Profile
Blog
Photos
Videos
Søndag den 28. november blev dagen, hvor vi stiftede bekendtskab med verdens måske grimmeste dyr - Næseaben, eller Proboscis Monkey, som den hedder på engelsk.
Vores hotelejer, der har temmelig godt styr på, hvad der er værd at se og opleve i området, anbefalede os meget kraftigt at tage til Labuk Bay lidt over en times kørsel fra Sandakan. Labuk Bay er et stort reservat, der blandt andet huser den meget sjældne Næseabe, der udelukkende lever i Borneos regnskove samt mangroveskove som her ved Labuk Bay.
Da vi først kom derud, var det første dyr, vi så, imidlertid en slange. Lidt efter, da vi kiggede i trætoppene, væltede det frem ned Næseaber - det var nemlig tæt på fodringstid. Aberne kan for så vidt tage derhen, hvor de vil, men i reservatet er de beskyttede, hvorfor de foretrækker at være her - derudover er det selvfølgelig også lettere at blive fodret end selv at sørge for maden. Flokkene består som regel af en han - ham med den største næse - og en stor flok hunner, der ofte er på omkring 10 hunaber.
Efter at have set de meget spøjse aber boltre sig i mangroveskoven og blive fodret samt set et par Tukanfugle og et par slanger MEGET tæt på os, endte vi på en lille restaurant i området. Umiddelbart ikke vildt spændende, men det udviklede det sig faktisk til at blive.
Da vi havde bestilt maden, kom en mand fra området nemlig og ville vise os noget i åen, der løber imellem mangrove- og palmeskoven, bagved restauranten. Her så vi nogle store varaner - Malayan Water Monitor -, der svømmede rundt i vandet og kravlede rundt langs bredden. Nogle af dem var rigtig store - omkring to meter lange -, og de lignede egentlig mest krokodiller blandet med en meget tyk slange. Vi havde lige snakket om, at vi gerne ville se varaner på Borneo, så det var lidt sjovt, at vi fik dem at se. Vi så dem af flere omgange - både omme ved vandløbet, men også længere inde i mangroveskoven, da vi gik derind. Omkring dem sprang der aber, og de var tydeligvis bange for dem. For at krydse åen var de nødt til at springe i, men kun for et splitsekund - de lever et farligt liv, de aber!
Efter den ret vilde oplevelse tog vi om for at se en anden fodring et andet sted, og igen så vi store grupper af Næseaber og andre abearter - fedt! Mange af dem var helt tamme og kom helt hen til os, mens andre sad på verandaen og hang ud.
Efter lidt tid tog vi tilbage til Sandakan, hvor vi er nu. Vi har overvejet at droppe Sepilok Oran Gutan Centre, idet vi har ladet os fortælle, at der kun er meget få aber og meget turistet, men nu må vi se. Vi håber også at kunne komme på en trekkingtur, se andre af Borneos vilde dyr og komme til Turtle Island - det er vist kun økonomien, der sætter grænser.
- comments
Karen Margrethe De er da godt nok grimme de aber ha ha. Fortsat rigtig god ferie og pas godt på jer selv.
Jakob Ja, kønne er de ikke :) Tak for det. I morgen skal vi på en wildlife-tur, der tager tre dage og to nætter :)
Stefan hvor er billedet fra - det med strand blåt vand og huse ude i vandet