Endnu et land - endnu en afsked - endnu et nyt eventyr tager sin begyndelse.

Efter 6 skoenne uger i Nepal, har jeg nu vaeret et smut forbi den thailandske paradis-palme-oe Koh Chang og er nu tilbage til ikke bare one, men six night(s) in Bangkok.

For en uge siden forlod jeg landet, hvor jeg er paa hvor man er paa honnoer med vagten paa hotellet, paa knuckles med bartenderen paa "stampubben" og paa kram med folkene paa rejsebureauet. Jeg har forladt landet hvor man altid ender med at snakke med mindst to nepalesere hver gang man gaar paa gaden, hvor "No rickshaw, no tigerbalm" er blevet standart saetninger til gadesaelgerne og hvor baade vasketoejsmanden og folkene paa hotellet er kede af, at man rejser. Jeg har forladt landet, hvor hver butiksejer gaar under betegnelsen mor, hvor man kan faa alting til ingen penge og hvor jeg lidt hvder faaet skabt mig en hverdag. Saa paa en maade var det lidt ligesom at forlade "hjemmefra" endnu engang, da Nanna og jeg gav os ombord paa flyet mod Bangkok - og netop derfor var det nok ogsaa paa tide at tage afsted.

Forinden havde vi dog besluttet at faa set de sidste ting i Nepal og faa taget afsked med landet med maner. Saa efter at have taget afsked med boernehjemmet tjekkede vi ind til luksus i Kathmandu: Rindende vand - vand i det hele taget, et toilet der kunne traekke ud, bad og hovedmaaltider der ikke bestod af et halvt kilo ris. - Ting vi i hoej grad havde savnet paa boernehjemmet, men som vi alligevel helt havde vaennet os til at leve uden. Dagene i Kathmandu boed paa en glimrende kambi af tre ekstientielle backpacker s'er: Shopping, sight-seeing og spiritus! Paa trods af, at vi havde tilbragt flere dage med sight-seeing foelte vi stadig at vi manglede et enkelt tempel - og vigtigst af alt: Kumarien, Nepals levende gudinde. (En ting man for alt i verden ikke kan misse). Saa vores sidste weekend i Kathmandu blev dedikeret til oplevelser. - Og hvilke oplevelser! Med en smule ondt i hovedet (grundet en lettere vild fredag aften) begav Nanna, Kathrine og jeg mig ud paa det, der bare lige skulle vaere en smuttur ud til et tempel kendt for sine dyreofringer. Det viste sig dog, at blive noget af et projekt! Turen ud til templet valgte vi at tilbagelaegge i lokal bus, da vi mente, at de 22 km snildt var tilbagebragt. Det var de ikke.. 1 time og et kvarter, en meget taetpakket bus og mange snoede bjergveje senere var vi fremme. En oplevelse rigere - og fast besluttede paa, at det der lokale bus, det skulle vi ikke proeve igen! Templet var dog en succes: selvom vi ikke saa dyr blive ofret, var der en helt speciel stemning, og da vi var de eneste "hvide turister" foelte vi virkelig at vi kom taet paa. Isaer da vi fik lavet de fineste smaa tikkaer i panden - en ting der var ganske speciel for lige netop det tempel.

Soendagen var kumaridag. Smaanepalsyge slaebte vi os ud i Kathmandus sol for at fejre kumarien, der helt ekstraordinaert den dag kom ud af sin bolig, saa offentligheden kunne tage billeder af hende. Her er en forklaring nok paa sin plads: Kumarien, eller den levende gudinde, er en nepalesisk pige i alderen ca. 2-12 aar. Hun udvaelges ud fra en masse skrappe kriterier og proever, der skal vise hvorvidt gudinden virkelig har taget "bopael" i hendes krop. Den heldige pige (som man nu ser det), placeres saa i et tempel i Kathmandu, hvor hun sidder som en kongens beskytter. Reglerne for hende er meget skrappe: hendes foedder maa ikke roere jorden, hun maa ikke komme udenfor templet, hvis det ikke er i anledning af religioese fester og den dag, hun paa en eller anden maade bloeder for foerste gang, er hendes job som kumari faerdig. -gudinden har simpelthen forladt hendes krop! For os at se levede gudinden i et gyldent bur, men for nepaleserne er hun meget heldig. Under alle omstaendigheder var det en stor oplevelse at se hende og endda faa lov at tage billeder af hende.

Nu har vi saa skiftet rupies ud med Bath, powercut ud med stroem 24timer i doegnet og Nepal ud med Thailand. Og hvad skal man lave i dette land, hvis man ikke skal besoege en af de mange palmeoer! Saa som sagt, saa gjort. Da selve turen til Thailand var meget spontan blev valget af oe - og valg af strand paa oen ligesaa. Faktisk blev det endelige valg foerst taget den morgen, vi forlod Bangkok. Heldigvis viste valget at Ko Chang at vaere glimrende for de fleste af os. Vi tog 5 piger afsted og de 3 af os besluttede at tilbringe alle dage i det lille paradis oen viste sig at vaere. Til trods for at vi startede ud med daarligt vejr, besluttede vi at leve efter princippet: days at the beach, nights at the bar. (Dette skal ikke forstaas paa den alkoholiske maade - de fleste aftener holdt vi os til en enkelt Mai Tai). Stranden var nogle dog en smule uheldige med den foerste dag. Vi havde begivet os derned i en smule overskyet vejr og havde ifoert os solcreme - dog kun faktor 15. Det viste sig, isaer for Nannas vedkommende, at vaere epic fail. For solen kom pludselig frem og ligger man og sover i solen, kan det gaa grueligt galt. -Saa galt at Nanna nu gaar under betegnelsen "Ginger" for sin meget roede kuloer! Vi andre slap billigere, og selvom vi ikke sidder med den vildeste tan i bangkok, har vi alligevel faaet en paen gylden kuloer, som vi har taenkt os at forbedre over de to kommende maaneder i varmen. Selvom dagene meget var (tiltraengt) hvilen paa stranden, havde vi dog nogle sjove oplevelser. Den ene dag kom vi gaaende forbi den bar, vi et par gange har drukket en enkelt aften Mai Tai paa. De har gang i en kaempe grill og 1,2,3 blev vi inviteret til afskedsgrill fest for en af ejerens venner. Det viste sig at blive en mega sjov aften med drinks, fantastisk grillmad og samtaler med mange nye mennesker. Samme bar passerede vi den sidste aften, paa dagen hvor det nepalesiske nytaar var skudt i gang med vandpjasken. Vi fik en enkelt drink og en gratis spand (Vi er paa ret god fod med bartenderen) forlod baren for at koebe vand og passerede den saa igen paa vej hjem. Her kommer bartenderen saa loebende ud og traekker mig med ind i baren. Naesten alle folk er gaaet og han vil gerne fejre nytaar lidt laengere, saa han laver gratis Mai-Tai - yndlings Thai drikken - til os, mens han kommer med Bangkok tips. Samme aften havde vi ogsaa faaet den enste kulturelle oplevelse paa oen og oens bedste maaltid i en: En spadseretur paa havnen i Banbang Bao og fisk indtaget paa en badebro med foedder dinglende ned mod vandet!

Nu sidder jeg saa midt i Bangkoks vilde nytaar efter at have vaeret paa noget af en hjemtur fra min palmeoe. I morgen er der endnu engang nytaars festligheder, saa det kommer i naeste blogindlaeg.

Jeg har det skoent hernede!

//C.