Profile
Blog
Photos
Videos
Hello Ladies and Gents, saa er der nye oplevelser at skrive hjem om!
Vores sidste dag i New York blev tilbragt med en tur til den lokale Baptistkirke, hvor vi desvaerre gik forgaeves til gudstjenesten, da samtlige tourister paa Manhattan lod til at have faaet samme ide. I stedet maatte vi slendre fredeligt ned af Wall street, se byggepladsen paa Ground Zero og spise paa en (paastod ejeren) Michelin anbefalet restaurant i Little Italy. Friske og veloplagte gik turen derefter til Philadelphia i Pennsylvania, et ophold der skulle vise sig at blive ekstremt koncentreret, da vi kun kunne blive paa vores orange og limegroenne men ikke destomindre hyggelige Apple Hostel en enkelt nat og dette oejensynligt er det eneste hostel i Philly. Vi lagde ud med en guidet Ghost Tour rundt i byens gamle centrum, hvilket var noget af en oplevelse af to grunde: For det foerste er Philly aabenbart enormt hjemsoegt; der var spoegelseshistorier for hvert eneste gadehjoerne, den ene mere maerkelig og makaber end den anden og der skal saagar rende op til flere spoegelsesheste rundt og vrinske paa hovedgaden. For det andet var vores meget soede men dog noget feminine guide Tim saa utrolig flov over at fortaelle historier, som han tydeligvis absolut ikke selv troede paa, at turen udvilkede sig til en ren konkurrence blandt deltagerne om, hvem der kunne digte den mest obscure fortsaettelse til hans genfaerdsanekdoter, hvilket blot fik stakkels Tim til at roedme yderligere. Turen bragte os ogsaa forbi nogle af Phillys sevaerdigheder saasom den beroemte "Liberty Bell" hvortil en hollandsk fyr som vi senere skulle laere bedre at kende havde kommentaren: " Why does everyone think it's weird that i want to lick the Liberty Bell?" Spoergsmaal af denne art kom der mange flere af senere, da vi holdt europaerisk fest i koekkenet med en tysk pige, en svensk fyr, foernaevnte hollandske gut og hans kammerat og ved den lejlighed laerte, at man ikke skal give sig i kast med at drikke oel 'the dutch way' medmindre man forbraender alkohol utrolig hurtigt samt har en ganske fremragende hukommelse. Paa trods af baade fysiske og moralske toemmermaend naaste morgen fik vi set Philly i dagslys, deri indbefattet Franklin Court og statuen af Rocky Balboa som Liv fik besteget ved at udvise helt utrolige akrobatiske evener hendes tilstand taget i betragtning.
Efter en god og billig bustur ankom vi noget mere levende til Washington D.C., kun for at finde ud af, at vi muligvis ville vaere doede inden aften, hvis vi ikke passede paa. Vi skulle bo paa et privat hostel, hvilket viste sig at vaere et lille faldefaerdigt byhus i den moerke ghetto, hvor politiet patruljerede jaevnligt og skrapladte rundt. Vi tog med den billige bumle-stoppe-ved-ALLE-stop-bus til centrum og blev herved yderligere bekraeftet i, at vi nok ikke skulle rende rundt ved nattetide i denne bydel, saa ganske blege og helt alene vi var. Maaske underbevidst paavirket af denne erkendelse lykkedes det os at se hele Washington Mall og samtlige monumenter (Capitol, Libery of Congress, Washington Monument, WWII - og Lincoln Memorial etc.) samt flere museer paa en enkelt dag. Hele det enorme omraade er utrolig smukt, aestetisk og fredelig, hvis man ser bort fra de mange turister, og de kaere amerikanere har godt nok lagt mange penge og kraefter i at bygge noget saa imponerende!
Overophedede og traette tvang vi vores foedder i retning af det Hvide Hus for pludselig at opdage, at vi befandt os midt i en demonstration mod deportation af illegale indvandrere, der hovedsageligt foregik paa spansk. Hvad vi dog forstod mens optoget bevaegede sig mod Pennsylvania Avenue var kampraab som: "Hey hey Obama, don't deport my mama!" og at illegale indvandrere er et meget, meget varmt enme i amerikansk politik lige i oejeblikket. Noget af en oplevelse, som vi brugte de naeste par dage paa at fordoeje mens vi gik paa mange af de (gratis!) museer og i akvariet samt bandede over, at koeleskabet paa vores "hostel" ikke koelede, hvilket vores ellers elskelige, lille, tykke vaertinde overhovedet ikke lod sig maerke med. (At en af vores med-logerende stoppede toilettet blev hun tilgengaeld stiktosset over!)
Den sidste dag i juli satte vi os i en greyhound for at opleve, hvad der skulle blive vores laengste doegn til dato! Turen fra D.C. til Orlando var estimeret til 21 timer og at der var boevl med hhv. a/c og varmeapperatet, at der var kommen paa vores bagels og at vi blev jaget ud fire gange, heriblandt klokken 01.30 AM pga et sikkerhedstjek, gjorde det ikke just til nogen soendagstur. Men frem kom vi og det til et dejligt hotel med store senge, eget badevaerelse og vigtig af alt, en (lunken) pool! Vi har nu tilbragt et par dage i rigtig feriestemning med afslapning, besoeg i Sea World og det dertilhoerende store vandland Aquartica, lidt indkoeb i et kaempe outletcenter, der har alt hvad hjertet kan begaere. Det eneste minus er dog, at Liv i gaar morges vaagnede op og fandt sig selv forvandlet til et panorama af smaa, roede knopper, som vi regnede med maatte stamme fra de saakaldte bed bugs, nogle nasty, smaa sataner, der kan leve fremragende i sengetoej som vores. Liv holdt hovedet hoejt og fulgte det gyldne raad: "DON"T SCRATCH!" i et doegn, men i morges var de hundrede knopper blevet til tusind og vokset til dobbelt stoerrelse og saa gik jagten paa doktorens nummer ellers ind. Efter megen parlamenteren med receptionen og et forgaeves opkald til en elendig moeglaege fik vi omsider fat i en medicinalklinik der i loebet af en time sendte en lille hurtigloebende, asiatisk laege med roed rullekuffert direkte til vores vaerelse. Efter at have stillet Liv 1700 forskellige spoergsmaal kunne han konstatere, at hun var hyperallergisk over for et eller andet (planter, poolvandet, airconditionen etc) og gav hende derfor et ordentligt skud steroider i venstre Gluteus Maximus samt en recept paa masser af piller! Prisen for besoeget af denne vores redningsmand loeb op i nette 300 $, gudske' tak og lov for forsikringen og den dannske sygesikring derhjemme!
Forsinket pga. doktorens besoeg naede vi vores bus til Palm Beach i sidste sekund men efter smaa tre timers koersel med en chauffoer, der absolut ikke tillod indtagelse af nogle 'sunde' foedevarer (vores bagels maatte paent blive oppe ved foerersaedet mens passagererne ved siden af sad og gumlede chips og snolder) blev vi sat af ved et mototvejscafeteria midt ude i ingenting. Vi maatte saaledes bruge 50$ (!!) paa en taxa til vores destination som vi troede var byen West Palm Beach, hvilket dog har vist sig ikke at vaere tilfaeldet. Vi bor i en lille flaekke vi endnu ikke kender navnet paa ca. 10-12 km syd for byen, men har tilgengaeld faaet en SUITE til hostel-pris. Det forholdt sig nemlig saaledes, at ejerne af The Hummingbird Hotel ikke anede, at vi skulle komme, ja vi blev saagar noedt til at printe vores egen reservation ud for at overbevise dem, men for at raade bod paa denne misforstaelse gav de os selveste Al Capone Suiten, hvor den amerikanske gangster skal have boet en overgang i 1920'erne (hvilket man jo godt kan leve hoejt paa 90 aar efter). Vi har to gigantiske senge, egen udestue, eget bad, et koeleskab der rent faktisk virker, to fjernsyn; et der fungerer upaaklageligt og et kun med lyd samt gratis internet. Hvad mere kan man oenske sig for 40$ pr nat?
Haaber i holder verden koerende, vi goer i hvert fald ikke og i morgen tager vi paa stranden med vores vaerters barnebarn. :)
- comments
Shubham Most Russians are expelled from Russia and only a small ptraenecge of them live on in Russia, but as an extrtemely oppressed minority, constantly exposed to random murder, removal of almost all civil rights and forced to pay extra special taxes so as not to be jailed or executed in their own country. The Russians who leave settle in the rest of Europe. There they are exposed to regularly occurring pogroms, not allowed to own real property, have fewer legal rights than other inhabitants of their adopted countries and sometimes are forced to live in only a single designated ready-made ghetto with access to no natural resources of their own. Some lucky ones manage to emigrate to the United States where despite some comparatively minor discrimination and some prejudice, they are allowed freedom equal to all other citizens and allowed for the first time since they had a state of their own to be truly free men and women. Then anti-Russian discrimination becomes so bad in Europe that, during a major world war, almost all the European states on the continent willingly conspire to round up all ethnic Russians and expell them to to camps where Germans forces and their collaborators execute over 6,000,000 non-combatant civilians in the most grisly and inhumane manner imaginable. After the war is over, a contrite Europe decides to allow the few remaining ethnic Russians in their former executioners territories to emigrate back to Russia to join the few remaining survivors there and form a new Russian state on a small portion of what used to be Russia before they were expelled from it. Within months, however, the nations surrounding Russia send their armies over to attack and annialate it, rallying around the idea tyo finish off the job not completed during the world war to fully and finally exterminate the Russians. But, with almost no other nation on earth giving it aid and assistance, miraculously, this new Russia survives and thrives, defeating not only these attacking armies this time, but twice more when the surrounding Europeans try again and again to exterminate them. They even manage to hang on to some of the territory that their enemies vacated, surrounding their originally mandated borders and creating a ridiculously small, but now adequate buffer to make the new Russia barely defendable.