Profile
Blog
Photos
Videos
15. december 2010.
Irene skriver:
I dag hos os er det onsdag, selvom det er blevet torsdag i DK. Det var i dag, at vi skulle til Kaena Point, det vestligste og det nordligste punkt på Oahu og lige overfor Japan! Det var en fantastisk tur, ca 3 km gåtur fra p-pladsen og ud til spidsen, hvor der er albatrosser, som yngler. De sidder rundt i hvert sit hul og ruger, og det ser fantastisk ud. Der er også sæler, men det så vi ikke noget til. Der var lavet en alternativ sti op i terrænet, så man undgik at gå bjælken ud, som vi prøvede i 2005!
Vi var enige om at starte tidligt fra hotellet på grund af sol og varme, men selvom kl kun var 08, så blev den 10, inden trailet begyndte, og 12, da vi kom tilbage til bilen, som i mellemtiden havde mistet venstre forrude. Det samme var sket for bilen ved siden af os. Heldigvis havde vi taget alle "værdigenstande" med os, så det var bare at bytte bil hos Dollars, og nu er det en rød Mustang, vi drøner rundt i. Vi havde meget hurtigt kontakt med Honolulu Police, så det var bare en mindre forsinkelse. Inden bilskiftet blev vi lige hvirvlet lidt rundt på Yokohama Beach Park og fik sand i trusserne og alle andre steder også, f.eks ørerne, men solbrillerne blev på plads!!
Nå, men det var nu for sent til flere større aktiviteter, så vi tog altanen i stedet med forskellige forfriskninger, bl.a. en "Danish" med æble, men uden creme fraiche. ( Kurt: Og en GT til mig)
Om lidt tager vi ud til Hawaii Kai til Kona bryggeriet og får os en af deres lækre pizzaer.
Ja, jeg vil altså bare lige tilføje, at Kaena Point for mig (Kurt) er et af de mest dyrebare steder på Oahu. Man kan ikke køre de sidste 3 km. derud. Der er MEGET FÅ MENNESKER, og der er ingen mekanisk larm. Her er natur for alle pengene - og så koster det 0 $ i indgangsgebyr. Glem alt om rabatkuponer !
Vi havde en dejlig tur derud, men den er varm og der er ingen skygge. De store dønninger drønede ind under os. På videoerne (nu kan vi se, hvad den vil oploade) kan I få en fornemmelse. 'Alle' var friske og glade og Irene skulle kun vente på mig få gange. Hun drønede derudad !
Efter turen snuppede vi os et lækkert bad i de friske, boblende Stillehavsdønninger, iblandet meget sand fra det ret store surf. Don't show Your back to the ocean !!! MAHALO !!!!
Og som skrevet, skiftede bilen lige farve til rød. Irene mente, det passede godt til de5 efterhånden ret høje temp. vi oplevede, som krøb op på 87 fahrenheit.
Nå, nu må vi hellere se at få noget i skrutten !!
Og det var ikke ilde !!! 2 pizza med hhv. gedeost og frisk hvidløg samt bbq-kylling. Bundene er de gode til !
Dertil Hvede-ale og Pipeline-Porter.
Irene kørte den dejlige bil ud og hjem !
- comments