Profile
Blog
Photos
Videos
Da vi stod op, skulle vi vinke farvel til Franz Josef og gletcheren. Derimod sagde vi hurtigt goddag til Lake Matheson, der lå tæt på Mount Cook, New Zealands højeste bjerg. På en flot dag kan man se Mount Cooks spejlbillede i søen, og det skulle eftersigende være utroligt flot - vi havde dog ikke så godt vejr, så vi kunne ikke se det. Søen i sig selv var dog meget flot, men det er alle søer her på Ny Sjælland.
Bagefter steg vi på bussen for at køre igennem et helt utroligt flot landskab (igen). Vi kørte op imellem Southern Alps, så igen havde vi tårnhøje bjerge, glasklare floder og krystalblå søer på begge sider. Her på New Zealand er mange søer helt blå, præcis som man kender havvandet fra Thailand og andre eksotiske steder. Vi stoppede først ved en bro, som vi skulle gå ind til langs en skovsti. Her var det meningen, at vi kunne springe ud fra en bro og ned til en flod, hvor det specifikke område er døbt 'Blue Pools'. Andreas var klar til at springe de omkring 10 meter, men en fyr lige før måtte sande, at vandet kun gik til lige over knæerne. Heldigvis skete der ikke noget med fyren - sært nok. Derfor var der ikke andre, der sprang, så vi kørte videre til Wanaka.
Vi havde skodvejr i Wanaka, hvor vi checkede ind på et helt nyt hostel. Det var super lækkert, og dagen gik med nyde fastfood igen, shoppe lidt og ellers slappe af i tv-loungen. Om aftenen røg vi i baren, hvor Jacob var med i en omgang Killer Pool (som han desværre ikke vandt). Derudover blev der spillet kort, hørt på karaoke og spillet poker, inden vi gik i seng. I Wanaka mødte vi selvfølgelig også mange danskere - vi er jo, trods alt, havnet i danskerland.
Næste morgen stod vi op for at køre til Queenstown, verdens hovedstad for ekstremsport.
- comments