Profile
Blog
Photos
Videos
Efter tre ugers rejse i Vietnam, og efter at vi faktisk var begyndt at kunne lide landet, befinder vi os endelig i Cambodia :)
Men foer vi ankom skulle vi lige igennem et par lange og haarde doegn..
Vi tjekkede ud af hotellet i Saigon mandag formiddag og havde en hel dag at fordrive, inden vi skulle med bus klokken 23.45! Og hvad er mere oplagt end en stor udendoers pool? Aftenen brugte vi paa at faa vasket haar ved en frisoer og drikke oel paa en af de mange hyggelige barer!
Frisoerbesoeget endte med at blive en ganske kulturel oplevelse: Ida bestilte en haarvask, og fik en 30 minutters behandling med haarvask+kur, ansigtsbehandling og massage - For 20 kroner! Hvordan skal vi nogensinde kunne gaa til frisoeren i Danmark igen? Det blev ogsaa den aften vi for foerste gang oplevelde at vietnameserne kan vaere tidligt paa den: Bussen kom en halv time for tidligt! Det medfoerte at vi tirsdag morgen ankom til byen Chao Doc klokken halv seks- Her brugte vi to timer paa at slappe af og spise morgenmad paa et hotel (hvor vi vaekkede personalet som sov i receptionen - Det vietnamesiske personale sover de maerkeligste steder: I en haengekoeje i bussen, paa restauranternes sofaer osv) inden vi begyndte sejlturen ned af Mekong-Floden paa vej til Camobodia! En tur vi begge havde set frem til, og tiden paa vandet var bestemt ogsaa lige saa imponerende som forventet!
Gennem hele vores rejse i Asien har vi laert at tidsberegning og ankomst/afgangstider aldrig nogensinde passer - aldrig! Og denne tur var ingen undtagelse. Egentlig skulle vi vaere fremme kl 16.00 i Phnom Penh med baad, men da vi stod om bord paa baaden, var dette aendret til kl 17 med bus den sidste time i stedet for.
Kl 07.30 stod baaden fra kaj og tog os stille og roligt ned af Mekong floden paa Vietnams side. En fantastisk oplevelse, hvor man ser en helt anden del af Vietnams befolkning som tydeligvis er meget fattigere end resten af landet. Deres huse ligger helt ned til floden, som paa alle maader er fuldstaendig afgoerende for deres overlevelse. Det er her de vasker baade toej og sig selv, fanger mad og faar vand til deres ris. Men paa trods af de vanskelige forhold og deres daarlige velstand virker de alle sammen utrolig glade og venlige. Paa den maade kunne vi sagtens have faaet adskillige skader i armene, hvis vi havde vinket tilbage til alle de boern, der hele tiden hilste paa os. Ca. kl halv tolv ankom vi til graensen mellem Vietnam og Cambodia. Vores ene guide havde paa forhaand faaet udfyldt vores visa, saa det eneste vi saadan set manglede var en baad der kunne fragte os paa Cambodjas side. Desvaerre kom den baad 1 time for sent, den foerste forsinkelse ud af mange, og samtidig foerste udskydelse af Christoffers foedselsdagsmiddag! Turen paa Cambodjas side var meget lang (naesten 4,5 time) og den var heller ikke saa spaendene som paa Vietnams side, maaske nok fordi man paa 6. timer bliver traet af at se paa de samme straahuse og noegne badende boern - skulle nogen paa et tidspunkt vaelge at sejle over graensen, vil vi ihvertfald anbefale at finde en tur, der kun sejler paa Vietnams side af Mekong floden og saa i bus derfra.
Ca. kl 17.15 ankom vi til vores busholdeplads - eller i vores tilfaelde en minibus med plads til 11 + chauffoer. Vi var 15 turister - med bagage. Tilsyneladende ikke et problem i Cambodja, da de straks gik i gang med at pakke bussen, men et langt stoerre problem for os som rent faktisk er glade for vores liv og gaar bare en smule op i sikkerhed. Da de havde fyldt de foerste 11 personner i bussen, var der heldigvis en midaldrende dame som var i stand til at brokke sig gevaldigt og det lykkedes hende at faa dem til at fremskaffe en bil saa vi ikke skulle sidde paa skoedet af hinanden (tip nr 2 i Cambodja - man skal altid brokke sig, saa skal de nok rette ind til sidst). Det var anden forsinkelse.
Bilturen der skulle tage en time tog desvaerre det dobbelte og i stedet for at blive sat af ved det planlagte stop blev vi sat af ved et tilfaeldigt hotel (Tredje forsinkelse) - tilfaeldigt var det ikke, for hotellet betalte med garanti chauffoeren penge for at vi blev sat af netop der! Heldigvis havde vi faaet anbefalet et hotel, Top Banana, saa vi fik hurtigt fat i en tuk tuk og koerte til hotellet. Da vi endelig ankom til hotellet havde de smidt vores reservation veak og ville i stedet have 5 dollars mere per nat for et vaerelse. Det lykkedes heldigvis ved lidt brok at faa dem presset 4 dollars ned i pris, saa vi endte i det mindste med et kaempe stort vaerelse til 10 dollars per nat. Efter et hurigt bad gik vi paa jagt efter en foedelsedagsmiddag, og efter som gaden er fyldt med spisesteder gik der ikke lang tid foer vi havde bestilt en laekker (men dyr) pizza som blev nydt af to meget meget traette og ligesaa stille mennesker! Da vi foerst havde lagt hovedet paa puden sov vi :)
Igaar sov vi laenge (dvs til til kl 10) for foerste gang i uendelige tider! Foerst klokken 12 bevaegede vi os udenfor en doer, hvor vi noed en super laekker brunch (romer standard til en femtedel af prisen -Cambodia er dyrt!) inden vi besoeget S-21, et faengselsmuseum fra Pol Pots regime - 4 bygninger med nogle meget meget smaa celler og nogle ubehagelige fotos der gav et naesten surrealistisk indblik i hvilke grusomheder der har fundet sted, i en tid hvor ingen tilsyneladende var sikre! Det mest skraemmende var deres "mass detentions" celler der var ca 8x5 meter store og havde haft plads til over 40 fanger!
For at forstaerke den oplevelse besoegte vi idag Killing Fields, stedet hvor de selv samme mennesker blev drabt - En ting er besoege selve museet, hvor man laeser om og ser billeder af grusomhederne, en helt anden ting er at gaa rundt og se de mange massegrave - Den ene har der ligget 450 lig i, nogle af dem 150 lig uden hoveder, det er virkelig en ubehagelig oplevelse som desvaerre bliver endnu mere aegte, naar man staar og kan se 10 hylder fyldt med kranier. Samtidig saa vi det trae, hvor sma boern er blevet myrdet ved at blive kastet ind i det, mens de blev holdt i benene, det er altsaa svaert at forestille sig, at nogle menneskers tankegang kan vaere SAA makaber og hvordan man har vaeret saa grusomme over for ens egne medborgere.
Ellers har vi bare brugt tiden paa at gaa i boghandlere og se film paa Top Banana, inden vi i morgen drager mod Siem Reap, hvor vi skal se Angor Wat.
Efter at have befundet os i Cambodia i to dage, har vi gjort os én saerlig erfaring: Landet er tilsyneladende ikke naer saa fattigt som vi havde forestillet os. Vi har ikke fundet en eneste restaurant, der laver mad til under 5 $ (I Thailand gav vi hvad der svarer til 9 dkk per person per ret) og gaar vi rundt om bare et enkelt gadehjoerne, finder vi en butik der forhandler maerker som Chanel og Burberry - Om vi har bosat os det helt forkerte sted, det ved vi ikke, men vi haaber da at se lidt noget andet de naeste par dage.
Nu vil vi bevaege os mod endnu en restaurant - Og snart spise vores foerste malariapille, vi haaber vi slipper for opkast og underlige droemme :)
- comments