Profile
Blog
Photos
Videos
Bali
D. 14 maj tog vi med en kort flyvetur kurs mod Bali. Vi fik os en taxi ind til Kuta, det område på Bali som er hårdest ramt af turist epidemien. Det var som at lande i et andet Hat Patong - vestlige kæder (MC, KFC, Pizzahut ect.) overalt + en hovedgade overfyldt med diskoteker og barer, den ene med et vildere lysshow og tema end den anden. På gaderne blev man sågar ofte tilbudt stoffer af de lokale, så det var ikke ligefrem det hellige Bali vi ellers havde haft os i vente. Vi fandt et billigt hotel ned ad en mørk sidegade med magic mushrooms shop som nabo. Der var dog aircon og en lækker pool, så det var ikke helt uden luksus.
Om dagen er der vilde bølger på den lange Kuta Beach og surferkulturen er den altafgørende turistattraktion for stedet. Man kunne ikke sætte foden på stranden uden at blive forfulgt af folk med gode tilbud med boards, kurser, og en drink dertil. Langs stranden var der gode caféer med udsigt over de vilde bølger. Her kunne man få en pause fra virvaret og en kold Bali Holiday Dream drink. Kuta var en anelse hektisk og uheldig, med nogle penge der blev nappet for øjnene af os og et par højtelskede klipklapper som forsvandt, men spisningen var herlig. Der var alt fra indisk cuisine, kinesisk, thai til traditionelt indonesisk mad. Så her fik vi også fyldt maverne godt op.
Vores førstehåndindtryk af Bali og især Kuta var ikke just positivt, så vi var hurtige til at få bladret igennem Lonely Planet til et lidt mere roligt og charmerende sted. Nusa Lembongan virkede som det perfekte get-away, så her flygtede vi til efter nogle dage. Lembongan er en af tre små øer, som ligger lidt uden for Bali, men stadig hører herunder.
Da vi ankom til Lembongan fandt vi vores opholdssted de kommende dage 20 meter fra stranden, hvor båden smed os af. Det er et hyggeligt lille familieforetagende med 9 charmende bungalows, som den ene af brødrene selv har bygget og designet. Han er også kokken på stedet og serverede os dagligt vores morgenmad. Alle brødrene er meget snakkesalige og hjalp os med at arrangere vores daglige udflugter. Vi har virkelig fået udforsket alle øens kanter. De første dage gik vi lange ture langs kysten og mødte på vejen de mange lokale, som havde gang i den enorme tangindustri som de hovedsageligt lever af på øen. Det bliver åbenbart brugt som et af hovedingredienserne i vores kosmetik. Vi fik sat os på en af de mange restauranter på øens klippekanter og fik set solnedgangen og senere pubcrawlet ned af kystlinjen på de billige og mindre billige barer.
På dag tre havde vi booket os ind på en snorkeltur ud til Panida, den yderste af de tre øer. Turen derud var vildt flot. Vi var af sted allerede kl. 8, så morgenduggen lå stadig over bjergene, som havde klippekanter med mange former og huller. Vandet var uheldigvis vildt og voldsomt den morgen, så båden var meget gyngende og bølgerne plaskede højt ind mod klipperne. Vi var begge sikre på at vi ikke fik mulighed for at komme i vandet. Det var lige indtil vore kære kaptajn stoppede den gyngende båd tæt ind langs klippen og sagde vi burde hoppe i for han havde spottet en Manta - det dyr som vi på dansk kalder en djævlerokke, som har sæson i de farvande lige pt. Efter lidt blev vi overbevist og hoppede i. På med snorklen så godt som det var muligt med de kæmpe bølger og så ellers hovedet under vand. Herunder var alt anderledes og pludselig kunne vi se skyggen af et kæmpe monster, som havde kursen lige mod os. Der var to af slagsen og de vælger at komme faretruende imod en for med en halv meters afstand at ændre kursen. Det var fuldstændig foruroligende og fascinerende på samme tid. Vores kaptajn havde fortalt os at halen på dyret var giftig, så ikke noget med at røre!!
Herefter blev vi sejlet til Crystal Bay - det smukkeste koralrev vi hidtil har set. Vandet var helt klart og bunker af farverige, store som små, fisk svømmede rundt i vandet. Her var næsten så mange at de ikke havde plads nok.
Vores hyggelige guesthouse familie lånte os også en scooter, så vi kunne komme rundt på øen. Øens veje var kun for scootere, så det var dejligt sikkert at køre rundt. Og vi kørte den hele rundt - flere gange endda. Vi nåede ud til junglen, hvor de lokale arrangerer ture ind til dybet. Vi rundede også den anden ende af øen som først bød på Dream Beach, et herligt sted hvor du kan få billig fiske frokost og til happy hour kan få lov at benytte poolen som er bygget ind i klippen og har udsigt ud over det blå blå hav. Vi gik også ud på et punkt der hedder Devil Tears, hvor vi stod side om side med de hvide sprøjt som bølgerne plaskede op langs klipperne - og her taler vi om kæmpe bølger fra det indiske ocean.
Den videre cruising har vist os en anden side af Bali. Her leger de lokale børn med deres drager på stranden, spiller med en gammel fodbold og sælger små armbånd og muslinger. Der er masser af små butikker som sælger farverige stofstykker, store sølvfade og bambuskurver og alle steder skyder der flotte templer op. Stemningen er bare en helt anden, så selvom det er så tæt på Kuta Beach er det en verden derfra.
På vores sidste dag besøgte vi den lille naboø Nusa Ceningan, som man kun kan komme til ved at krydse en lille bro med scooteren. Der er kun plads til en scooter af gangen og de larmende træplader der bærer den gør turen derover lidt nervepirrende. Vi fik også besøgt Mushroom Bay, som overraskende nok var endnu en lækker bugt, med okay snorkelmuligheder, og restauranter der kan give en en god burger.
Den efterfølgende dag havde vi bestilt en tur til byen Ubud på Bali. Turen dertil foregik først over havet i selvskab med 4 lokale tang-farmere og deres meget traditionelle båd med "vinger". Turen over havet var smuk og sjov. Kaptajnen sidder med den ene hånd og styrer hans gamle 40 hestes påhængsmotor, mens han med den anden styrer båden med det hjemmelavet ror, samtidig med at de to andre mænd sætter sejlet - eller retter sagt deres sammensyet presning sat på to lange bambusstænger. Inden vi havde set os om var vi tæt på kysten og kunne se bølgerne skylle ind på det sorte sand på stranden, som skyldes den tætliggende vulkan, der var i udbrud for 50 år siden. Kaptajnen får sejlet ned, og kigger lidt efter en stor bølge så han kan skylle båden så langt op på stranden som muligt. Og vupti hupti, med fuldt fart er vi oppe på stranden, og en masse lokale kommer og hjælper med at få båden tømt og helt op i sikkerhed. Vi bliver derefter kørt til Ubud hvor vi her sidder og skriver det sidste på dette blogindlæg. Indtilvidere er Ubud fantastisk med utallige af små butikker som sælger alverdens hjemmelavet kunst og smykker. Her er hyggelige cafer og resturanter omgivet af gamle balinesiske statuer og frodig jungle. Vi har fundet en lille, men dyr perle, midt inde i byens centrum hvor vi har udsigt over en rismark som er i gang med at blive høstet mens solen går ned.
I morgen står den på Balis bedste langtidsstegte gris samt en masse shopping for Leas vedkommende. Vi har det godt, og nyder virkelig vores tid væk fra virkelighedens Danmark.
- comments