Profile
Blog
Photos
Videos
Mui Ne gav os ikke svaret paa, hvorfor saa mange backpackere elsker Vietnam: Hotellet, Hai Yen Guesthouse, som var anbefalet i Lonely Planet, var ikke meget bedre, end hvad vi kom fra i Nha Trang: Larm var der ikke, men rent var der absolut heller ikke! Og det der i guideboge stod beskrevet som et hotel lige ned til stranden, var i virkeligheden et hotel med en stentrappe ned I vandet, og ikke bare TIL vandet! Heldigvis var der en pool! Da vi et par timer efter vores ankomst gik 3 km laengere ned ad vejen (Mui Ne er 8 km lang og 100 m bred), fandt vi dog den strand, som vi var kommet efter - ganske vist ikke af samme standard som stenstranden i Nha Trang, og da slet ikke saa laekker som vi havde forventet! Men skal man til Mui Ne (hvilket vi ikke selv har planer om at goere igen), skal man helt klart bo i den ende af byen: Isaer naar man i lavsaesonen kan faa en bungalow til 19 $ mod de 14 $ vi gav for vores.
Men vi valgte af faa det bedste ud af vores to dages ophold. Heldigvis valgte solen af kigge frem bag skyerne hvor den ellers havde ligget gemt de foregaaende dage, saa vi laa ved poolen det meste af dagen. Aftenens kolde temp. (laes: 25 grader) udnyttede vi ved at loebe en tur - Vores anden tur her i Asien, den var baade varm og tiltraengt!
Igaar tog vi saa videre mod Saigon - I en fyldt bus uden a/c! Og da vietnameseres tidsberegning ikke er ret god, endte turen med en varighed paa 5,5 i stedet for 4 timer! (Vi er desuden blevet hentet for sent af bussen hver eneste gag vi har taget en her i Vietnam! Een gang en time senere end planlagt!) Vi savnede pludselig ligge-busserne med aircon, trods vi havde glaedet os til at foele os lidt mere sikre i en sitting-bus!
Saigon er et velkomment afbreak fra de sidste 2 ugers besoeg i skreadder- og badebyer. Vietnams stoerste by har mange lighedspunkter med Hanoi, men har dog alligevel en helt anden charme end Hanoi. Her er mindst lige saa mange scootere, men de koerer bedre og vejene er i vaesentligt bedre stand. Open bus tickets er virkelig smarte, det er enormt billigt at transportere sig fra nord til syd, og samtidig ender man altid taet paa det omraade man alligevel gerne vil bo i. Saaledes endte vi ogsaa lige ved siden af backpackers area i Saigon og fandt hurtigt de foerste 10 hoteller. Efter at have set en 4 stykker (Man har vel efterhaanden laert at vaere kritisk) fandt vi et godt (og rent) og billigt hotel lige i centrum af det hele, hvor de samtidig har vaeret enormt soede til at guide os rundt i byen.
En sjov ting ved Vietnam er at det mest naturlige enten er at rejse nord/syd eller syd/nord. Paa den maade moeder man lidt de samme mennesker i de forskellige byer, og vi har nu moedt det samme hollandske par 4 gange siden Hanoi - ud af 5 mulige byer.
Eter at have sundet os over en frokost (som naer havde taget livet af den gode Chris, da han oversaa de tre jalapenos som laa paa toppen af hans ret - Personalet kom loebende med kogt vand og var lige ved at slaa alarm - Men bare rolig, Ida fik ham levende ud derfra) og opdaget at vi ikke kunne naa krigsmuseret den dag da vi ankom, dvs igaar, gik vi i stedet paa jagt efter en boghandel, saa vi kan faa erhvervet os nogle nye boeger til den kommende tid. Efter at have sat livet paa spil en 5-6 gange ved de forskellige vejkryds, fandt vi boghandlen som absolut ingen engelske boeger havde -Undtagen nogen laer-engelsk-boeger for 6-aarige boern. Da vi allerede nu foeler, at vi ikke laengere har statestikken paa vores side naar vi gaar over vejen valgte vi at tage turen hjem igennem en af Saigons mange parker. Mens vi sad og kiggede paa parken, blev vi moedt af en vietnamesisk mand og tre meget generte piger. De gik alle fire paa universitet her i Saigon, men da Vietnam overhovedet ikke underviser i at tale engelsk, er deres sprogkundskaber staerkt begraensede. Da det harmonerer utrolig daarligt med flotte uddannelser som oekonomi, informationsvidenskab mm er de noedvendigvis noed til at forbedre deres engelsk, og det goer de saa ved, flere gange om ugen, at gaa rundt i parken og snakke med udenlandske turister.
Vi har helt sikkert befundet os for laenge i udlandet, for det tog os lige 5 minutter foer vi troede paa, at de blot ville oeve sig paa engelsk og ikke havde skumle bagtanker, men saa fik vi os ogsaa en 30 minutter lang snak om deres land, lokale forhold mm - ganske uventet og faktisk rigtig hyggeligt.
I dag besoegte vi Cu Chi tunnelsystemet - vietcongernes tunnelsystem tilbage fra Vietnamkrigen. Det var en meget anerledes oplevelse, hvor vi baade saa hvordan de havde karmufleret deres indgange, deres system til udluftning og roeg fra koekkenerne, samt diverse faelder de havde lagt rundt omkring i junglen. Vi fik pludselig en kaempe respekt for de stakkels soldater fra USA, der har gaaet rundt i en uvejsom jungle uden at have den mindste smule viden om hvornaar de enten blev skudt fra et naesten usynligt hul - eller blev spidet af en af vietcongernes mange faelder (som bestemt ikke var designet til at slaa hurtigt ihjel). Vi sluttede turen af med at gaa en lille tur (20 meter) igennem en af de to tilbagevaerende tunneller - hold op hvor var de smaa - Og saa var de endda gravet en smule ud til aere for ikke-asiatiske turister! Hvor maa det bare have vaeret et helvede at vaere vietcong og leve hele dagen under saadane forhold!
Paa vej tilbage fra Cu Chi blev vi sat af ved krigsmuseet, hvor vi for uden fly og tanks, saa en masse billeder fra krigen. En voldsom oplevelse, hvor man virkelig fik mulighed for at se, hvad krigen har haft af konsekvenser for vietnameserne - desvaerre var de mange skilte staerkt praeget af propaganda, men vi baerer over med det nu vi trods alt er i Vietnam. Vaerst var det, at de ved siden af billederne af misdannede boern og voksne, rent faktisk havde "placeret" to af de misdannede mennesker som vi lige havde set paa fotografierne, den ene ikke stoerre end 80 cm med sine 30 aar, den anden foedt uden oejne -At udstille levende mennesker paa et museum er da heldigvis ikke noget man goer i Danmark!
Vi har haft tre fantastiske uger i Vietnam, men det skal da heller ikke vaere nogen hemmelighed at vi efterhaanden er ved at vaere traette af de til tider ret saa egoistiske og turist-bange vietnamesere - De to bedste eksempler her paa, er vi naar vietnamesiskle boern faar oeje paa os, og man foeler sig som en abe i et bur - og naar man gaar ind paa en netcafe og man bliver smidt ud fordi de har lukket, ti sek efter kommer der to vietnamesere ind som straks faar stillet en pc til raadighed!I morgen gaar turen mod Cambodia, hvor vi lige har booket en tur fra Saigon over Chau Doc og med baad til Phenom Pheng - vi glaeder os rigtig meget til at se et nyt land - om end det formentlig kun bliver til en uges ophold i Cambodia.
PS: Under turen i en sleeping-bus paa vej mod Mui Ne, viste det sig at det altsaa IKKE var Ida, der var sart under den foerste tur i Sleeping Bus: Vi fik praecist de samme saeder, og Christoffer den hellige med erfaring i ikke at have plads til benene i bussere, kunne altsaa ikke selv vaere paa pladsen hvor Ida sad under foerste tur! (Derfor rykkede vi os laengere ned i bussen hvor der var tre lidt laengere pladser - Men to min efter blev vi viftet vaek af en meget lille vietnameser som arbejdede i bussen, for nu skulle han altsaa sove -Paa de tre lange pladser!)
- comments