Laos, Vang Vieng
Ti dage er nu gået i Vang Vieng, og vi er på vej videre til Laos' hovedstad Vientiane. Masser af nye oplevelser fra Vang Vieng er nu kommet i rygsækken. Specielt en ting sørger for at holde denne by travl fra morgen til aften, nemlig de mange hundrede festglade turister der besøger Vang Vieng for at opleve dets verdenskendte tubing på floden Nam Song. Tubing er et ret så simpel, men dog genialt koncept. Det går i bund og grund ud på at man omkring middagstid lejer en tube (stor badering), for derefter at blive kørt med TukTuk hen til startstedet på floden. Herefter sætter man sig i sin tube, og flyder ned af floden. Ruten man skal tube sig igennem er proppet med barer fyldt med andre turister, der fester for bagefter at tube videre til en ny bar og naturligvis feste videre. I de forskellige barer er der også mulighed for at prøve ziplines ud over vandet. Man kan også vælge at hoppe i fra forskellige tårne, dog er det her vigtigt at komme et par meter ud da der tæt ved kanten er sten og lidt lavt vand. Krog valgte at ramme en sten i sit hop, og fik herefter et kanon flot sår på foden - avee! I forlængelse af skaden, er det et fact at mindst en person dør om året ved tubing - som oftes pga. for mange 'harpy shakes' eller blot en promille der er aaalt for høj. Strømmen i floden er desuden ret så voldsom, og yderst svær at svømme i.

Selve ideen bag tubing stammer fra en landmand der af og til havde brug for en pause under sit hårde dagsarbejde på gården, derfor tog han og sine ansatte ned til floden, og slappede af i deres tubes med et par kolde forfriskninger med i tasken. Efterfølgende har konceptet dog udviklet sig på et helt ekstremt niveau, og byen er nu konstant turistpræget. Der bliver i gennemsnit bygget et nyt hotel/guesthouse hver eneste uge - alene på grund af de mange nyankomne turister. Det skal siges, at byen ikke er meget større end Bellinge!

Efter blot fire dage måtte vi tage afsked med vores allesammens farrolle, Nicolais rejse endte her, da han skulle hjem til familien og kæresten, for derefter at rejse til Sydamerika sammen med Andrea. Vi tre resterende savner ham, og håber på at han og kæresten får sig en kanon tur!
Efter ti dage med fest fra middag til aften, nye bekendtskaber, en masse afslapning på de forskellige barer (der 24/7 viser hhv. Venner, Family Guy og andre herlige serier), vender vi nu hovedet mod Laos' hovedstad Vientiane.

Laos, Vientiane
Alkoholen fra forrige uges dage er efterhånden blevet nedbrudt i vores systemer, og kulturhatten er i den grad kommet på hovederne. Dette skal dog ikke betyde, at vi ikke kan hygge os, bare rolig. For det, vi ønsker at opleve, og som skal gøre os rig på deres kultur, ser faktisk nogenlunde ud, men lad os nu se.
Første dag i Vientiane bød på et hotelværelse på tredje etage midt inde i centrum, der rent temperaturmæssigt nærmede sig en sauna, et aftenmarked og en god omgang lokal ædelse, som bestod af en stor nyfanget fisk. Det mere religiøst kulturelle oplevede vi de resterende dage, hvor vi besøgte det meget berømte tempel That Luang, der på udseendet ligner, at det er beklædt med guld, samtidig med at nogle andre mindre kendte templet også fik et visit af drengene fra DK. Flot, det var det, men som tidligere skrevet, så er vi af den overbevisning, at de kulturelle oplevelser, som f.eks. besøgende hos templerne, bliver en smule trættende i længden, og det er altså derfor, at That Luang kun får et beskedent, ømt klap på skulderen. Til gengæld så var Buddha Parken, som ligger godt og vel 25 km. væk fra vores lunkne værelse, skide sjovt, men det var nok, fordi at det var lidt mere befriende inde i den store, grønne park, som husede Buddha statuer i alle alverdens forskellige former. Her hyggede vi os, da vi, og hold nu fast, næsten tilbringte to timer på at se, hvor fin Buddha, den buddhistiske elefant og de andre religiøse væsner kunne se ud, når vi sad på græsset og nød det gode vejr.. Og nu sidder vi i bussen på vej mod grotterne i Tha Kaek med tømmermænd, fordi vi igen blev taget af den stærke, festlige kraft fra øllens humle. Satans!

Laos, Tha Kaek
Vi er nu ankommet til endnu et saunalignende værelse, hvor sveden konstant pibler af os. Efter at have gennemsøgt byen Tha Kaek for restauranter, måtte vi opgive at få aftensmad uden for hotellets døre. Derfor endte vi med at spise på hotellet, hvilket egentlig var ok. Vi har fået skrevet os på en en-dags-tur imorgen der går til grotten Kong Lo Cave, sammen med syv andre flinke backpackere fra hotellet af.

Turen til Kong Lo var helt igennem eminent. Selve grotten var enorm stor og rummelig, og dog til tider virkede den tilnærmestvis klaustrofobisk. Vi har læst os til, at der nogle steder er op over de hundrede meters højde fra bund til top, og andre steder helt ned til to meters højde. Selve turen bestod først og fremmest af en længere køretur på omkring 4 timer fra hotellet til grotten. Der er 185 km dertil, men vi var nødt til at holde mange små stop, da vilde køer konstant passerede vejen, uden frygt for biler!
Vi gjorde også et holdt ved et smukt viewpoint, hvor man fra en bjergtop kunne se ud over en nationalpark. Da vi endelig ankom til grotten, skulle vi i hold på tre sejle med to guides igennem Kong Lo grotten. Efter at have set den ubeskrivelige flotte, vanddryppende grotte, daffede vi med minibussen mod hotellet igen. Vi fik spist en sen aftensmad, pakkede de sidste ting og sager, og tog med natbussen sydpå imod byen Pakse. Ankomst ved Pakse var kl. 06.00, hvor vi hurtigt fik slupret lidt yoghurt i os, for igen kl. 07.00 at skulle tage en tuktuk længere mod syd til øerne Four Thousand Islands.