Profile
Blog
Photos
Videos
Hej til alle jer derude, der har valgt at følge os herinde.
Først og fremmest tror jeg gerne, vi vil give en lille undskyldning, fordi vi ikke har formået at skrive så meget på vores blog endnu. Der har simpelthen bare været så meget indtil videre, at se og høre, og derudover har vi måske også været lidt dovne.
De første dage har vi tilbragt her i Buenos Aires, i strålende solskin, og det er blevet til en hel oplevelser allerede nu. Vi bor i bydelen Palermo, der for mig er en lille, lækker oase i en millionby, der til tider godt kan virke en smule uoverkommelig og stædig. Vores eget kompleks her er på 9 etager og er blandt en af de højeste i området, og det hænder, at vi på tur i nærområdet ser boliger kun i 2-etages niveau. Området er af den lidt finere af slagsen (Opdelt i Soho og Hollywood), her er mange restauranter, cafeer og barer, ligesom der er mange tøj- og pladebutikker. Vi har fået kigget en del, samt været ude og spise en gang eller 2.
Første uge hernede var vel nok den mest begivenhedsrige. Jesper og Rasmus viste os frem i byens midte, og det gav os 2 gode billedserier. Det første er af La Recoleta, den argentinske elites kirkegård, hvor vi slentrede os rundt iblandt marmorfacader, statuetter og hjemløse katte. Det var et utroligt let sted at fare vild, men også et godt sted at tilbringe et par timer.
Søndag aften havde Spender og jeg erhvervet os billetter til Boca Juniors - Santa Fe igennem et effektivt, sort marked. 2 billetter til stykprisen af 350 pesos (ca. 500 kr) og vi blev som de første sluset ind, små 2½ time inden kampstart. På første banket nød vi allerførst at se Boca's ungdomsafdeling vise sig frem, for derefter at modtage en hel perlerække af argentinske stjerner. Sammen med 45000 andre nød jeg en fortrinlig aften med sang, rytme og god fodbold.
Min tid er brugt op, og jeg giver den videre til Spender!
Knus Henrik :)
Spender:
Med mit tynde hud og mit røde hår, er jeg overr$asket over at jeg ikke er blevet mere rød end jeg er. Jeg er blevet brun (Jesper mener mere gyldenrød). Jeg ser da også lidt lækrere ud. Haha. Står vi på øverste etage er jeg glad for jeg har taget mine briller med. Alligevel er det kun tage og bygninger jeg kan se. Det ligner byen ingen ende har. Står man på gadeplan gør man bedst i, ikke at kigge op. Byen rækker ligeså langt op i luften som den rækker ind i mit bryst. Dermed sagt at byen er vidunderlig. Voldsom og nænsom på samme tid. Mange ting er forunderlige her. En park til hjemløse katte. Alle super mercados er ejet af kinesere. Vi har god ping pon os fire drenge i mellem. Og byturerne er legandariske. Farefulde blikke, erotiske danse og bevægelige berøringer. Os drenge i mellem. haha. Det er dejligt at nyde en god bog på toppen af et tag, kun en håndsrækning fra solen.
En Marlboro ryges et sted i min mundvige,
og vigderne eksplodere fjernt i en uforståelig horisont.
Der findes ingen levende sjæle,
der befinder sig i en kastebolds afstand til jorden fra taget.
Betaget af bygningernes bjergelige skuren.
Som siv på en mark,
siver bylugten ganske stille ind.
Byen er kolosal, og jeg er lille.
Men jeg klarer mig nok,
for jeg er stor indeni.
Chau
- comments