Profile
Blog
Photos
Videos
Vi tog en taxa til busterminalen, fik lidt at spise og steg så ellers på en luksusbus til Oruro omkring fire timers kørsel mod syd. Oruro er en gammel mineby, og det er ikke et sted, backpackers normalt tager hen - netop derfor og på grund af thermalske kilder lidt udenfor byen valgte vi at tage et par dage der.
Da vi kom til byen, der er kendte for sit barske vejr, havde vi faktisk fint vejr. Vi tog videre til et hostel nær centrum, der dog slet ikke var den standard, vi var vant til. Der var proppet tre senge ind på et værelse, der vel passede til én person. Men skidt pyt - vi drønede ud i byen for at spise, hvor Andreas blandt andet fik en pizza med lama-kød. Ikke nogen succes... Bagefter gik vi videre ned til et stort marked, hvor man - som i Asien - kunne få alt muligt. Igen var der ikke nogen turister at spore, og markedet var proppet med lokale. Det er dog ikke et sted, man fristes til at handle for eksempel køb - det ligger bare på et lagen på jorden uden indpakning. Efter at have kigget lidt på markedet tog vi tilbage til hostellet for at se film. De endte vi så med at gøre det meste af dagen :)
Næste dag vågnede vi ved middagstid, fik noget at spise på en restaurant og fandt så en bus-van til de thermalske kilder 25 kilometer fra byen. Landskabet derud var ret specielt - selvom vi var 3.700 meter oppe, var der bare ørkenagtige sletter med enkelte græstopper. I horisonten var der så bjerge, men skyer i øjenhøjde lidt væk afslørede alligevel højden.
Da vi kom ud til de thermalske kilder var naturen endnu flottere, men de thermalske kilder var ikke noget specielt. Det naturligt opvarmede vand blev blandet med koldere vand, hældt i en normal pool - og det var så det. Det var mere en svømmehal end de hot springs, vi prøvede i for eksempel New Zealand.
Derfor besluttede vi os for at gå rundt i det flotte og øde lokalområde, hvor vi gik og legede arkæologer - det lyder nørdet, men det var faktisk meget sjovt. Man kunne brække klippesten af, og så så man mange forskellige ting. Vi fandt store metalklumper, der vel stammede fra et vulkanudbrud engang, naturligt formet quartz og så videre. Det var også tydeligt at se lagene i klipperne, så man kunne se forskellige lag fra forskellige århundreder. Nogle år gav et ler-lag, andre et quartz-lag og andre igen et jern-lag. Lidt specielt.
Vi gik en del imellem bakkerne og bjergene og havde en flot udsigt ud over den bolivianske ørkenslette. Vi kom også forbi et lille stenbrud, hvor man samlede de mange jern-sten.
Da vi skulle til at hjemad, var det ikke lie sådan at få en minibus. Folk var ligeglade med de folk, der stod forrest i køen, og så var det ligemeget, om det var gamle og børn. Derfor blev den første bus fyldt med helt unge, der kunne løbe hen til bussen. Vi ventede i laaaang tid, og endelig fik vi en bus - det blev dog med 14 personer i en bus beregnet til otte personer. Andreas og Jakob endte også i bagagerummet - åbenbart en meget normal procedure i pladsmangel. Men det var lidt klemt...
Da vi kom hjem fik vi noget at spise, og aftenen gik meget ligesom den dagen før. Næste dag stod vi tidligt op i forventningen om at stige på bussen til Sucre, landets anden hovedstad. Disse gik dog først sent om aftenen, så vi droppede Sucre og sprang på en bus til Potosi, der var vores oprindelige destination efter Sucre.
- comments