Profile
Blog
Photos
Videos
Saa er det igen ved at vaere tid til eksotiske updates fra det sydlige Florida. Vi sluttede vores billige besoeg i Lake Worth af med at vaere vidne til de voldsommeste menneskelige interaktioner, vi hidtil har oplevet. I den ellers fredelige provinsby var der ved hoejlys dag, midt paa vejen en dame som forsoegte at stige ud af en bil i passagersiden mens hendes mand rev hende haaret og skreg: "Get in the car, get in the car!" Senere spiste vi paa en bar, hvor fire midaldrende veninders hyggeaften forvandlede sig til en regulaer b****fight, hvor en endte med at flygte indenfor, mens en anden stod og truede efter hende med en teske og raabte: "You better stay inside!" og til de andre: "I told you she was a skank!" Tjeneren fik dog daempet gemytterne igen med flere gentagelser af saetningen: "Calm down crazy woman!" - Jaja,man skal sgu' passe paa i provinsen! Samme tjener betroede os senere foelgende, da en meget nedringet og veludstyret kvinde gik forbi: "Did you see those!? They were almost popping out! I went to high school with her and she sure didn't have them then!" - Man kan ikke andet end at elske amerikanerne!
Rejsen fra Lake Worth til naeste destination, Miami, var billig men lang og startede med, at vi fik et lift til stationen af den lokale cykelhandler. Saa langt saa godt, billetten til regionaltoget stod i beskedne 5$, tilgengaeld havde vi taget fejl af afgangstidspunktet og maatte derfor venter 2 timer i 35 graders klistrende varme og kom i den sammenhaeng til at tale med en far og hans 11-aarige datter. Senere blev vi dog mere talt til end talt med, for faderen blev ved med at snakke og insisterede ogsaa paa, at vi skulle sidde sammen i toget, saa da vi stod af i Miami, vidste vi alt om hans kraevende soeskende, pigens samlede beholdning af converse sko samt det faktum, at manden var lidt af en opfinder og saaledes egenhaendigt havde opfundet en bilmotor, der udelukende koerte paa vand.
Noget udmattede ankom vi til vores Jazz-hostel paa South Beach, tjekkede ind paa et toese-vaerelse og fandt snart ud af, at stoerstedelen af vores nye roomies udelukkende var i byen for at feste og saaledes kom hjem og vaekkede alt og alle klokken 4 am. Tilgengaelde sov de saa i 12 timer. Liv og jeg forventede os lidt mere af Miami end natteliv og lagner saa vi tilbragte formiddagen i Gator Park i the Everglades, var paa den obligatoriske airboat-tur, hvor vi rent fatisk saa 5 alligatorer, saa en ranger jonglere rundt med skorpioner, stikdyr og gigantiske tudser, mens vi selv fik lov at holde en forsvarligt sammentapet alligatorunge. Just da vi var faerdige i parken begyndte vandet at styrte ned og herefter floed opholdet i Miami noget sammen. Det regnede on/off i tre dage saa vi fik en time hist og her paa stranden i graavejr og tullede lidt rundt i byen mens humoeret bare dalede og dalede. Paa vores sidste aften tog vi ud at spise og tjekkede derefter op paa de vigtiste smaating i Apple Store, men da vi skulle hjem stod det ned i staenger, gaagaden var naesten oversvoemmet og desvaerre for os, var det ikke 'bare en byge'.
Vi besluttede endelig at gaa de 14 gader hjem, for da vi begge var ifoert regnslag og klipklappere, kunne det jo ikke gaa helt galt. Efter 10 sekunder var vi gennembloedte, efter 30 opgav vi klipklapperne og vadede i bare taeer og efter 2 gader krydsede vi koerebanen i vand til knaeene. Jeg har aldrig nogensinde oplevet magen til regnvejr og resten af vejen hjem svingede vandstanden paa gaderne da ogsaa mellem 3 mm og 35 cm. Miami kunne med fordel revurdere deres planer for kloaksystemet; deres storm drains virker i hvert fald ikke! Vi fandt senere ud af, at der havde ligget en orkan og luret ud for kysten, hvilket forklarede regnvejret, vi ville dog ogsaa gerne have haft bare en lille smule vind, saa luftfugigheden ikke havde vaeret naer saa draebende.
Dagen efter syndfloden flygtede vi til 'The Keys' i selskab med to franske piger, som havde lejet en bil. Udover lidt tankningsvanskeligeder, foraarsaget af det fakum, at vores soede chauffoer Agate aldrig foer havde proevet at tanke og derudover havde glemt at spoerge om bilen koerte paa diesel eler benzin, gik turen glat med radioen tunet ind paa country-kanalen. Vores roadtip bragte os foerst til John Pennekamp Coral Reef State Park i Key Largo, hvor vi tog paa en snorkeltur 5 mil ud for kysten, da vi forest skulle fri af mangroveskoven. Revet var virkelig velvalgt og vi fik spottet baade barracuda'er, hummere og smaa 10-armede blaeksprutter, som kom svoemmende lige saa fint forbi. En fin og meget smuk oplevelse. Naeste stop paa turen var ved en fantastisk lavvandet strand ved Big Pine Key, som alle var virkelig imponerede over. The Keys er nemlig kendt for alt andet end deres strande (som dog alligevel har en ganske god standard) men dette var sandelig en undtagelse. Ved ankomsten til Key West var jeg allerede ved at vaere lidt smaaforelsket i stedet og det blev kun bedre!
Key West er en lille hyggelig by, med en hjemlig og imoedekommende atmosfaere og virker utrolig autentisk og indbydene sammenlignet med mange eller naesten alle de andre steder vi har vaeret. Der er en del turister og man kan tydeligt se, at byen lever af dem, men af en eller anden grund, virker der slet ikke crowded. Der gaar loese hoens overalt paa oen og bilerne holder tilbage naar flokken skal krydse gaden. - Undtaget dette er maaske lige hovedgaden Duval st, hvor der ligger ca. 200 barer saa om aftenen er der livemusik og store smil overalt. Vi tilbragte et par dage paa nogle af de knapt saa hoejt rangerende men ikke desto mindre skoenne strande, besoegte det sydligste punkt - verdens ende ifoelge amerikanerne - 90 mil fra Cuba, saa Hemmingways hus og den beroemte Sloppy Joes Bar og koerte i cykeltaxa da vi 1) allerede havde vadet op og ned af Duval st to gange samme dag og 2) havde opdaget at alle cykeltaxaer blev koert at unge godt-udseende fyre, som aabenbart ikke havde andet at lave. Det var stegende hedt, saa vi var ifoert et ovelevelseskit bestaende af bikini, shorts og solcreme hvilket affoedte tilraebt paa gaden af gamle maend og damer saasom: "Behave yourself!" (sandsynligvis ikke myndtet paa os) og "That's the right way to get a tan!". Endelig tog vi paa en kombineret 'snorkel og suset'-tour, for at se det Key West er saa beroemt for, nemlig dens solnedgange. Snorklingen i sig selv var ikke nogt at prale af, orkanen havde ogsaa vaeret forbi her saa vandet var stadig meget grumset og sigtbarhedn var derfor devaerre noget begraenset. Tilgegaeld var sejlturen tilbage med den store katamaran utrolig smuk og der blev taget mange billeder af den synkende sol - at der var fri bar og sloeset id-tjek hjalp maaske ogsaa paa det. Vel tilbage paa vores ellers oede hostel moedte vi en schweitzisk pige, som havde rejst verden rundt i halvandet aar og regnede med at fotsaette i hvert fald til maj naeste aar. Saa kaere mor og far, vaer i kun glade for, at jeg kommer hjem inden jul!
Paa vej til Miami igen, i en bus der gik i staa fem gange og matte erstattes med en anden, saa turen tog seks og en halv time i stedet for fire, enedes Liv og jeg om, at Key West er det mest aegte og reelle sted vi har oplevet paa vores rejse og at det med sikkerhed fortjener et besoeg mere, naar der engang er tid, raad og lejlighed - det er selvfoelgelig ogsaa en opfordring til alle jer derjemme :)
Vi har nu tre dage i et forhaabentlig mere solrigt Miami end sidst, inden Liv rejser hjem, hvorefter jeg skal underholde mig selv i endnu fire dage foer turen gaar til Honduras til det virkelige eventyr.
- comments