Profile
Blog
Photos
Videos
Denne dag ville være den længste på turen, og vi startede med at få noget mad og komme lidt senere afsted - i Bolivia skal man altid lægge lidt til den tid, man får oplyst. Første stop var en ruinby, der var forladt for bare fyrre år siden til fordel for den by, vi overnattede i. Byen havde bestået siden inka-tiden, men forskellige forhold gjorde, at man valgte at forlade byen. I dag er det en flok ruiner, der ligner huse fra Danmark i 1100-tallet - meget primitivt, og bestemt ikke et tosset sted at se solopgangen fra. Her stiftede vi også bekendtskab med et dyr, der lignede en blanding mellem en kanin og et egern - spøjst dyr.
Der er mange laguner oppe i højden, og vi gjorde stop for at se en lagune, hvis overflade var helt spejlblank - man kunne tydeligt se bjergene spejle sig i den. Derfra kørte vi videre til indgangen til en nationalpark, der skulle vise sig at være den mest mangfoldige og flotteste nationalpark, vi endnu har været i.
Landskabet var konstant med bjerge langs siderne, og store sletter bugtede sig op langs siderne. Helt utroligt flot, og sammenholdt med det flotte vejr blev det bare endnu smukkere. Vi kørte forbi en masse vulkansten, en helt blå lagune, en helt hvid lagune og op til Launa Verde, der er en berømt grøn lagune. Den grønne farve skyldes en masse mineraler, der bliver blæst op fra bunden, og blæst, det var der! Lagunen var helt uvirkelig at se på, men desværre havde kameraerne svært ved at fange den helt rigtige farve. Langs kanten var der - som ved alle de andre laguner - en hvid mineralkant. Alle laguerne har forskellige mineraler, - fx Borax og salt -, hvor Laguna Verde, der ligger tæt på den tårnhøjde vulkan Licancabur, er rig på magnesium og arsenik. Før vi kom til den grønne lagune, havde vi også været i en varm kilde ved Rio Amargo med naturligt opvarmet vand - ikke tosset, slet ikke med den smukke sø, der var i baggrunden.
Bagefter kørte vi langs Dali Ørkenen, der såmænd er en helt rigtig ørken, bare en del koldere og med store lavastensformationer. Dernæst gik turen til et geotermisk område kaldet 'Sol de Mañana', der på spansk betyder 'Morgendagens sol'. Stedet strækker sig over cirka 1 km2, ligger omkring fem kilometer oppe og har et stort område med kratere med kogende vand og mudder samt dampsøjler. Specielt ét krater havde en meget kraftig dampsøjle, og flere steder kunne man høre trykket banke mod små huller i jorden, hvor der kun lå en sten for. Området havde også mange specielle farver - røde, grønne, gule, sorte -, der fik området med de mange gejsere til at ligne et maleri. Dernæst gik turen til Laguna Colorada, som vi skulle sove ved. Vi blev indlogeret i et mudderhus, drak lidt rom om aftenen og gik relativt tidligt i seng.
- comments