Profile
Blog
Photos
Videos
17. december 2010, fredag
19 dejlige dage på fire af de dejlige øer 3.500 k. midt ude i Stillehavet. Dyb taknemmelighed. MAHALO !
Også denne sidste dag blev en stor oplevelse ! Vi var klar og ude kl. 08. Forretningerne er alle åbne meget tidligt og lukker langt efter vi er gået i seng. Vort (Irenes) var det farmaci, der ligger tæt ved Royal Kihio. Faglig interesse for, hvilke produkter og sammensætninger amerikanerne bruger. Vi spadserede hen til Royal Hawaiian-hotellet, nød dette smukke sted og atmosfære, flanerede langs Waikiki-stranden i bare tæer i vandkanten og tilbage til vort logi, der er yderst centralt beliggende i 2. række midt mellem statuen af The Duke og Banyon-træet. Så er I med- ikk' !!!!
Så var det tid til at komme længere ud: Vi havde udset os noget 'midt på øen': The Plantation Village. Det var noget med en art 'frilands-museum', som netop var blevet opgraderet for mange mill. Dollars og som skulle vise lidt om, hvordan sukkerproducenterne og ikke mindst sukkermarkarbejderne levede og arbejdede. Vi fandt stedet ved hjælp af en god beskrivelse i Lonely Planet og fik en hjertelig modtagelse. Der var absolut ikke mange besøgende - man kan ikke gå rundt på egen hånd men kun via guidede ture, derr ville tage ca. 2 -2½ time. Nå…. Det var lidt længere end vi havde regnet med og 'planlagt'. Ok- de kunne godt lave en ca. 1-times tur. Vi (kun Irene+jeg) fik en 'ældre' lavstammet, bebrillet halvjapaner som guide…
Og så - kære venner - kan I ellers tro, der blev lukket op for sluserne og fyldt på bøtten ! Hvilken vidunderlig sød, charmerende, vidende og pædagogisk mand, vi havde fået som guide. Han præsenterede sig med fulde navn, men lod sig for nemheds skyld kalde KEN. Han havde tidligere været ansat 'for the Government' (vist nok noget med værfter og flåden). Faderen havde været med i 2.verdenskrig - ved div. Landgange og operationer i Europa og været med helt til åbningen af en konc.lejr i Tjekkoslovakiet. Selv havde han også været med i Vietnam. Han var 3.generation af en japansk sukkerarbejder, som kom til Hawaii i slutningen af 1800-tallet. Han var en guldgrube af viden, humor og underfundighed - alt fortalt i et tydeligt sprog og så pædagogisk, at selv jeg kunne fatte det meste ! Ham vil vi se at få som guide, når vi næste gang besøger dette sted ! Hawaiis bedst befarede hemmelighed ! Fantastisk at høre og få indblik i denne spændende del af øernes historie.Vi kørte dybt taknemmelige, glade og varme derfra.- Mente, at vi aldrig havde prøvet LiliLike-vejen over til Windward-siden. Det var en meget smuk tur op med bjergkæden ad en slynget vej midt i frodig regnskov og som efter tunnelen åbenbarede en fantastisk udsigt alt medens vi i store sving igen banede os vej ned i de lavere luftlag. Snuppede en BurgerKing-burger på vejen. Rullede taget tilbage og tog vore Tilley-hatte på (med hagerem) og 'krusede' sydpå ! Lagde vejen ind om Makapuu-Beach, hvor jeg åh-så-gerne ville ud i de sjove bølger. Det fik jeg lov til ! Irene ankrede op på stranden og jeg stillede mig ud i det dejlige vand lige hvor bølgerne normalt brækkede. Vi var flere, der syntes, det var herligt tidsforbrug ! Sjovt endelig at opleve lidt af det igen. Så måtte det være Irenes tur: Vi kørte ind i Kapiolani Park og Irene nød vandet og omgivelserne.
Kl. 4pm pakkede vi lejren ned og ved 6-tiden kørte vi frahotellet. Vi er nu midt mellem øerne og fastlandet.
Eta Newark kl. 11am EST, lørdag middag. (8½ times flytid) Afg. 2130 Hawaii-tid.
- comments