Profile
Blog
Photos
Videos
Tidsforvirring
Klokken er snart fem om eftermiddagen Nepalnesisk tid, men der staar alligevel 13.15 paa mit ur. At saette mit ur frem virker som den sidste barriere imod asiatisk overvaeldelse. Den laengste flytur i mit liv, Heathrow til New Delhi paa lidt over 8 timer overraskede mig ved at vaere behagelig. De smaa soede portioner og det (maaske lidt overdrevne) smilende mandskab kunne jeg godt vende mig til - og naar nu jeg alligevel skal sidde der, kan jeg lige saa godt nyde hver en lille del af min rejse. Paa trods af at den indiske accent forvirrede mig, saa jeg kun hoerte de mest alarmerende dele over hoejtaleren saa som: contact staff now eller: please cover your nose and mouth - og ja, saa lige de tusind tjek og gennemrodningen af min haandbagage med en lang mistaenkelig pind af en mand i turban, saa gik rejsen overraskende godt. Jeg foeler mig ikke saa traet som jeg burde vaere og slet ikke saa skraemt som jeg havde forventet. Alligevel goer smagen i min mund og sveden paa min pande - samt de ekstra hjerteslag min puls er steget med siden jeg krammede Kasper en sidste gang - at jeg har det lidt som om efter en haard tur i byen. Jeg glaeder mig til seng, bad, mad og mere information - nepalnesere er venlige, men svaere at faa noget information ud af, og lige nu ved jeg intet. Hentningen i lufthavnen var ogsaa vildt forvirrende, da der udover de to der rent faktisk skulle hente Marie og jeg stod ca. 5 maend og rev i min rygsaek samtidig med at de forlangte drikkepenge. Dog er jeg ved godt mod, jeg er endnu ikke overvaeldet - det burde jeg vel vaere, og det er nok den saetning de fleste ville beskrive deres sindstilstand med naar de bliver udsat for dette kulturchok. Jeg foeler mig stadig pakket ind i min lille boble af danskhed, men den kan briste hvert minut.
De naeste dage staar paa sightseeing i Kathmandu, og glaeder mig til templer og flere maerkelige scenarier. Thamel, der hvor vi bor og den mest turistede del af Kathmandu er fantastisk og har for med en stor lighed med Istanbul og dets bazarer. Folk er dog lidt mindre anmassende.
Maaske skulle jeg bare faa det overstaaet og saette det ur frem! Det ville stoppe min tidsforvirring, er jeg sikker paa. Jeg holder fast i den, fordi jeg holder fast i mine danske normer. Jeg saetter uret frem, proever at overskue det der er foran mig, intet andet, og spaender mit mavebaelte klar til overvaeldelse. Forhaaebentlligt bare vaeldelse, som en mild begyndelse.
Jeg sender kaerlige tanker til alle jer derhjemme, er ivrig efter mere Nepal, selvom jeg maaske kan lyde lidt vemodig. Jeg glaeder mig allerede til at komme hjem, men glaeder jeg mig ogsaa til alt derimellem!
Dagens sure gamle mand: Enough with the frickin' horns already!
Mission: Koebe en sari saa jeg kan blende ind og ikke blive grinet af ad de nepalnesiske maend, der haenger paa gadehjoernerne.
- comments