Profile
Blog
Photos
Videos
Så fik jeg besøgt toppen af Australien!
Jeff har haft fri fra arbejde i går og i dag, så i går tog vi båden ud for en lille sejltur til the tip. Vi skulle have været af sted ved 12-tiden, men ingen kunne finde nøglen til båden. Jeg fandt den til sidst. Klokken 13.30, vi skulle egentligt være hjemme kl. 15, men Janelle tog sig af de to ældste børn, så vi kunne komme ud alligevel.
Det var kun mig, Jeff, tvillingerne og en af naboerne, Scott, der tog afsted. Det var perfekt sejlvejr. Det var skyfrit og ingen vind. En rigtig rigtig varm dag, så det var skønt at få lidt vind i håret. Da vi nåede frem sejlede Jeff helt tæt på klipperne, så Scott og jeg kunne hoppe af for at tage billeder. Jeff og børnene blev i båden. Normalt ligger man til ved stranden et stykke derfra, men så skal man vandre 10-15 på klipper, og det var virkelig for varmt til at gøre det. Så vi tilbragte kun 5 min. der for at få taget vores billeder. Da vi kom tilbage på båden fejrede vi det med en kold Corona - ikke værst!
Bagefter prøvede vi at fiske lidt, men vi havde ikke rigtig tid nok, og båden begyndte at opføre sig mærkeligt, så vi fangede ikke noget. Det må blive en anden dag.
Kan ikke huske om jeg fortalte det i sidste blog, men Jeff skal af sted med arbejdet i morgen, og kommer først hjem igen torsdag, så næste uge byde på nogle meget lange dage for mig! Tilgengæld har jeg haft helt fri i dag, var kun på en lille smule i går, og resten af weekenden har jeg vist også fri.
Synes allerede tiden er gået ret hurtigt. Har snart været på øen i 3 uger!
- comments
Ida Neel Jeg har forresten uploadet lidt flere billeder under Thursday Island albummet (:
annette Jansen Hej skattepige. Sikken nogle dejlige billeder. Det er en pragtfuld farve vandet har, bare synd det er fyldt med hajer. Jeg kan forstå du har en hård uge foran dig, håber du klarer ungerne. Det skal nok gå, så må du se frem til næste weekend, du har jo nogle dejlige oplevelser også..knus fra mor
Marie-Louise Rønning Hej Ida - uhh det lyder bare så lækkert !! Men også til at være en hård uge forude - bare på med tante stram masken og hold dem i kort snor ! hihihih Held og lykke med ungerne !!!