Profile
Blog
Photos
Videos
Otte dage siden sidste blog-indlaeg leder vi stadig efter grunde til virkelig at elske Vietnam!
Hoi An er dog en undtagelse og faktisk en rigtig god grund til at besoege landet - Som backpacker vender man sig til hurtigt at foele sig hjemme paa de forskellige hoteller, og hotellet Than Van 2 endte da ogsaa med at bliver vores hjem i 6-7 dage! Det er absolut det bedste hjem, vi har haft siden den 17. maj, og desvaerre kommer vi nok ikke til at opleve lignende standarder under resten af vores ophold i Asien! Det havde jo alt: Kaempe vaerelser, pool, gratis bus til byen, gratis cykler, gratis internet og laekker mad!
Vi fandt hurtigt en dagsrytme som bestod i at staa tisdligt op (eftersom Ida paa forunderligvis har udviklet et nyt gen under rejsen - A menneske genet!!), spise utrolig laekker morgensmadsbuffet paa hotellet, dovne den ved poolen indtil frokosttid, dovne lidt mere ved poolen inden vi klokken 17 tog cyklerne ind til skraedderen for at faa rettet toejet til. Derefter noed vi den billige aftensmad og den gode stemning i byen. Det var livet! Det skal dog ogsaa siges at vi noed den sidste dag, hvor vi havde afhentet toejet og rent faktisk kunne goere som vi havde lyst til klokken 17!
Resultatet af toejet var meget meget bedre end forventet, de var imponerende dygtige - Og billige! Det var kun Idas laedderjakke de havde dummet sig lidt med, men Christoffer tiltraadte som dagens helt og brokkede sig indtil de lavede den om! Saa vi endte med at sende 9 kg super flot skraeddersyet toej mod Danmark :) - Vi har lagt billeder ind af lidt af det, for at vise deres evner :) Man skal dog huske en ting: Man skal fortaelle dem PRAECIST hvordan det skal sidde (de forstaar bare ikke ordet oversize og baggy), man skal fortaelle dem hvordan alle detaljerne skal vaere og saa skal man bare blive ved med at faa det rettet til indtil man er tilfreds! Men saa kan de ogsaa lave naesten alt :) (Ida er ved at overtale Christoffer om at besoeg byen fire gange om aaret for at faa syet saesonens laekreste items)
Efter et fantastisk ophold i Hoi An tog vi et natbus mod Nha Trang, som vi havde faaet beskrevet som en fest- og strandby! Det nikker vi genkendende til, omend her ikke er en sand- men en stenstrand, som i oevrigt er lige sa besoegt af asiatere som backpackere! Ligesom Hoi An har byen ingen sevaerdigheder, hvorfor vi har brugt de sidste tre dage paa at sole og drikke Milk Shakes, mums! Idag boed dog paa en lille afveksling, da vi betalte os fra at paraglide - En enormt flot og helt vild oplvelse! Det var fantastisk! Ogsaa selvom turens afslutning var en smule anderledes end forventet, da vi med et brag lavede en meget ukontrolleret landing et par meter under vand - De foerste 30 turister vi saa landede i sandet, det var kun parret efter os som ligeledes landede (dog vaesentligt mere kontrolleret) i vandet! Men eftersom vietnamesere ikke forstaar engelsk og samtidig goer alt i verden for ikke at indroemme deres fejl, fandt vi aldrig ud af om det var meningen eller et uheld!
Selve byen er den mest kedelige by vi nogensinde har besoeg (Selv Hoddeskov har mere at byde paa)! Anderledes kan den vist ikke beskrives! Derfor blev vi ogsaa en smule aergelige da vi i morges ville booke billetter videre til Mui Ne, og de meldt alt optaget i morgen. Derfor endte vi med at maate betale ekstra for at rejse med et andet selskab. Men vi ville heller ikke kunne bo saa meget som een dag mere paa hotellet, Nha Trang Beach Hotel, det er forfaerdeligt! Vaerelserne er som saadan i orden, men rengoeringspersonalet smider vores ting ud. Og hver eneste morgen er vi blevet vaekket - Da vi ankom til hotellet klokken halv seks om morgenen tog vi et par timer paa oejet, men blev vaekket af personalet som pludselig ville ind at goere rent, anden morgen blev vi vaekket af det selvsamme rengoeringspersonale som i stedet for at snakke raabte til hinaden - Kvart over seks! Paa trods af, at vi efter at have klaget, fik et nyt vaerelse blev vi i morges vaekket klokket kvart over fem af nogle asiatiske boern, klokken seks larmede hotel-personalet saa og klokken kvart i syv begyndte haandvarkererne lige uden for!
Og naah ja - I Vietnam har regeringen for vane at slukke for stroemmen, her i Nha Trang hver anden dag, hvilket selvfolgelig goer at byen bliver endnu mere kedelig, ligesom det ogsaa medfoerer at hotellets noedgenerator koerer - Men naar de selv faar lyst til selv at spare, slukker de uden varsel for den! Derfor sidder vi ogsaa nu paa en netcafe og opdaterer bloggen, bare for at vaere sikre :)
Vi glaeder os til at komme til Mui Ne og haaber at vores blodindlaeg derfra vil indeholder alle svar paa hvorfor nogle elsker Vietnam!
- comments