Profile
Blog
Photos
Videos
Balikpapan
Efter lidt flyforsinkelser ankom vi til Balikpapan på Borneos østkyst omkring klokken 17.00. At det lige endte med Borneo blev besluttet et par dage tidligere, og tjah - det var nok lidt tilfældighedens gudinde, der havde en finger med i spillet. Jeg har været på den malaysiske del af Borneo før, men aldrig den indonesiske.
Vi kom ind til byen og var så heldige at finde et hotel lige ved siden af byens epicenter, shoppingcentret Balikpapan Plaza. Hotellet er smadderfint med en lille roomservice og fjernsyn, men til gengæld er der ikke noget bad. Hmmm, en lidt sjov prioritering.
Om aftenen tog vi ind i shoppingcentret, dog uden at hive pungen op af lommen. Vi endte på McD, hvor der var dømt fastfood-marathon. Lækkert! Om aftenen gik vi på et par barer, heriblandt en karaokebar, hvor vi fik oplevet en bid af de lokales danseglæde. De slår sig bare løs på et dansegulv og opfører sig som nogen på seks, men de er glade, og robotdansen er altid et hit på et dansegulv. Klokken to om natten lukkede de, og efter endnu et visit på McD til dagens femte burger smuttede vi hjem i seng.
Næste morgen stod vi tidligt op, drønede lidt rundt i byen og endte bl.a. på et lokalt marked. Her fik vi begge købt Jafar-hatte, som vi gik lidt rundt med. Af frygt for at møde en virkelig ortodoks muslim røg de dog hurtigt ned i tasken igen. Vi endte også i en lokal tøjbutik, hvor der blev shoppet lidt.
Sidst på eftermiddagen tog vi ud til en busterminal, hvor vi endte med at skulle vente et par timer på vores bus. Det gjorde vi dog gerne: next stop Loksado.
- comments
Hanne Så er jeg blevet opdateret på de sidste mange indlæg du har skrevet, imens vi har været i tropiske Sverige;-)...Det lyder jo så vildt og spændende det hele...Fedt:-)..Det bliver nok en ret stor omvæltning, at komme hjem igen. Hvor er I hjemme? Pas på jer selv og hinanden---:-)
Jakob Hej soes Ja, her er superlaekkert. I morgen tager vi ud til Pulau Derawan, hvor vi tilbringer fire dage. Check det ud :)