Profile
Blog
Photos
Videos
Da vi kom ud til Abel Tasman National Park, gav vi alt vores bagage eksklusiv vores daypack til en båd, der sørgede for at transportere det ud til det sted, vi skulle campere - gud velsigne moderne trekking.
Ifølge planen skulle vi sejles ud til et sted, hvorfra vi skulle gå til det sted, hvor vi skulle campere for natten. Dagen efter skulle vi så tage en kajak tilbage - en kajaktur på omkring 17,6 kilometer!
Vi blev sat af ved en helt bronzefarvet strand, der har sin farve på grund af et højt metalindhold. Stranden og bugten var helt øde, så vi havde lidt en Robinson Crusoe-fornemmelse. Vi slappede lidt af på stranden - det er vi gode til - og sigtede derefter mod Pitts Head og derefter Torrent Bay. Abel Tasman National Park ligger lige ved havet, og man går op og ned ad høje bakker. New Zealand har ikke rigtig nogen krybdyr eller andre spændende dyr, men derimod har de rigtig mange fugle, der kvidrer fra trætoppene. Derfor var der fokus på naturen hele vejen, og den var virkelig fortryllende! Når vi kom op på et højdedrag, kunne vi se de utallige bugte, bjergene i baggrunden, regnskoven og det helt glasblå vand, der smeltede sammen med de gyldne strande. Malerisk!
Vi holdte en kort pause ved Torrent Bay, hvor Jakob endte med et fodre en stor flok fugle. Han tabte også sit kamera, så den er lidt på standby for tiden. Flot…
Efter Torrent Bay sigtede vi mod Bark Bay, hvor vi skulle sove for natten. Turen var ikke mere end omkring 10 kilometer, så vi havde god tid - i hvert fald med tanke på, at det bliver relativt sent mørkt hernede. Fra Torrent Bay gik vi over havbunden - ja, I læste rigtigt. Abel Tasman National Park har det hurtigst stigende højvande på New Zealand, og mens man om dagen kan gå på store, fugtige sandsletter fyldt med vandhuller, muslinger, krabber, små bække, strandede både og andet godt, er det totalt oversvømmet om aftenen. Ret vildt! Vi gik videre på en sti langs kysten, og vi så mange forskellige ting: helt kulsorte træer, en million forskellige slags krabber, fugle i alle afskygninger, en fortryllende natur, mange bugter og så videre.
Da vi kom til en anden bugt, bestemte vi os for at gå og svømme ud til en klippeø lidt ude i vandet - det blev til en helt sjov tur, hvor vi konstant kæmpede for ikke at få vores tasker våde. Da vi endelig kom ud på øen, var det fedt at varme sig på stenene og tage sig en svømmetur omkring øen. Da vi skulle tilbage på fastlandet, var vandet trukket sig så meget tilbage, at vi kunne undgå våde tasker.
Da vi kom til Sandfly Bay via en hængebro over en grøn og klar flod, havde vi bugten næsten helt for os selv - der var kun et par lidt længere væk. Her snoede der sig en flod ned fra regnskoven med det flotteste vand og udelukkende sandbund. Vandet var helt grønt, men efter en badetur kunne vi også konstatere, at det var ret koldt. Men opkvikkende var det da.
Efter af have gået omkring otte kilometer i skoven, besluttede vi os for at prøve noget nyt. Jakob begyndte at klatre omkring klipper langs vandet, og snart fulgte Andreas og Jacob efter. Det var noget andet at klatre på klippesten hele vejen forbi øde bugte og klipper til Bark Bay - helt alene med det flotte havvand og en masse klippesten. Sjovt og anderledes - og hårdt!
Da vi ankom til Bark Bay, var vores campingudstyr ikke ankommet. Vi fik dog kontakt til selskabet via en ranger, og snart havde vi alt fra køkkengrej til telte. Først tog vi dog os et bad - der var en bruseniche lavet af bregner, og vandet var isnende koldt! Lige bag det sted, hvor vi skulle slå telt op, var der også en bugt med sand som Torrent Bay. Efterhånden som det blev aften, kunne vi følge vandet stige ligeså langsomt inde i bugten, og man kunne se fisk trække ind. Spændende.
Aftenen gik med at lave mad over gasblus, læse og se en film i teltet - vi havde jo fået alt vores bagage bragt ud.
Næsten morgen mødtes vi med firmaet og de andre, vi skulle kajakke de 17,6 kilometer med. Jacob og Andreas endte i en kajak sammen, mens Jakob endte med en Speedos-klædt franskmand ved navn Nicolas - sjov og flink fyr. Først fik vi lidt instrukser i havkajakkerne, der var med ror og pedaler, og så var det ellers af sted. Allerede efter et par hundrede meter stod det klart, at det ville kunne mærkes dagen efter (for at spole lidt frem: det gjorde det også!).
Først sejlede vi ud til en øde klippeø, hvor vi så sæler svømme og ligge på stenene. Der er virkelig mange sæler her på New Zealand! Derefter sejlede vi langs kysten, mens vi fik informationer om de forskellige steder, vi sejlede hen. Det var sjovt at se nationalparken udefra, mens man roede derudad for fuld fart. Vi sejlede imellem klipper, i bølger og så videre, og cirka halvvejs stoppede vi for at spise sandwiches, verdens bedste cookies og muffins. Lækkert - og tiltrængt! Inden vi skulle i vandet igen, lavede vi en fællesleg, og på ren pædagogisk vis endte fire kajak-par med at være vindere - vi var selvfølgelig alle iblandt ;)
Bagefter forsatte vi ud på havet igen i den bragende solskin, og efter lidt tid endte det i en stor vandkamp med vores guider og de andre kajak-folk. Det var ret sjovt, selvom vi for alvor blev våde. Men hva' - det var vi i forvejen…
Vi sejlede videre rundt om øde klippeøer, der virkelig vækkede nysgerrigheden i én. Man kunne høre fuglene kvidre fra øerne, og vi havde alle en virkelig stor lyst til at komme ind midt på øen og se, hvad der var der. Sikkert ingenting - men spændende så det altså ud. Da vi nærmede os en sandbanke, så vi også en halvstor Stingray, der lå i vandkanten og solede sig. Den svømmede dog hurtigt væk.
Vi sejlede videre til Split Apple Rock, der er en rund sten, der er flækket lige på midten. Dette er sket for tusinder af år siden, hvor ferskvand er havnet i sprækker i klippen, hvorefter frosten så har udvidet vandet og flækket klippen. Vi fik et par kager, hvorefter vi sejlede imellem klipper - vild bølgegang - ind til stranden. Her fik vi taget et gruppefoto med de to guider opløftet i en kajak, og så var det ellers bare videre i bussen tilbage til hostellet i Nelson.
- comments
Hanne Wauw...er overhovedet ikke misundelig over alt det i oplever;-)