Minitur til Inhaca.

I lang tid har vi haft planer om, at tage til Inhaca, som er en ø lige ude for Maputo, og nu fik vi endelig taget os sammen til det. Inhaca er ikke særlig stor, og man kan i virkeligheden ikke lave meget der, men den har nogle flotte strande og gode muligheder for snorkling ved koralrev. Vi tog afsted sammen med Chanel og hendes bror Niels, som også har gået på Greve gym, og som vi også kendte lidt i forvejen. Han var kommet herned for at fejre jul sammen med Chanel og deres far i Cape Town. Torsdag tog vi færgen kl. halv 8 om morgenen, en sejltur som tager ca. tre timers tid. Båden var lille taget i betragtning af, hvor mange mennesker der blev proppet ombord(meget typisk hernede), og man skulle tit kante sig rundt for at komme forbi hinanden. Folk medbringer alt muligt, da det er den mest billigste og derfor også mest populære måde at komme til Inhaca for den almindelige befolkning på. Der var derfor fisk, madrasser, madvarer, cykler og alt muligt, som ellers ikke er til at producerer på Inhaca, og det er meget! På turen sprang en flok delfiner også forbi, og vandet blev mere og mere turkist og klart, nu tættere på øen vi kom. Færgen sejler ikke helt ind til øen, og man er nødt til at springe i en lille tvivlsom jolle med motor for at blive transporteret helt ind til øen.

Vi fandt de hytter vi skulle overnatte i, og brugte resten af dagen på at ligge på stranden og bade i det meget meget salte hav. Tobias var glad for endelig at få selskab af en anden fyr, da det overvejende har været piger, vi har mødt og mødes med hernede, og han derfor ofte er den eneste fyr i selskabet. Dagen efter skulle vi ud at snorkle og blev kørt, af ham som ejede hytterne, vi boede i, tværs igennem øen ud til stranden med revet. Vi sad på ladet af hans pickup og skulle holde fast for at blive siddende på den bumlende vej samtidig med, vi kastede os frem og bukkede os for alle grenene og buskene, der hang ind over vejen og rev en, hvis man ikke passede på. Det var ren bush og meget vild natur. En gang imellem kørte vi forbi et par stråhuse, og drengene dér havde åbenbart en leg med at løbe efter de biler, der kom forbi og prøve at få fat, så de kunne hoppe op på bagsmækken. Utroligt nok lykkes det for en af dem, men han hoppede hurtigt af igen. I virkeligheden var det utroligt farligt, da bilen kunne bremse hårdt op til hver en tid, og drengene ville ramle ind i bagsmækken.

Vi kom ud til stranden og begyndte at snorkle. Det første jeg så var en kæmpe flok ca. 300 af de samme fisk kun 2 meter foran mig, hvilke jeg overhovedet ikke kunne se over vandet, og jeg blev derfor meget overrasket. Koralrevet var virkelig flot, og vi så næsten alle fisk fra "Find Nemo" filmen! En kæmpe blæksprutte hvid og brunplettet lå på bunden og forsøgte at holde andre fisk væk fra den ved dovent at kaste en af sine fangarme ud efter dem. Lange sølvfarvede barracudaer skinnede under revene og søpindsvin med 30 cm lange pigge lå i alle huller. Det var meget smukt og fantastisk at prøve.

Resten af turen gik med at spille Uno, læse, bade, tage ud at spise på de to restauranter, der var at vælge mellem begge tvivlsomme af kvalitet, og med serverings tid på minimum halvanden time fra vi havde bestilt, men igen er det meget typisk Mozambique.

Idag er Simon og Sidsel ankommet (Tobias' fætter og kusine) vi har pyntet juletræet, lagt gaver under træet og hygget. Imorgen ankommer Daniel, den sidste fætter og vi tager afsted til Ponto Doure nede sydpå i overmorgen men kommer herhjem til juleaften. Så vi hygger rigtigt, og lidt julestemning er der faktisk sneget sig ind på mig.