Profile
Blog
Photos
Videos
Tourist
De sidste fire dage har gaaet med sightseeing af en forbloeffende hoej nepalnesisk kvinde, der kunne forstaeligt engelsk. Jeg har laert at kende tre forskellige Guder fra hinanden, og at hver gang der er et tempel er der ogsaa "resting place and water" (med tyk asiatisk accent). Maengden har vaeret passende, vi har haft masser af tid til at daske rundt i Thamel, den mest touristede del af Kathmandu, og til barer og morfarer. Alligevel har turen foert os igennem det meste af Kathmandu - lige fra to meget fattige landsbyer, der lever af landbrug og haandvaerk, som man kommer til koerer man bare ti minutter laengere end ringvejen der omringer Kathmandu, til de gamle bydele Bahktapuhr og Patan, til buddhistiske oenske-stupaer og det hinduistiske abe-tempel. I gaar saa vi saagar der hvor nepalnesernes lig bliver braendt og asken spredt i floden Bagmati, som loeber ud i hinduisternes hellige flod Ganges. Oplevelsen var utroligt graenseoverskridende, men det hjalp meget at nepalneserne tog det som noget helt normalt, naermest business. De tillod endda smaa gadedrenge fiske efter moenter i floden med magneter - og aber og hunde rendte rundt som og hvor de ville.
Mit indtryk af nepalneserne er splittet - for de er virkeligt svaere at drage over en kam som man saa vanligt ellers goer naar man moeder et nyt folkeslag. Mange er smaa og forsigtige, men de fleste kan baere deres dobbelte vaegt paa ryggen. Jeg saa endda et lille barn med en fyldt taske paa ryggen, saa de laerer det vel tidligt. Maaske er det hoejden, 1,3 km over himlens overflade giver maaske et stoerre antal roede blodlegemer og dermed bedre kondition og styrke? Jeg ved det ikke, almindelig vestlig logik har jeg vist allerede lagt bag mig. De fleste er ogsaa ihaerdige saelgere der kunne konkurrere selv med tyrkerne i The grand Bazar i Istanbul. Jeg ved ikke helt hvor incitamentet for mig skulle ligge, men de tror at jeg vil koebe deres falsk-spillende ukulele/mandolin hvis de stikker den helt op i hovedet paa mig. Bebrejde dem kan jeg dog ikke, de skal jo ogsaa leve.
Onsdag aften var vi paa en meget fin nepalnesisk restaurant sammen med vores guider til gruppe-dinner - betalingen laa i de penge vi allerede har betalt for turen. Her fik vi en masse smaa og sjove retter og sluttede af med en luksus udgave af den nepalnesiske nationalret, Daal Baht, hvilket er ris med forskellige spicy groentsager, koed og linsesuppe. Glaeder mig over at jeg kan baade lide og taale det - selvom jeg nu maa indroemme min mave vendte sig lidt da guiden overtalte mig til at bunde et shot risvin... puuhaaa... Desserten vil jeg slet ikke komme ind paa, det er et traume jeg gemmer vaek. Men generelt er jeg allerede meget glad for det nepalnesiske koekken, mine smagsloeg er slet ikke saadan nogle pivskider, som jeg troede de var. Godt jeg har oevet mig paa at spise jalapenos. Paa selvsamme restaurant oplevede jeg ogsaa nepalnesernes skoerheder. Imellem naesten hver ret, var der en form for underholdning. Alle danse, men flere af dem foregik ifoert store dyre-kostumer. Da min lille sidde-pude til det gulv-hoeje bord var placeret direkte op foran scenen - saa jeg er blevet grusomt forskraekket og pillet i haaret af en paafugl, krammet og skubbet til samt skreget paa af en yeti og stanget af en vandboeffel. Det var en begivenhedsrig aften, helt bestemt.
I morgen har vi fri, saa i aften er det vist tiden til at faa en lille paafuglefjer paa - vores trekkingbureau har Rom and coke night. I morgen skal vi forberede os til trekken - og maaske sove lidt laengere. Jeg glaeder mig til hvad jeg haaber er mere aabne vidder og friskere luft - forureningen kradser i min hals hvergang jeg tager en indaanding.
Massser af tanker og kram til her derhjemme! - og tak for jeres hilsner.
Dagens dyrebekaemper: Stakkels, stakkels syge hunde - der burde virkeligt ikke saettes flere af dem i denne del af verden. Men fjern de fisk fra mit aasyn!
Dagens gnavpot: Gaa nu vaek, jeg GIDER ikke koebe din floejte!
- comments
Anne-Mette Bonnerup Hej Ida. Her en lille hilsen fra det efterhånden kolde efterårs Danmark. Super dejligt at du skriver om dine oplevelser. Det er næsten, som at være der selv. Glæder mig allerede til din næste beretning. Pas på sig selv. Knus din moster.
Johanne Hvor er det dejligt at læse, hvordan det går derovre :) Og utroligt at du er der, og at du har mulighed for at skrive om dine oplevelser - verden er pludselig ikke så stor :) Håber det kun bliver bedre for dig ! Kram fra Johanne
Mette hej søde Ida det lyder ellers spændende der hvor du befinder dig. tænk at det også snart bliver mig. jeg håber du har det godt og kommer til at nyde at trekke i Himalaya. jeg synes det kunne være nice at mødes i Kathmandu. kram, Mette