Profile
Blog
Photos
Videos
Kære alle
Vi er nu ankommet til El Chalten, der har ligget gemt for udsyn under hele busturen mellem en lille klump bjerge. På vej ind stoppede bussen ved en af Områdets mange rangerstationer, og vi måtte kun komme derfra efter at have lovet en lille ilter kvinde i kakkifarvet uniform at vi hverken ville sætte ild til hendes skov, lokke hunde med derud, vaske eller gøre stort i åerne. Da vi havde forsikret hende om at vi hverken havde intentioner om det ene eller andet kunne bussen således trille ind i denne by hvis eksistensgrundlag bygger på en smule turisme men mest af alt at slå Chile i forsøget på at underlæggelse sig området. Så i det herrens år 1985 blev en hel lille by anlagt For foden af Fitz Roy bjergmassivet, for at Argentinere Kunne kalde området deres. 26 år efter ankom vi så, og kunne konstatere at sloganet "trekking Capital of the World" er lidt af en overdrivelse set i lyset af områdets storebror mod syd, Mægtige Torres Del Paine. Det er jo det samme som at kalde Ushuaia den sydligste by, hvilket de gør meget ud af at gøre, når nu en lille chilensk landsby ligger lige på den anden - sydlige - side af beaglekanalen. Men man må give dem ret i at en landsby (town) ikke kan være den sydligste by (City). Men El Chaltens slogan var således også lidt af en fordrejet virkelighed, idet der kun var ca 3 gode lange hiking-stier i området til dagture. Allerede første dag tog vi Sammen med 4 venner hul på den første af stierne der ledte fra byen op i bjergene til en gletcher kaldet El Grande (igen lidt af et skud over målet, men nu tager vi tingene på forskud). Turen tog 3 timer hver vej, og selv den lidt hårdfør Ellin måtte erkende at skoven der førte vores lille flok ind i bjergene gav mindelser om Lord of the rings. Det var intet mindre end en skov af lave, ekstremt snoede, døde træer som solen havde bagt helt grå med tiden. Dette landskab vaskedes med tiden væk af frodige smeltevandsdelta længere oppe ad stien, hvilke igen måtte vige for kollosale moræner af sten, der stod som parralelle bræer i landskabet hvor Gletcher Grande har pløjet klippegrunden op i tidligere tiders istid, for senere at måtte slippe og vige tilbage op ad bjerget, for at gentage det samme igen og igen som kilde perioder har givet den lidt styrke til et skub længere tilbage. Vi havde nok passeret 6-7 af disse parralelle stenmure af 30 meters højde inden den sidste lod os få et af gletcherens brudzone. Det varme vejr hele vejen op ad stien føltes for hver moræne at fortrænges, for til sidst at slå een i møde som en bidende kold stormvind på toppen af sidste bakke, med udsigt over gletcherens brudzonen der kælvede isflager ud i den lille sø Lago Torres. Den varme fugtige luft fra bjergene blev simpelthen suget ned over dette ismassiv, og som kæmpemæssig rutsjebane sendt lige luks ud over søen i kolde og klamme vindstød. Som værn havde kreative og arbejdsomme sjæle bygget små hesteskoformede læhegn op af de store sten på volden ned mod søen. Dem kunne vi så se misundelige over på mens vi sad og spise frokost bag en kampestensstørrelset sten, da alle ly var optaget da vi ankom.
Dette var vores eneste store tur i El Chalten idet mageligheden efterfølgende satte ind, og kaffen blev nydt på varme cafeer og på hotellet herefter. En mere nuanceret fortælling, ville dog lade sig vide at det også drejede sig om en kombination af overbelastede led og en regn der satte ind under næste hike, sammen med en vind på 36km/t, som gjorde at vi måtte vende tilbage til byen. Det fejredes med en række besøg til byens cafeer og restauranter der ikke var billige, men varme, trygge og en god base for planlægning Af de næste ben af rejsen, og få sagt farvel og på gensyn til to af vores nye venner som vi skal fejre nytår med i Buenos aries. Denne belejring af de lokale vandhuller skulle kun høre op da Lene fik mig overtalt til i det mindste at tage områdets korteste tur, nemlig til Mirador Del Condores (udkigspunkt med kondorer). Efter nogen ventetid på udkigspunktet uden færten af en kondor opgav vi dog projektet og vendte tilbage, til pakning og en bus til næste by på rejsen; Bariloche.
- comments