Profile
Blog
Photos
Videos
"Du er saa smuk med havet som baggrund". Citatet er fra en gammel dansk soemandsvise, og kan man starte et blogindlaeg om mine firetyvetimer paa vandet paa en bedre maade, end med det? For Ha Long Bay er intet mindre end smuk med havet som baggrund, hvilket ogsaa maa vaere grunden til, at den er paa Unescos verdensarvsliste.
Foer vi fik gyngende grund under foedderne, tilbragte vi et doegn i selve Ha Long by, der er et aah saa kedeligt og grimt sted, sammenlignet med selve bayen, hvilket ogsaa er grunden til, at der ikke er meget at fortaelle om vores 24 timer i byen, der i LP gaar under navnet "sincity", kendt for sine mange massager med "Happy Endings". (Til orientering kan jeg fortaelle, at ingen af os fik testet, om denne paastand var aegte). Det der er at fortaelle er imidlertid, at det er lykkedes Stine at braekke sin fod paa den mest uheldige maade.. Vi var ellers taget i byen, men havde ikke naaet at drikke mere end en enkelt oel, foer Stine oversaa det sidste trin paa en trappe og snuplede. Saa nu er hun i gips op til knaet, men har det ellers godt, selvom hun maa humpe rundt paa krykker. Ironisk nok snuppede 4 af os andre "tobenede" en omgang loebende bakketraening, mens hun var inde og faa gips paa. Det var en god, men haard omgang!
Derfor var det ogsaa dobbelt laekkert at begive sig ud paa gyngende grund. - Vel at maerke en luksusudgave af slagsen. Vores 24 timer i selve Ha Long bay blev nemlig brugt paa en luksus baad, der havde alt hvad hjertet begaerede og mere til. Eneste minus var det overskyede vejr, men traer vokser som bekendt ikke ind i himlen. Selvom det ikke er saerlig backpackeragtigt at blive vartet op i hoved og r**, klagede jeg ikke, da vi laa paa soldaekkede og slappede, mens besaetningen tilberedte vores seafood lunch. Det var sgu laekkert! En opmaerksom laeser vil her paastaa, at jeg ikke spiser seafood, men der kan jeg fortaelle, at det goer nu. Man laerer noget nyt hele tiden (:
Foruden afslapning blev timerne paa baaden brugt paa et besoeg i en "suprise cave", der desvaerre ikke indeholdt enhjoerninger, men istedet en imponerende maengde turister. (Foerstnaevnte var ellers en ting vi havde haabet staerkt paa). Ydermere blev vi tilbudt at sejle i havkajak - en ting jeg ellers havde svoret aldrig at goere igen efter mine oplevelser i Nepal. Frederikke fik dog lokket mig og heldigvis for det. Det viste sig nemlig at vaere en helt anden og kanonsjov oplevelse. Hvis vi kommer i naerheden af den slags igen, er jeg helt sikkert paa. Det allerbedste var imidlertid at bade. Vi fik lov at springe ud fra toppen af skibet og saa gik der jo 100 procent legen pirat og "hvem kan springe laengst" i den! Aftenen blev brugt paa endnu en kanonlaekker omgang alt godt fra havet og ellers spejden efter Thailan oppe paa daekket. Sidstnaevnte er en intern joke og en ting, vi er begyndt paa hver gang vi er i naerheden af vand. Ogsaa selvom det ikke er muligt at se Thailand fra flere af de steder, vi skal vaere. Naeste morgen var det desvaerre allerede ud og videre, uden andet end en lille sejltur i en robaad: Vores luksusbaad blev skiftet ud med en bus og bussen blev senere skiftet ud med et nattog mod Sapa, hvor vi tilbragte en god uges tid hos nogle lokale stammer. Mere om det i naeste blogindlaeg.
Jeg ved godt, at jeg er lidt bagud, men baade tid og internet er en mangelvare her i Vietnam. Jeg skal dog nok arbejde paa at komme up to date i loebet af de naeste par dage (:
Jeg haaber i har det skoent - for jeg har det bedre end godt!
- comments