Profile
Blog
Photos
Videos
Thailand, Bangkok
Ved ankomsten til Bangkok blev vi modtaget af en smilende thailænder, som førte os til en taxi, der ikke mindede om noget, vi ellers er vant til, da det var indrettet som et hjem med diverse former for udsmykning. Herfra blev vi kørt til New Route Guest House, som var vores hotel.
Den første aften i Bangkok blev indviet med et solidt thailandsk måltid på hotellet, hvor vi efterfølgende fandt ud af, at den thailandske mad kræver en smule tilvænning - hot, hot, hot. Ja, lad os bare sige, at der var flere toiletbesøg end under danske omstændigheder! ;-)
Derefter skulle den thailandske øl og de berømte 'buckets' (1 ltrs. spande med vodka og Red Bull) indvies, hvilket hjalp til at 'Ping Pong Show' og byturen denne aften blev en mindeværdig oplevelse.
Dagen efter havde vi meldt os til 'Klong bådtur' kl. 09.00 om morgenen. Denne morgen, blev grundet det urealistiske tidspunkt, startet med, at vi blev vækket af receptionisten, da vi var for sent på den. På selve turen, hvor vi besøgte en orkide-park, fodrede Cat-fish og oplevede den fattige del af Bangkok, fandt vi hurtigt ud af, at tømmermænd, ingen morgenmad, bølger og 35 graders varme ikke er den bedste kombination. Dette resulterede i, at resten af dagen stod på afslapning og pool på hotellet.
Da aftenen nærmede sig og kræfterne var blevet genvundet, aftalte vi at besøge Bangkoks højeste bygning, hvor vi fik en enorm buffet med alt fra sushi til pomfritter og med udsigt over Bangkok fra 86. etage. Eftersom dette ikke var eksklusivt nok (ironi kan forekomme), tog vi en taxa til State Tower, hvor vi på 76. etage nød en drink fra deres verdensberømte Skybar - samme sted som optræder i The Hangover pt. 2.
- comments



Kæmpe Ser sgu ud til i har det fedt drenge! Giv den gas :)