungebar ved navnet "Biergarten". Det mindede mest af alt om et kolonihavehus med indrettet køkken, sofaarrangement og fadølsanlæg. Måske en anelse primitivt og anderledes. Faktisk lidt af et antiklimaks på turen. Men lidt sjovt var det nu alligevel.
Dagen efter kørte vi mod bjergene, indtil vi kom til en flod. Her skiftede vi shorts og t-shirt ud med våddragt, og derefter gik turen ned af floden i en heftig omgang River Rafting. Eftersom vi var de yngste (og bedste), fik vi fortrinsret, som for eksempel at stå op og surfe på bølgerne. Se billederne! Vi ser alle sammen meget fokuserede ud. Og hvert øjeblik skulle vi også holde tungen lige i munden. Ingen faldt i, og vi ramte ikke en klippe en eneste gang. Det kan anbefales.
Resten af tiden i Mendoza gik let i det lune vejr. Der var aldrig en sky på himlen, temperaturen var godt oppe omkring de 30 grader. Dejlig sommerligt og en anelse underligt at se på snedækkede bjerge i baggrunden på samme tid. Vi kørte hjem fra Mendoza i går og havde husket at medbringe en sandwich til aftensmad. Vi ankom til Buenos Aires i morges. I silende regnvejr og trætte kroppe. For derefter at kunne konstatere at vi begge to var blevet bestjålet. Henrik, sin mobiltelefon, og mig 100 dollars min mor havde givet os. Trist. Men det kan ske, og vi har lært af det. Måske er det heller ikke så meget at miste en genstand, men mere det, at nogen har været nede at kigge i vores private ting, og har været tæt på os. Det er forsvundet fra bussen, og chaufførerne stod med åbne øjne og vidste ingenting og gjorde ingenting. Sådan er det nu engang.
Lidt fremad. Vi regner med at være her til på søndag. For så at se Iguazu vandfaldene. Det glæder vi os begge rigtig meget til. Derefter til Salta via Tucuman. Derefter venter Bolivia som en stor høj satan af en slette.
Med venlig hilsen Henrik og Kristoffer.
- comments
mor Man kan kun give i stjerne, ville gerne have givet noget mere. Kærlig hilsen mor. Alle venter på flere beskrivelser
Henrik Hov hov :)
Mor Uh laa laa - 2 stjerner.
Maja Haha. Hovsa - tankefejl. Mor - jeg har taget dit navn. Sorry.
Mark E Er vinene saa gode i Mendoza, de er jo ret kendte for deres vine .. Kan det anbefales at vinesmage hvis man er paa de kanter? :)