Profile
Blog
Photos
Videos
I øjeblikket befinder vi os i Tucuman i Argentina, der egentli bare fungerer som et mellemstop til vores egentlige stop - Puerto Iguazu i det helt nordlige Argentina. Klokken er nu 06.10 om morgenen, vi ankom klokken 03.00 og har en bus lidt før middag.
Turen til Argentina gik godt. Vi tog en bus fra Tupiza til Villazon, hvor vi efter at have ventet på, at grænsevagterne fik spist deres middagsmad (!) kunne gå over broen til Argentina. Her var der en ret løs grænsekontrol, men de tog revanche senere.
Allerede efter få kilometer blev bussen holdt ind, alle mand skulle ud og al bagage skulle checkes efter - både manuelt og med narkohunde. Vi slap dog - som altid - ret let igennem. Vi blev hevet ud af køen, fik en lynhurtig kontrol og kunne så ellers passere. Det er for let at være fra Europa... Noget lignende har vi også oplevet i andre lande - mens folk foran os bliver kropsvisiteret i kontrollen i lufthavnene, kan vi tit bare smutte igennem uden noget.
I løbet af aftenen og natten kørte vi forbi flere kontroller, som vi dog ikke blev hevet ind til. Det gjorde vi dog kort forinden ankomsten til Tucuman, hvor tilfældige passagerer blev bedt om at tage deres bagage med udenfor til et grundigt tjek. Det slap vi heldigvis for - tak til rævesøvnen.
Men nu er vi som sagt i Tucuman, og snart er det videre til Puerto Iguazu, der er gateway til de berømte Iguazu Falls. Derfra tager vi formentlig videre til Buenos Aires og så snart hjem til Danmark. Vi har ikke råd eller tid til at rejse så meget i Argentina. Tingene er en del dyrere - for eksempel gav vi 11 kroner for en tre timers bustur i Bolivia, mens vi giver 140 kroner for en seks timers bustur her. Men det var vi forberedte på :)
- comments
Kirsten Hold da op hvor er det dejligt at høre fra jer igen- må nok tilstå at min moderlige bekymring har været stigende!! - vi glæder os efterhånden MEGET til at se jer igen i DK.
PIa rigtig godt at høre nyt fra jer og denne gang uden katastrofer. Vi glæder os vildt til I kommer hjem. nyd det sidste - kærlig hilsen Pia