Hermed foelger en ny opdatering. Saa var vi jo ude i en masailandsby i loerdags. Vi koerte i Jeep i 1,5 time paa toerre bumpede grusveje, med savanna-landskaber paa begge sider og Mt. Meru i baggrunden - 4662 m hoejt. Vi havde vores lokale masai-kriger-vagt, Ayobo, med som guide. Vi stoppede ved et gedemarked i ordets oprindelige forstand - 20 saelgere og 200 geder. Vi skulle have en ged med det sidste stykke af turen ud til landsbyen, for at vi kunne se hvordan den blev slagtet og saa vi kunne faa noget at spise. Det stakkels krae blev koebt og stoppet ind paa forsaedet og saa trillede vi det sidste stykke. Naar man siger "landsby" er det egentlig saa meget sagt, det er egentlig bare 10 lerhytter omkranset af en stor ring af tornekraet ude i midten af ingenting. Det var interessant og uforstaaeligt hvorfor nogen vaelger at bo paa den maade. Vi havde en masse gaver med i form af ris, majsmel, saebe, guleroedder, slik til boernene m.m. Til gengaeld fik vi nogle perlesmykker (lidt grimme), og den klammeste kop te jeg har smagt i mit liv. Solen bragede ned og varmen var uudholdelig. Men saa kom geden paa banen. Selve slagtningen fik vi ikke lov at se, fordi de var nogle sarte toeseboern der aabenbart havde bedt dem goere det uden vi saa det. Men saa laa den ellers der. Uden hovede, ben eller indvolde. Faraja der leder boernehjemmet har sagt, at man faar superkraefter hvis man drikker blod, saa det sku vi selvfoelgelig proeve. Pigerne var igen sarte og det var kun mig og magnus der smagte. Vi gravede en kop ned i hullet i maven, og saa var det ellers bare at drikke ud. Man skulle tro at gedeblod er klamt - og det er det satme ogsaa! det smager som ged lugter, bare 30 grader varmt og tyktflydende som olie. Men hva satan, nu har jeg superkraefter. Derefter lavede de baal og lavede forskellige slags gedekoed, mens vi saa traditionel masaidans. Igen er "dans" saa meget sagt, de stod i en kjole med en maerkelig perleskive om halsen og vuggede frem og tilbage mens de sang. De kunne 2 sange, som de sang 4 gange hver, mens boernene sloges og graed om de sidste rester slik. Saa fik vi serverede ged med loeg og kartofler, og igen smagte det som ged lugter, denne gang var det bare sejt som gummi. Derefter koerte vi hjemad hvor der pludselig steg tyk roeg op fra bilen. Det gav lige en yderligere forsinkelse, men vi var hjemme inden det blev moerkt. Soendag tog vi op paa et dyrt hotel og laante poolen, en dejlig afslappet dag. Ellers har jeg vaeret paa boernehjemmet denne uge, laert lidt mere swahili og boernene bedre at kende. Mange af dem har en soergelig historie. En pige har skaeve knogler overalt paa kroppen; hendes far taevede hende som spaedbarn fordi han ikke broed sig om hende. Det er et mirakel at hun lever og overhoved kan gaa med de boejede ben og arme. En anden dreng har faaet skaaret sin penis af som lille; hans mor gjorde det fordi at faren havde vaeret hende utro. Han har det stoerste smil af alle, men man kan ikke lade vaer med at taenke paa den triste og svaere fremtid han gaar i moede naar han for alvor indser hvad det betyder. Og de triste skaebners historier forsaetter. Det er maaske dumt at slutte med en trist historie, men jeg har ikke tid til mere. Haaber i hygger jer alle sammen!