Profile
Blog
Photos
Videos
Så fik jeg uploadet et par billeder mere fra øen. Stadig under Thursday Island albummet.
Her sker ikke rigtig noget her. Har været syg i 2½ uge nu, så det er lidt træls. Startede med en omgang influenza sammen med resten af øen, hvorefter jeg har fået bihulebetændelse, som har stået på et godt stykke tid efterhånden. Tror jeg har kronisk bihulebetændelse - får det hver eneste gang jeg bliver forkølet, men denne gang har været ret slem. Voldsomme smerter mellem øjnene, ved kindbenene og i baghovedet. Janelle havde heldigvis noget medicin mod det, som tager smerterne, hvis det bliver for slemt. Men det er endelig ved at gå over. Er da også lige startet på min 3. rulle toiletpapir, så snottet har jeg været.
Tvillingerne og Jack har også været syge. Især Joel har været hårdt ramt med feber. Men de er alle friske igen nu. Så de sidste par uger har været stille og rolige. Vi havde en uges tid, hvor jeg bare blev hjemme med børnene. I de sidste par weekender har der været et par fester på politistationen. De har været rund fødselsdag og der er en del afskedsfester, fordi de fleste folk som regel kun bliver her i en periode på 2 års tid. Jeg tog med i forrige weekend, men måtte tage hjem igen pga. sygdom, og i denne weekend blev jeg bare hjemme. og nød at have et stille hus for mig selv et par timer.
Det er begyndt at blive ret kedeligt her. Det går okay med børnene, men dagene ligner efterhånden mere og mere hinanden, og jeg har ikke så meget at lave i min fritid. Pga. sygdommen har jeg hverken kunnet tage til aerobic eller tage mig en svømmetur, som jeg plejer. Nogen gange har jeg endda haft det for skidt til at gå min daglige tur. Er begyndt at glæde mig til at komme videre. Sidder og prøver at tage mig sammen til at læse lidt om området ml. Cairns og Brisbane, så jeg har en idé om hvad jeg gerne vil opleve, mens jeg er her. Har kun 6 uger tilbage på øen nu. Jeff og børnene er væk i 10-11 dage omkring påske, så jeg skal kun arbejde 4½ uge mere.
Den ældste dreng, Jack, har haft en del problemer i skolen. Han har været suspenderet fra skole to gange, mens jeg har været her. 5 dage i alt. Så der har været en del snak herhjemme, om hvad de skulle stille op med Jack. Han trives ikke særlig godt i skolen, og der er ikke rigtig nok aktiviteter og sportsmuligheder for drenge hans alder her på øen. Der blev bl.a. snakket om at han kunne bo hos Janelles mor i Gold Coast og gå i skole dernede, indtil resten af familien flytter ned til december/januar. Men det endte med at de flytter ham til en anden skole på øen, så der starter han imorgen. Han har gået der før, men klasserne er slået sammen, så der er to klassetrin i en klasse. Sidst han gik der, tilhørte han de ældste af de to trin, så han blev undervist i ting, han kunne i forvejen. Men nu er han blandt de yngste i klassen, og vil blive undervist på et passende niveau.
Vi skulle have været ud at sejle i dag, men det har regnet hele dagen, så det blev ikke til noget. Jeff har vidst fri i morgen, så håber at vi kan komme lidt ud der. Har stadig kun været ude de to gange, og kunne virkelig godt tænke mig at få sejlet lidt mere mens jeg er her.
- comments