Profile
Blog
Photos
Videos
Næste morgen steg vi på bussen, som vi rent faktisk havde været på venteliste til, mod Westport og vestkysten. Denne bus skal vi følge hele vejen til Queenstown, så vi ender med at blive en gruppe, hvor vi kender hinanden - lækkert! Det er meget lækkert det her med kun at have enkelte dage de enkelte steder, så man aldrig når at kede sig.
Første holdt var i Richmond, hvor vi købte forsyninger til en picnic. Dernæst kørte vi til Nelson Lake National Park, hvor der i midten er en stor og klar sø omkranset af bjerge. Om vinteren er der sne på toppen, men det var der selvfølgelig ikke, da vi ankom - vi har jo sommer med 34 grader og klar himmel. Først slappede vi lidt af ved søen, hvor der var masser af ænder, en sort svane og masser af KÆMPEÅL i søen - den største var vel en lille meter og seriøst tyk. Dernæst fik vi sandwiches, og så var det ellers om at hoppe i søen fra en lille bro. Søen er ret kendt iblandt Kiwi Experience-brugere, idet der altid er masser af billeder af folk, der hopper i søen, i deres katalog. Vi hoppede alle i, og det var rigtig, rigtig, rigtig koldt! Det kan I nok også se på billederne, vi nok snart skal få lagt ind. Vi er en del bagud med billeder, men det koster kassen at bruge internettet. Men når de så engang kommer, kommer der også billeder fra Melbourne, Great Ocean Road, Christchurch, Kaikoura, Nelson, Abel Tasman National Park, Westport og så videre.
Efter Nelson Lake tog vi videre ind til en af de småbyer, der ligger længst inde i landet her på sydøen. Efter en lille pause med en kæmpestor is, tog vi videre til Westport, hvor vi dog ikke havde meldt os på nogen af aktiviteterne. Vi checkede ind på et roligt hostel, hvor dagen gik med amerikansk fodbold for Andreas' vedkommende, tøjvask et cetera. Dog ingen solbadning - det var vi for røde til.
Aftenen var også stille og rolig - der skete generelt ikke meget i Westport. Byen bød på quadbiking, horsetrekking og sådan, og det lå ikke lige i vores planer. Byen mindede lidt om en spøgelsesby, men for år tilbage var det en stor by, hvor guldfeberen rasede - der går historier om, at man kunne vade i floden og komme op med guld i støvlerne. Dog er der også meget indavl i byen, så der er mange vanskabte mennesker - dem så vi dog ikke noget til.
Næsten morgen stod vi op for at drøne til Lake Mahinapua.
- comments