Profile
Blog
Photos
Videos
Efter at have rejst rundt i omkring 5 uger er vi kommet frem til en erkendelse - vi er jordens vaerste backpackere. I strid mod alle gaengse regler om at man som backpacker sagtens kan bo paa dorms, med delebadevaerelse og uden AC, har vi gentagende gange set os selv bryde denne norm ved at vaelge laekre standardvaerelser med eget bad og for det meste ogsaa air con.
Alligevel har vi formentlig toppet her i Hoi An hvor vi har valgt at betale 20 dollars (10 dollars mere end hvad vi kunne faa et andet vaerelse for) per nat, bare for at have den luksus at kunne bade i en swimmingpool og have et kaempe vaerelse med koeleskab og stort badevaerelse med badekar og haartoerrer. Vi forsoeger dog at rode bod paa dette vanvidsfraaseri ved at spise billigt og ikke bruge penge paa transport.
Efter at have vaeret i Hanoi tog vi paa en meget imoedeset tur til Halong Bay - tilsyneladende har Halong Bay vaeret inde i overvejelserne til at blive udnaevnt som et af verdens nye vidundere (Troede faktisk saadan nogen skulle vaere menneskeskabte, men begreber kan selvfoelgelig aendres med tiden). Lad det vaere sagt med det samme, Halong Bay er utroligt imponerende og det boer vaere ulovligt at forlade Vietnam, hvis man ikke kan fremvise en billet netop hertil. Det er dog paa samme tid ret svaert at gengive Halong Bay paa baade foto og med tekst, fordi det imponerende bestaar af de 2000 oer, som er vaesentligt sjovere at se paa end at laese om. Turen bestod foruden sejladsen rundt i bugten ogsaa af grottebesoeg, svoemning og kajakroning. Ingen af os har proevet at ro en kajak foer, men sikkerhed er ikke noget man noedvendigvis gaar saa meget op i her i Vietnam, saa vi sprang kaekt i en toer kajak og sejlede alene rundt om nogen oer i bugten. Og naah ja - Saa skal det da ogsaa lige naevnes at menuen stod paa rejer (vi kiggede grundigt med ved naboen som "pillede" den til topkarakter - Eller hvad man nu goer), en hel fisk som naesten saa levende ud og spring rolls - Med fiskefyld!
Efter Halong Bay tog vi tilbage til Hanoi for at tage en bus ned til Hue. Vi har koebt nogle fantastisk billige billetter fra Hanoi til Saigon med fri af- og paastigning. Prisen er ca 350 kr for 1700 km - det kunne DSB laere noget af.
I modsaetning til Danmark, hvor vi stadigvaek gaar op i pjat som sikkerhed, er sovebusser tilladt i Vietnam. Det er dog ikke helt sovebusser som vi huskede dem fra de gode gamle dage, hvor det var til at koere langt i bus. Vi tillader at referer til billederne som bedst viser de (efter Christoffers mening) fantastiske 'koejer' og efter Idas mening 'okay' koejer. Maaske skyldes vores forskellige opfattelser benlaengden og vores dertilhoerende erfaring med at sidde med knaene godt presset op mod saeddet foran i en almindelig bus. Og saa skal det da ogsaa lige naevnes at Christoffer fik pladsen hvor man IKKE skulle have benene i en kasse!
I Hue var vi kun i 1 dag - dels fordi det var ulideligt varmt (op til 43 grader), men ogsaa fordi vi paa Halong Bay turen var blevet raadet til at bruge saa kort tid som muligt i byen. Det blev derfor til et turpo besoeg, hvor vi paa en eftermiddag baade naaede forbi det gamle citadel (gammelt kejseromraade), Tu Doc's kejsergrav, samt det foerste marked vi har set, som virkelig virkede til at vaere for de lokale frem for alle turisterne. Efter at have set kejsergraven har Christoffer besluttet sig for at blive lige saa maegtig en mand i Danmark, bare for at faa lige saa latterlig stor en gravplads.
Ved Tu Doc's gravsted blev vi ogsaa for foerste gang i 5 uger bragt til et sted uden taxaer, og det var derfor ikke muligt at komme de 15 km tilbage til Hue paa andre maader end bag en 'motorbike'. For det meste en ganske ufarlig maade at fragtes paa, men da vi dagen forinden var blevet infomeret om at der i Hanoi doer 30 motorbikesfoerere om dagen(!!!) var vores usikkerhed til at foele paa. Vi havde heldigvis fundet et par som forstod vores boen om at de skulle koere langsomt og sikkert - men vi var vist heller ikke de foerste der havde saadan et oenske.
Efter Hue sprang vi paa busruten mod Hoi An - en lille by som primaert ernaerer sig ved at sy alt det toej som modehusene i Europa tager alt alt alt for mange penge for. Paa forhaand var Ida blevet hintet om denne mulighed, og derfor begav vi os trygt indtil en skraedder bevaebnet med en skrapbog med billeder fra diverse modeblade og netshops. Paa tre timer endte vi med at have brugt 10 millioner Dong paa nyt toej og nye sko. Vi ser meget frem til at finde ud af om de penge er godt givet ud. Vi lover at komme med vores vurdering i naeste indlaeg, hvis nogen paa et tidspunkt kommer forbi Hoi An og skal have syet toej.
Det er ogsaa paa grund af denne skraedder, at vi i foerste omgang broed alle regler for backpackere, da vi nu skal ligge vandret de naeste 2-3 dage og vente paa, at toejet bliver faerdiggjort. Efter lange overvejelser er vi nemlig blevet enige med hinanden om, at vi bedst slaar tiden ihjel med gode boeger, en pool og 38 graders varme.
Vi har det stadig godt - om end her naesten er for varmt i Vietnam, men det toer vi ikke sige hoejt naar vejret i DK er saa daarligt!
- comments