Profile
Blog
Photos
Videos
Guess who's back? Yeps, jeg har endnu engang sat mine foedder paa Vietnamesisk grund, og heldigvis er her ligesaa skoent, som jeg huskede! Foerste stop var hovedstaden Hanoi, hvor vi blev tjekket ind et stykke udenfor den gamle by. Tilgengaeld var det rent luksus: badekar, morgenkaaber og aah saa bloede senge. Lidt noget andet end de backpacker hoteller, vi normalt bor paa. Af samme aarsag brugte vi foerste aften paa morgenkaabe-party - vi saa musikvideoer og drak cola ifoert de morgenkaaber vi alle havde faaet udleveret. Det var moeg skagt! Samme aften havde BS, nye Christian, Nina, Nanna og jeg vores foerste oplevelse med et lokalt gadekoekken. De forstod hverken mit "foooood?" eller vores voldsomme mimen af at spise, saa det var mere held end forstand, at vi endte ud med kanongodt friedrice og lokal oel - hele molevitten indtaget paa smaa plastikstole ud til vejen. Det hele toppede da nye Christian blev tilbudt at proeve en af de lokales pibe. Mere lokalt bliver det ikke!
At oplevelsen af lokale koekkener ikke var det eneste, vi skulle have med fra Hanoi, forklarer nok bedst hvorfor vi brugte naeste morgen paa at staa naesten 3 timer i koe. Vi havde nemlig valgt, at vi skulle se Vietnams tidligere leder, Ho Chi Min's balsamerede krop, der ligger i et kaempe mausoleum midt i Hanoi. Vores eneste problem var bare, at vi ikke var de eneste, der havde faaet den ide. Det virkede som om, at hele Vietnam mente, at deres soendag skulle bruges paa at kigge lidt paa ham. Saa for os var det bare bagerst i koen og saa vente og vente og vente.. Mausoleet er dog et glimrende eksemplel paa, hvor meget deHo Chi Mihn vaerdsaettes hernede. Pladsen foran mausoleet er helt ryddet, naar man det har aabent, man skal holde sig i koen samt i begvaegelse, naar man gaar forbi den balsamerede krop og vigtigst af alt maa man bestemt ikke snakke. (Ja, de tyssede paa mig! )
Resten af dagen var mere i samme stil: litteraturtemplet, one pillar pagoda og etnologimuseet, der var en slags introduktion til de oplevelser, der ventede os hos stammefolket i Sapa. Alle var det meget smukke steder, der giver et godt billede af den fantastiske vietnamesiske kultur. Aftenen brugte vi paa at spadsere rundt og kigge i den gamle by samt nyde udsigten og templet over soeen i hjertet af Hanoi. Ligepraesis der, er et af de hyggeligste steder jeg har vaeret. De smaa gader med smaa butikker, gadesaelgere der saelger frisk frugt og det spejlblankevand i soen er noget, alle burde se, hvis de nogensinde ligger vejen forbi Hanoi.
Naeste stop paa vores tur var Cuc Phong nationalpark, der er Vietnams eneste af slagsen. Undervejs stoppede vi for at faa en haandroet sejltur, i en lille by, der er kendt som "Ha Long bay inland" (ifoelge biblen Lonely planet). Har man besoegt Ha Long Bay, forstaar man godt denne sammenligning, for der var mindst ligesaa smukt med store klipper og frodige brede. Eneste minus var, at da vi var halvvejs paa sejlturen, blev vi overfaldet af en flok saelgere i baade, der ville saelge os alverdens ting til overpris. Ret traels, fordi man ikke rigtigt kunne gaa fra dem, men bare maatte sidde i baaden og raabe, No, No. Nationalparken var derfor en dejlig stille oplevelse, og naar man kan faa lov at loebe rundt om en soe i en suptropisk skov, klager man ikke! Stille var dog ogsaa betegnelsen for den trekking, vi var ude paa i parken. For os, der har vaeret i Nepal, var det mere en gaatur med forhindringer. Eneste optur var, da en meget gammel glad vietnamesisk mand gerne ville have taget billeder med alle toeserne foran det 1000aar gamle trae, der er parkens stolthed!
Det skal dog hurtigt lige naevnes, at parken har et fantastisk abecenter, hvor de passer paa aber af truede arter, der enten har vaeret solgt eller paa andre maader har vaeret fjernet fra naturen. I centeret er det lykkedes dem at faa aberne til at yngle, ligesom de saetter nogle af aberne tilbage i naturen. Det var et virkelig imponerende projekt.
Men jeg maa smutte - tiden er knap!
//Clara
- comments